Test: Real Coffee kaffekapsler – billigere end Nespresso
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Hvem kender ikke Nespresso og deres kapsler? Det gør de fleste, der bare er lidt inde i kaffe. De små kapsler indeholder malet kaffe, og ved hjælp af en lille relativt billigt maskine, kan man faktisk let lave en god kop kaffe. Det største minus ved denne type har indtil nu været prisen. De originale kapsler ligger typisk på omkring 4-5 kroner stykket. Det er der selvfølgelig nogle der har gjort billigere – men spørgsmålet er om de billigere kapsler også giver en god kop kaffe.
I det daglige drikker jeg faktisk en del kaffe. Både på job (læge), men også i hjemmet. Normalt bruger jeg en fuldautomatisk kaffe/espresso maskine fra Bosch/Siemens, som jeg er godt tilfreds med. Derfor var det spændende, da jeg skulle igang med at teste de hersens kaffekapsler. Kunne de leve op til de friskkværnede bønner, som jeg er vant til.
Jeg har igennem et par måneder testet Real Coffee kaffekapsler fra internetfirmaet RealCoffee.dk. De reklamerer med at de er bedst i tests, og ikke mindst serveres på gode restauranter rundt om i verden. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker en god espresso / ristretto eller “bare” en god alm. kop kaffe med crema.
Konceptet
Realcoffee har gjort det let at bruge kapsler. Man kan bestille pakker, hvor man selv blander de typer af kopper man gerne vil have. Det giver super gode muligheder for at prøve forskellige typer af kaffe ristninger og bønne-typer. Der er også kommet økologiske bønner i sortimentet, så der er noget for enhver smag. Når man har fundet sine yndlingsbønner, så kan man lave et abonnement, som gør at man hver måned for tilsendt en bestemt mængde nye kapsler. Det er super let, og fungerer godt i det daglige. Hvis man får samlet for mange sammen på een gang, så kan man hurtigt springe en levering over. Man kan selvfølgelig også bare bestille fra gang til gang.
Indlægget er lavet i samarbejde med kaffeguiden.dk – Kaffekapsler til Nespresso
Garanti ved uægte kapsler?
I min research har jeg læst flere spørgsmål fra brugere omkring evt. garanti på ens Nespresso maskine. Her er der ifølge Nespresso egen support ingen problemer. Du er selvfølgelig omfattet af den helt almindelig garanti, som du plejer. Den bortfalder selvfølgelig ikke.
Kaffetyper
Espresso (Fairtrade)
Roma (rød): Real Coffee’s kraftigste espresso, som smager fantastisk godt. Den har en lækker crema, og en dejlig kraftig, men blød smag. Det er min absolutte favorit. Den er lavet på 30% Arabica og 70% Robustabønner
Bologna (grøn): Her har vi den jeg vil kalde min hverdags espresso. Den er knap så kraftig, men bestemt heller ikke en mild espresso. Den er super blød i smagen og har en lækker skummende crema. Fin med lidt mælkeskum / mælk i, hvis man er til Café Latte. Den er lavet på 100% Arabicabønner fra Sydamerika.
Napoli (guld): Ud fra intensitetsskalaen på RealCoffee, så er Bologna og Napoli i samme kategori. Det er dog en helt anden type af kaffe. Den beskrives som mere nøddeagtig med undertoner af kakao. Den føles i hvert fald mere fyldig og intens i smagen.
Sumatra (lilla): Her får du en espresso lavet på Arabicabønner fra Sumatra. Her får man en espresso som du kender den fra de gode caféer. Efter min mening en klassisk espresso, som smager rigtig godt med undertoner af lakrids og en sødme, som er lidt svær at præcisere.
Lungo (alm. kop)
San Marino (brun): En 100% økologisk mørk-ristet Arabicabønne, der også er Fairtrade. En fin kop kaffe med lækker crema, og god, rund smag som ikke er bitter. Rigtig god kop kaffe. Den er super med mælk i også.
Colombia (sort): En Arabicabønne fra Andesbjergene. Selvfølgelig også Fairtrade, som alle de andre. En klassisk god kop kaffe, som passer til alle, da smagen er god og fyldig, men alligevel mild.
Andre
Jeg har ikke prøvet dem, men der tilbydes også koffeinfri kaffe og kakaokapsler. Så der er både noget for dem, der kan lide aftenkaffe men ikke vil have koffein inden sengetid, og så er der kakaoen til dem med den søde tand.
Pris
Nespresso kapsler ligger omkring 3,20-5 kr. pr. kapsel alt efter hvilken en du vælger. Hopper du på Real Coffee´s koncept, så kan du ved de større pakker let komme ned til omkring 2 kroner pr. kapsel (og også under, hvis du køber de helt store pakker). Det giver lige pludselig mening med kapslerne, da man så kan have et rimeligt udvalg derhjemme.
Jeg har lavet et lille regnestykke, hvor jeg sammenligner med en “fuldautomatisk maskine”, og vi regner med en levetid på 5 år på begge maskiner (Nespresso og den fuldautomatiske). Prismæssigt laver vi to regnestykker. Nespressomaskinen sættes til 1500 kroner, og en fuldautomatisk til hhv. 7.000 kr og 10.000 kroner. Kaffen til 40 kroner på tilbud for 400 gram (godt tilbud) og 10 gram kaffe pr. kop.
