Model SRejser / FerieSommerTesla

Tur til Toscana i en Tesla (el-bil) – en beretning

Introduktion

I år havde vi besluttet at sommerferie skulle gå til Toscana i vores Tesla Model S 85D fra 2015. Det er altid lidt nervepirrende, når man skal så langt – og mange spørgsmål popper op.

  • Vil det fungere i en elbil?
  • Er der ladere ledige når man har brug for dem?
  • Hvad hvis man holder i kø med meget lidt strøm?
  • Hvordan bruger man opladere i udlandet?
  • Hvad koster det at lade i udlandet?

 

Planlægning / Forberedelse

Når man har en Tesla, så har man adgang til Tesla’s netværk af superchargere, som er hurtigladere, der er placeret langs større veje i det meste af Europa. Det smarte er at Tesla navigationen selv planlægger, hvor den skal ind og lade undervejs. I min optik, så er navigationen meget konservativ, men det fungerer.

Jeg vil anbefale app’en Supercharged! hvor du får et kort, der har alle superchargere på. Der er beskrivelser, billeder, og små kommentarer fra folk, der har været der før. Du kan også finde disse oplysninger på Teslas hjemmeside – men det fungerer ikke ret godt på en mobil.

Den bedste app for alle med en el-bil er “A Better Route Planner” (ABRP). Det er en app, hvor du indtaster din El-bil, og så kan du planlægge dine ture inkl. opladninger. Det gør det muligt at lave ruter med flere stops, hvor app’en viser hvor du skal lade undervejs. Du kan vælge hvor meget strøm du vil have på batteriet, når du ankommer på en ladestation. Du kan indstille hvilke firmaer du vil lade hos (inkl. superchargere) – og det fungerer super godt.

Den sidste app man skal have er Plugshare. Plugshare er en app, der viser alle ladestandere rundt omkring. Den har ladere fra alle udbydere, og den er genial, når du skal finde en lademulighed i hvilken som helst lille italiensk by.

Juicepass er en app du kan bruge til at betale for opladning på Enel X ladestationer, som er de mest udbredte i Italien. Den bliver du nødt til at have, og det er lettest at registrere sig hjemmefra, så alt er på plads, når du først når derned.

 

Turen til Toscana

Vi tog hjemmefra en sen eftermiddag, og var fremme ca 23 timer senere. Vi havde booket en lejlighed lige uden for Lucca.

Hele turen derned holdt vi typisk ladepauser på ca 30 minutter. Det gav strøm til yderligere 2 timers kørsel. Det var faktisk en god måde at køre på, da vi blev tvunget til at holde pauser undervejs. Så snart vi holdt ind på en supercharger, så blev stikket sat I, og “tiden” var i gang. I de lyse timer passer det fint med tissepauser med børnene. Om natten valgte vi i stedet at holde og lade lidt længere. På den måde kunne vi køre lidt længere, og samtidig kunne vi sove lidt længere på skift.

De mange små pauser på turen gjorde faktisk at vi ikke var helt smadret da vi nåede frem til Lucca efter ca 23 timers kørsel. Vi har tidligere kørt lignende ture i vores brændstof biler, og der var pauserne noget kortere, men vi var mere trætte når vi ankom efter lang tids kørsel.

Ned igennem Europa brugte vi Teslas navigation overordnet set, men havde ABRP kørende ved siden af, så vi kunne planlægge turen, så vi ramte superchargeren med ca 5-6% strøm istedet for 12-15% som Teslas navigation gerne vil. Det gør at man kan køre ca 40-60 km. længere på hver opladning, og det tager ikke lang tid at oplade batteriet de første 5-20 procent. Så det kan godt svare sig at køre batteriet ned.

I løbet af turen blev vi mere og mere “sikre”, så vi turde ankomme med 5% og ikke 6 eller 7%.

 

tesla supercharger Tur til toscana i en Tesla model s 3 x y italien lucca pisa firenze supercharging supercharger opladning lade elbil
Supercharger Firenze

Opladning og kø?

Vi oplevede ikke på noget tidspunkt at der var kø på ladestanderne. På hele turen brugte vi superchargere, og enkelte steder lokale ladere. Kun i Firenze oplevede vi at et par af de lokale ladestandere var optaget – men generelt kører der ikke mange elbiler rundt, og det giver gode muligheder for opladning i mange byer. Superchargere har vi aldrig oplevet har været fyldte.

Hvis man er så uheldig at skulle holde i kø, så kan du være ganske rolig. Bilen bruger ikke meget strøm når den ikke kører (eller kører langsomt). Du kan holde i kø i timevis uden at det tager mange procenter på batteriet.

 

tesla supercharger Tur til toscana i en Tesla model s 3 x y italien lucca pisa firenze supercharging supercharger opladning lade elbil
Supercharger i Brenner passet

 

Opladning i Italien

I Italien er det største firma af ladestandere Enel X. Den letteste og billigste løsning er at installere app’en Juicepass, hvor du betaler ca. 3.5 pr. kWh. Det fungerer rigtig godt og når du har registreret dig i app’en og indtastet et kreditkort, så kan du aktivere laderen, indsætte dit kabel, og så begynder ladningen umiddelbart. Det er intet problem at finde laderne i Plugshare (som nævnt tidligere).

