Test: Isterningemaskine fra Tectake – genialt til hjemmet
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Jeg har i mange år overvejet en isterningemaskine, men det er altid blevet ved tanken. Når vi så endelig skulle bruge isterninger, så var fryseren tom, ellers skulle man i gang med at fylde isterningeposer. En anden mulighed er selvfølgelig at drøne forbi en af dagligvarebutikkerne/tanken og købe dem der. Nu har jeg investeret i en maskine, og det har jeg indtil videre bestemt ikke fortrudt. Den gode gave til “manden der har alt” 🙂
Specifikationer
- Totale mål (LxBxH): 36 x 24 x 32 cm
- Isproduktionskapaciteten: 12-15 kg / 24 timer
- Spænding: AC 220-240 V / 50 Hz
- Vandbeholder: 2,4 liter
- Isterningemængde per cyklus: 9 styk
- Intertek GS gennemtestet med certifikat, nr. 16SHH1014-01
- Vægt: 7,9 kg
- Kompressor: Højkapacitetskompressor, FCKW-fri (R600a)
- Materiale: Plast
Design og kvalitet
Maskinen er ikke grim – men den er bestemt heller ikke smuk. Den er lidt for stor til at have stående fremme på det almindelig køkkenbord, men passer fint på bordet i f.eks. et grovkøkken.
Den fås i flere farver, og de er faktisk alle fine (link længere nede).
Byggekvaliteten er også rigtig fin. Den virker robust, og man har ikke fornemmelsen af, at den er ved at gå fra hinanden. Låget er fornuftigt i tykkelse, og slutter fint til. Den dæmper godt for lyden inde fra maskinen.
Støjniveau
En isterningemaskine har behov for køling, og det gør at den selvfølgelig har en blæser kørende mens den køler. Vi har haft den kørende nogle gange, hvor den har stået i samme rum, hvor vi har siddet og hygget os med lidt musik i baggrunden. Der har vi ikke være generet af den. Jeg vil dog understrege at den bestemt ikke er støjsvag selvom jeg ikke synes det er et problem. Vi plejer at have den placeret i vores grovkøkken, og så har vi en lille isterningspand, som vi løbende fylder op i løbet af aftenen.
I videoen nedenfor kan du høre, hvordan lyden nogenlunde er. Det er selvfølgelig ikke det samme, men videoen giver et “praj” om typen.
Daglig brug
Isterningmaskinen er super let at benytte. Du sætter el-stikket i kontakten. Fylder vand i til MAX mærket, og så er du kørende. Maskinen laver herefter isterninger for hvert 8-12 minut alt efter den omkringværende temperatur. Den passer sig selv – og der er MEGA mange isterninger i 2.4 liter vand, som beholderen kan klare. Du kan jo altid toppe lidt op undervejs, hvis du bruger rigtig mange.
Når isterningbakken er fyldt, så vil maskinen lyse i “alarm-feltet” (se foto). Når du har taget isterningerne, så fortsætter den ufortrødent. Det samme gør sig gældende, hvis den løber tør for vand.
På knapperne på låget kan du vælge mellem “small (S) og large (L)” isterninger. Små og store er den direkte oversættelse, men isterningerne er ikke rigtig store. Den korrekte betegnelse er nok nærmere “små og mellem”.
Rengøring
Når du er færdig med at bruge maskinen, så hælder du bare det overskydende vand ud af den. Tørrer den over med en ren klud, og sætter den væk i et skab. Så er den klar til næste gang. Det der super let, og ikke noget der kræver meget rengøring.
Umiddelbart bør man nok tørre maskine over indvendigt en gang i mellem med en klud vredet op i sæbevand så man lige får det hele med.
Pris
Min maskine bestilte jeg hjem via Ebay. Her kan du få den hjem til omkring 900 kroner inkl. fragt (Link til oversigt på Ebay (Tyskland) eller Ebay (England)). Hvis du hellere vil købe fra en dansk hjemmeside, så er maskinen fuldstændig identisk med den fra Wilfa, som kan købes hos Whiteaway (direkte link). Der findes også en masse alternativer, hvis du f.eks. ønsker et andet design. Se det store udvalg her hos Whiteaway.
Her er de bedste priser direkte fra Pricerunner:
– i samarbejde med PriceRunner
Tip
Hvis du skal holde større fest, så kan du sagtens lave en masse isterninger i forvejen, og smide dem i nogle almindelige fryseposer, og så over i din normal fryser. Det har jeg gjort nogle gange, og man kan sagtens få dem fra hinanden. Men er man kun 4-8 personer, så kan maskinen sagtens klare jobbet.
Billeder
Video
Reklamevideo fra TecTake
Dokumenter
Manual på Dansk (direkte link)
Det med småt
Isterningemaskinen er ikke sponsoreret, og jeg har ikke fået penge for at skrive denne anmeldelse. Den er anskaffet, da jeg, som nævnt, længe har gået og overvejet en. Hvis du benytter mine links fra denne tests, så kan der være tale om reklamelinks, hvor bloggen får nogle procenter, hvis du vælger at bruge dem i forbindelse med et køb. Det har ingen indflydelse fra din pris, men giver uundværlig støtte til min blog.
Konklusion
Isterningemaskine fra TecTake / Wilfa
-
Design / Byggekvalitet
-
Støjniveau
-
Daglig brug
-
Rengøring
-
Pris
Min samlede vurdering
Jeg kan næsten regne ud at du allerede har overvejet en isterningemaskine, når du læser denne test.
Det kan bestemt anbefales at anskaffe sådan en. Du får en fuldautomatisk maskine, som lynhurtigt laver nye isterninger. Den står og passer sig selv, og du kan løbende hente friske isterninger. Det er SÅ godt. Selv min bedre halvdel synes den er dejlig at have – specielt når man får gæster, og gerne vil have lidt kølige drinks.
Gode ting
- 9 isterninger per cyklus
- Nye isterninger på ca. 8-12 minutter.
- Alarm, når isskuffen er fuld
- Alarm, hvis der ikke er nok vand
- Medfølgende iskurv og isskovl
- Fungerer bare fra første kørsel.
- Let betjening
- Fuldautomatisk
- Minimal rengøring
Dårlige ting
- Lidt støj fra blæseren
- Isterninger kunne være større
- Isterningerne ikke så “hårdt frosne”, som hjemmelavede fra fryseren.
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
[…] Test: Isterningemaskine fra Tectake Test: Ankarsrum Assistent – en super køkkenmaskine! Test: Bjørn Teddy – en fremragende maskine […]
Er Isterning maskine også en ‘minifryser’? dvs. kan man lade isterninger blive i isskuffen og hente isterninger efter behov….eller bliver de til vand igen, hvis man ikke bruger dem ‘løbende’?
Ja. Vi har den stående i grovkøkken og henter løbende. Den stopper med at lave flere når bakken er fyldt. Og når man henter så starter den automatisk igen.
Det er ikke en fryser men de holder sig fint i mange mange timer uden problemer. ??
Håber det er svar nok ?