Real Coffee kapsler og Nespressomaskine vs. Fuldautomatisk til 10.000 kr.: Ved 5 kopper står de nærmest lige (19.750 vs 19.125 kr. ). Det betyder at du skal lave mindst 6 kopper kaffe hver eneste dag i 5 år før det kan svare sig at købe den fuldautomatiske. Ved 6 kopper dagligt er prisen hhv. 23.400 vs. 20.950 kr. (kapsel vs. fuld-auto).
Real Coffee kapsler og Nespressomaskine vs. Fuldautomatisk til 7.000 kr.: Her står står de lige ved 3 kopper, og over det, så er det den fuldautomatiske, der bedst kan svare sig. Ved 4 kopper er prisen hhv. 16.100 vs. 14.300 kr. (kapsel vs. fuld-auto).
I ovenstående eksempel er der rent kroner og øre. Til gengæld fylder den lille Nespresso maskine ikke meget, og den kan tages med rundt, hvis man f.eks. skal i sommerhus. Hvis man er så uheldig at maskinen skulle stå af efter 3 år, så er det jo klart en fordel med den billigere maskine. Det nævnte eksempel er ikke for at nedgøre kapslerne overhovedet – men for at man kan danne sig et billede af udgifterne ved den ene eller anden model.
Man kan sige grundlæggende, så skal man lave rigtig meget kaffe hver eneste dag, hvis man skal forsvare at købe en fuldautomatisk maskine, når man kigger på rent kaffeforbrug og kr/øre. Men der er selvfølgelig andre ting der spiller ind også.
Billeder
Video
Der er en del der har undret sig over, hvad der er inde i kapslerne. Er det flydende kaffe, der bliver fortyndet, eller er det formalet kaffe? Jeg har lavet en lille video, hvor jeg viser, hvad sådan en espresso kapsel indeholder.
Konklusion
Real Coffee kapsler - lækker kaffe, bare billigere
-
Daglig brug (inkl. abonnement)
-
Kvalitet
-
Pris
Min samlede vurdering
Kaffekapslerne fra RealCoffee.dk er et super godt alternativ til Nespresso dyrere “original” kapsler. Der er på ingen måde tale om en et fesent copycat produkt – tværtimod er der tale om super lækre ristninger med lækker crema og smag.
Koncepter er fedt. Jeg er vildt med abonnements ordningen, hvor der månedligt bliver fremsendt det du har forudbestilt, men samtidig får en påmindelsesmail, som gør at du kan nå at afmelde/ændre en levering, hvis du stadig har noget tilbage fra sidste leverance. Det er genialt.
Jeg er stadig meget glad for min fuldautomatiske espressomaskine, men hvis den en dag går i stykker, så kunne jeg meget vel overveje en Nespressomaskine, og kaffekapslerne fra RealCoffee.
Som jeg har skrevet, så er det ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor tilhænger af Espresso, og mine 2 favoritter er uden sammenligning “Roma (røde)” og “Sumatra (lilla)”. De smager simpelthen så godt at jeg kunne blive helt afhængig.
Jeg forstår godt at RealCoffee er blevet kåret som bedst i tests andre steder. Fra mig personligt ville overskriften være: “Lægens, bloggerens og kaffeelskerens foretrukne kaffekapsel…”
Gode ting
- Fantastisk espresso (Roma og Sumatra)
- Godt udvalg af både Espresso og Lungo
- Fornuftig pris pr. kop
- God pris vs. Nespresso
- God abonnementsordning
- En Nespressomaskine er fornuftig i pris
Dårlige ting
- Lidt dyrt ved stort kaffeforbrug
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Hvordan med rengøring og afkalkning af kapselmaskinen?
Jeg fravalgte den fuldautomatiske pga. af, at den skulle afkalkes pænt ofte. Ydermere synes jeg, at kalkfiltrene er alt for dyre. Prisen pr. kop kaffe bliver jo væsentlig højere grundet dette.
Hej Christian.
En kapsel maskine skal også afkalkes på samme måde som de “større” maskiner. Så det slipper du ikke for. Den model jeg brugte havde heller ikke kalkfilter, og det har jeg også fravalgt i min nuværende “store” fuldautomatiske maskine. Den kører rigtig fint stadigvæk. Man skal selvfølgelig huske at køre afkalkningsprogrammerne når den siger det. Jeg har bestilt hjem fra Ebay, hvor tinge koster MEGET mindre end mærkevareproducenternes egne produkter.
Mht. rengøring, så skulle bakken bare skylles en gang imellem. Så det var let nok.
Jeg tror faktisk ikke der er så stor forskel på kapsel vs. fuldautomatisk – men det er rent gætteri.
mvh Lars
Den eneste forskel er vel egentlig at der ved kapslerne ikke er så stort udvalg som ved bønnerne.
Jeg blev bare træt af, at den skulle afkalkes temmelig ofte. Samt at det tog 40 minutter at få det gjort.
Jeg bor i Aarhus så vi har meget kalk i vandet.
Jeg synes kapsler er lidt lettere i dagligdagen da man ikke på samme måde skal tømme kafferester. De bliver inde i kapslen.
Kan godt se det med meget kalket vand. Så er der bestemt også større risiko for at pumpen brænder af pga forkalkning. Det taler vel for at man skal købe den lidt billigere kapsel maskine. Den er lettere og billigere at erstatte hvis uheldet er ude
Kapsler er helt klart lettere. Det jeg bare gerne vil have er varieteten i kafferne. Der er jo rigtig mange forskellig kaffebønner men desværre ikke så mange kapsler
Hvis I har spørgsmål eller andet I har lyst til at sige, så smid gerne en kommentar 😀