Elektronik og gadgetsKøkken og hjemTests

Test: Bosch Unlimited Serie 8 – en fremragende ledningsfri støvsuger

Introduktion

For et par år siden købte jeg min første ledningsfrie støvsuger. Siden har jeg ikke kunnet undvære den. Jeg har selvfølgelig været på udkig efter andre modeller end min tidligere “billige” model – og nu har jeg været så heldig at få fingrene i topmodellen fra Bosch nemlig “Bosch Unlimited Serie 8”. Den kan købes som en kombopakken med ekstra batteri, hurtigt oplader, og væghægt holder/lader med mulighed for at hænge mundstykkerne direkte på. Det er den udgave jeg har testet – men den kan også fåes i en “almindelig” udgave.

Jeg har nu testet den i en periode, og det har jeg skrevet lidt om her, så du kan finde inspiration og svar på nogle af de spørgsmål du måske selv står med…

 

Specifikationer

Bosch Unlimited Serie 8
Opladningstid: 1 time
Strømstyrke(V): 18,0 V
Batteri: 2 stk 3.0 Ah Li-Ion batterier + hurtig lader medfølger i combopakke
Opladning af batteri: ca. 40-45 min.
Drifttid: 40 min / 9-10 minutter på turbomode
Mål: 25,2 x 127,7 x 21,1 cm (DxHxB)
Vægt: 2,9 kg
Støjniveau: 79db (A) på normalt trin
Støvbeholder: 0.4 Liter
Filter med ren luftmembran og hygiejnefilter

 

Byggekvalitet og Design

Bosch Unlimited Serie 8 støvsugeren er lavet i kvalitetsplastik. Den er robust og føles ikke som noget der er ved at falde fra hinanden. Bosch støvsugeren er pænt og faktisk elegant i den flotte hvide farve med krom-kanter.

 

Batteritid

Batteritiden er god. Ved almindelige sugestyrke får du noget i nærheden af 40 minutter ud af den. Det må siges at være godkendt. Har du virkelige meget skidt, så er der nok behov for at sætte den i turbomode, og så ender du nede på 8-9 minutter, hvilket ikke rigtig holder til almindelig støvsugning.

Min erfaring er dog at den almindelige sugestyrke er nok i det dagligt, og med mindre du taber en skål tørre havregryn el. mel på gulvet, så kan du godt bare køre i den alm. sugestyrke.

I combopakken (Pakkenr: BBS812PCK) medfølger der et ekstra 18V batteri og en hurtiglader. Det gør at du kan lade det ene batteri, mens du bruger det andet. Det betyder at du kan støvsuge “unlimited” da det lader i samme hastighed som du bruger støvsugeren (dog ikke hvis du benytter turbo-mode). Benytter du hurtigopladeren, så har den en blæser, der suser en del, så det hører sig bedst til i skuret, eller et lukket rum. Det er den samme du bruger ved Bosch’s værktøjsserie (og det samme batteri), så hvis du har andet batteriværktøj fra Bosch, så er det er kæmpe plus.

Den almindelig medfølgende oplader tager ca 5 timer om at lade fuldt op. Med den gode batteritid i giver det ingen udfordringer i hverdagen, da den bare hænges retur på væg-beslaget, og lader op der.

 

Støjniveau

Her skiller Bosch Unlimited serie 8 sig virkelig ud. Jeg har prøvet en del batteristøvsugere gennem tiden, og Unlimited modellen er meget støjsvag. Det føles faktisk mere normalt, når den står i turbo mode – så stille er den. Man kan selvfølgelig sagtens høre den – men der er virkelig stille. Super flot!

 

Daglig brug

Lethed

Det jeg elsker ved batteridrevne støvsugere er at de er let tilgængelige. Det gør også at man rent faktisk får dem brugt. Vores støvsuger står i vores lille kontor ved siden af køkkenet (eller rettere hænger). Det gør at jeg let kan hente den, hvis jeg lige skal støvsuge omkring køkkenøen når jeg har hygget mig i køkkenet med madlavning.

Når den sættes tilbage i holderen, så lader den op med det samme. Det gør at den altid er klar – og det fungerer bare. Jeg bruger nærmest aldrig vores almindelige støvsuger mere.

Under videoer kan du se, hvordan maskinen suger på almindelig styrke, og på turbo-mode.

 

Tømning af affaldsbeholder

Den eneste ting der “irriterer” mig lidt, er når den skal tømme for affald. Man skal afmontere støvsugerrøret, og så klikke “fronten” af, hvor affaldsbeholderen også sidder på. Man kan stille selve støvsugerdelen på bordet, og så tømme beholderen. Desværre kan man ikke stille affaldsbeholderen fra sig på bordet, da den har vægten skævt fordel. Det betyder at den automatisk vælter, hvis du forsøger, og det kan resultere i lidt skidt på bordet, hvis du forsøger.

