Tip: Padel er det nye sort og det er der en god grund til…
Indholdsfortegnelse
Hvad er Padel?
Padel er en utrolig spændende sportsgren, som har taget Danmark med storm de seneste år. Og det er ikke svært at forstå, hvorfor denne blanding af tennis og squash har fanget så mange sportsentusiasters hjerter. Nogle kalder det også padeltennis, men det skuer lidt i ørene på “entusiasterne”…
Hvordan spiller du Padel?
Reglerne i padel er relativt simple og lette at lære. Banen er mindre end en tennisbane og er omgivet af glasvægge. Der spilles med en lidt tungere bold, og racketen er også anderledes end en tennisketcher. I padel spiller man altid double, og spillet starter med en serv, som skal ramme modstanderens banehalvdel – lidt som i tennis. Til gengæld må den gerne ramme glasvæggen enten i siden eller på bagvæggen. Det gør at bolden holdes lettere i gang, og giver nogle fede dueller. Faktisk betyder glasvæggene at man udligner niveauet mere så man får en masse god Padel selv om niveauet mellem 4 spillere ikke er helt ens.
Her kan du finde en samlet beskrivelse af reglerne i Padel, hvis du vil nærstudere det lidt (Direkte link)
En blanding af squash og tennis
Det unikke ved padel er den intense og uforudsigelige spiloplevelse, som kombinerer det taktiske element fra tennis med den hurtige og intensive action fra squash. Spillerne skal hele tiden være på deres vagt, da bolden kan komme fra alle retninger, og væggene kan bruges til både angreb og forsvar.
Men padel handler ikke kun om det fysiske spil. Det er også en social sportsgren, hvor man spiller double, og der er masser af muligheder for at møde nye mennesker og få en god tid sammen på banen. Padel er en sport, som kan spilles af alle aldre og niveauer, og det er nemt at komme i gang med, selvom man ikke har spillet før.
En fed sport
Når alt kommer til alt så er padel en fantastisk sportsgren, som giver en intens og underholdende spiloplevelse samtidig med, at man kan have en god tid sammen med vennerne. Derfor er det ikke overraskende, at flere og flere danskere har taget sporten til sig og nyder at spille padel både i fritiden og i konkurrencer.
Mange steder betaler man pr. gang, men heldigvis kommer der flere og flere foreninger, der tilbyder medlemskab. Jeg spiller i KIF Padel Club, hvor man betaler en fast pris pr. år, og så er der frit spil – så meget man vil. Genialt.
Kom igang med Padel billigt
Den nok størte forhandler i Danmark af Padeludstyr er Padelshoppen.dk. Der finder du rigtig mange gode padelbat og selvfølgelig bolde etc. Der er noget for både begyndere og øvede.
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.