Det er nok bare set spørgsmål om at vænne sig til at gøre det i en bestemt rækkefølge, men synes det ville have været smart, hvis man kunne tømme beholderen uden at skulle have støvsugerrøret afmonteret.

 

Rengøring

Den er let at rengøre når du har taget affaldsbeholderen ud. Der er en drejemekanisme, som “ryster” filtret, så de fine partikler tømmes.

Selve det roterende hoved i mundstykket kan tages ud, og du kan derfor let fjerne hår og skidt der skulle sidder omkring rullen. Det er en god ting, at man ikke skal “nørkle” for at få de ting renset. Godt tænkt.

 

Vægten og styreegenskaber

Selve håndstøvsuger delen (uden rør etc.) er lidt tung. Det er intet problem for en almindelig person, men hvis du døjer med lidt svage arme f.eks. grundet gigt etc, så kan den nok være en smule tung at gå rundt med. Når støvsugerrøret og mundstykke er monteret, så er problemet ikke så stort, da du hviler vægten ned på gulvet. Den er faktisk super let at manøvrere med. Drejer let om hjørne, og let at styre langs kanter på paneler etc.

Bruger du den til at støvsuge persienner (med det medfølgende mundstykke – uden rør), så vil du nok synes den bliver lidt tung i længden.

 

Opbevaring

Køber du den uden at have vægbeslaget (se under billeder), så er kan du få lidt udfordringer med at opbevare den. Den kan nemlig ikke stå selv. Jeg har tidligere testet en “billigere” model, og den står i fin balance oprejst. Det kan Bosch modellen desværre ikke, da tyngden er i selve støvsuger-delen, som her er øverst.

Har du vægbeslaget med, så er det intet problem, så hænger du den bare retur når du er færdig.

 

Billeder

 

Video

I denne video har jeg prøvet at sammenligne en billigere ledningsfri Nilfisk støvsuger (læs test) med Bosch Unlimited Series 8. Bosch vinder klart – hvilket den nok også burde. Testen er lavet ved at veje en bestemt mængde hhv. mel og havregryn af, og støvsuge side om side (af mine skønne børn – Emma og William)

 

Pris

Bosch Unlimited Serie 8

Her er de bedste priser direkte fra Pricerunner, som automatisk opdateres. Her får du prisen på startpakken med støvsuger, ekstra udstyr, ophæng og ekstra batteri og lader.

Læs mere hos Bosch (direkte link)

Her er støvsugeren i sort

– i samarbejde med PriceRunner


Den samlede Combopakke med 2 x 18V Batteri, ophæng og hurtiglader:

– i samarbejde med PriceRunner

Manual

Bosch Unlimited Serie 8 Dansk Manual

 

Det med småt

For en god ordens skyld skal nævnes at Bosch Unlimited støvsugeren er stillet til rådighed af Bosch Danmark. Bosch har ikke haft indflydelse på testens udformning, ordlyd eller konklusion. Den står jeg som altid 100% inde for. Pricerunner links er affliate links, hvilket betyder at det støtter bloggen i tilfælde af et køb via linket. Prisen vil være den samme for dig, hvad enten du benytter et link eller ej - så jeg håber du vil bruge dem, hvis du overvejer at købe.

 

Konklusion

Bosch Unlimited Serie 8
  • Design / Byggekvalitet
  • Batteritid
  • Daglig brug
  • Rengøring
  • Støjniveau
  • Pris
4.6

Min samlede vurdering

Bosch Unlimited Serie 8 er topmodellen fra Bosch, og der er tænkt over tingene. Et par enkelte ting skal tages frem som trækker lidt ned. Det er lidt upraktisk at tømme affaldsbeholderen, den kan føles lidt tung i “toppen”, hvis du har “sarte arme”, og prisen er også lidt høj.

Kan du leve med de ting (og det kan de fleste sagtens) så får du du en super lækker ledningsfri støvsuger med fremragende batteritid, god turbofunktion, meget støjsvag og så har du muligheden for at skifte batteri, hvis du løber tør undervejs. Jeg vil dog anbefale at købe pakken med vægholder, så du kan hænge støvsugeren til opbevaring.

Bosch Unlimited Serie 8 har mine varmeste anbefalinger. Den er jeg sikker på du ikke bliver skuffet over.

Gode ting

  • God batteritid
  • Pris
  • Høj sugeevne med “turbo”-sug
  • Vægholder
  • Pænt design
  • Ekstraudstyr
  • God til tæpper
  • God til hårde gulve
  • Meget støjsvag
  • God med 2 batterier
  • Fornuftig rengøring at børsten

Dårlige ting

  • Tømning af affald
  • Pris lidt høj
  • Tungt “hoved”
Følg
Giv besked ved
guest

0 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x