 

tesla supercharger Tur til toscana i en Tesla model s 3 x y italien lucca pisa firenze supercharging supercharger opladning lade elbil
Villa Rinascimento uden for Lucca

 

Rundt i Itailien i elbil

På ferien rejste vi rundt i Toscana. Vi besøgte Pisa, Lucca, Firenze etc, og alle steder var det let at komme til og fra. Vi fandt opladere i Plugshare, og alle steder var der også parkeringspladser tilknyttet. De er ofte placeret super fint i forhold til centrum af byerne. Dog skal man passe på i mange byer i Italien, da der er “beskyttede” områder, som kræver en specialtilladelse, hvor din nummerplade skal registreres før du må køre derind. Har du ikke det, så fotograferes din bil, og du får en stor bøde. Kører du uvidende rundt kan du sagtens få taget billede flere gange, og du får en bøde pr. billede.

 

Samlet vurdering af turen

Forrige år kørte vi til Venedig. I år gik turen til Toscana. Begge gange er det gået super fint. Har du ovenstående apps installeret, så mangler du faktisk ikke mere. Du kan let lokalisere lademuligheder der hvor du gerne vil hen, og turen til/fra Italien klares let med superchargere, hvor du typisk holder 30 minutters pause.

De gange, hvor du skal have aftensmad etc, så lader du bare bilen fylde endnu mere strøm på, og så har du til lidt ekstra kørsel.

Du vil opleve at du er langt mere udhvilet når du når frem, da du har fået en masse powernaps undervejs. Det er en ny måde at rejse på.

I Italien vil du skulle planlægge dine ture lidt mere, da du, ved længere ture, skal tjekke Plugshare app’en for at sikre at du kan lade, der hvor du kommer hen. Men det fungerer.

Det korte og lange er at du ikke skal være nervøs – du skal bare hoppe ud i det.

Indlægget handler ikke så meget om hvad du kan se dernede, men mere omkring det at køre til Italien i en elbil, og hvordan du lader din bil op undervejs…

Pøj pøj

 

instagram follow følg mig på Livets små ting

 

Bedste tracker til din Tesla?

Tessie – ingen tvivl længere… Hvis du ligesom jeg synes det er fedt at kunne følge med i din Tesla’s køreture, ladninger, “life-time” kørselskort, batteriets degradering og meget mere, så skal du tjekke Tessie ud. Den klarer det hele automatisk. Jeg har tidligere brugt TeslaMate og TeslaFi. Teslamate er gratis, men kræver egen server og dårlig brugerflade. TeslaFi er dyr – du skal betale 50$ pr. bil pr. år for at bruge det, og samtidig er der ikke en app / mobilsite til din iPhone/Android telefon (eller iPad/Tablet for den sags skyld).

Tessie app iPhone teslafi tracker teslamate iPad tablet android mobile version

 

Ved Tessie koster det 49.99$ pr. år lige gyldig hvor mange biler du har, og du har adgang fra alle platforme, hvilket er super smart. Tessie kan også benytte den til stemmestyring via f.eks. Apple Watch. Hvis du benytter mit link, så får du en gratis måned, hvor du kan teste det ud

Klik her (eller på billedet ovenfor: https://share.tessie.com/rTgGPZsuGxb

 

Spørgsmål eller kommentarer?

Du er velkommen til at skrive et spørgsmål eller kommentar i kommentarfeltet længere nede.

Ny Tesla? så brug gerne mit Tesla-link (referral-link), så får vi begge 1500km supercharging gratis med 🙂

 

rabat på tesla model 3 y s x afslag i pris Tesla hos erfaring med tilbud
Rabat på din kommende Tesla

Rabat på en ny Tesla

I skrivende stund kan du få rabat ved køb af din nye Tesla. Du kan få 7000 kroner i rabat på en Tesla Model S og Tesla Model X. På Tesla Model 3 og Tesla Model Y får du aktuelt 3500,- kroner i rabat. Det du skal gøre er at benytte mit henvisningslink: https://www.tesla.com/da_dk/referral/lars99453 – Har du allerede bestilt din bil (men ikke leveret så skriv/ring til Tesla og bed dem tilføje en henviser (referral) på din aflagte ordre, og giv dem mit Tesla ID: lars99453 – så kan du nå at få den kontante rabat stadigvæk og jeg får point på min Teslakonto, så jeg kan få gratis kWh på superchagere, så det er Win/Win for os begge.

Følg
Giv besked ved
guest

26 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Kristine
Kristine
4 måneder siden

Hej Lars

Jeg ved godt, at der er et ældre oplæg, men er du mon bekendt med at appen Juicepass har skiftet navn? Jeg synes simpelthen ikke, at jeg kan finde den frem i appstore 🙂

Tusind tak for hjælpen 🙂

Lars
Lars
Svar til  Lars Koch Hansen
3 måneder siden

Har i fået Enel X way appen til at virker. Jeg får error hver gang jeg prøver at registrere betalingskort

Tina
Tina
1 År siden

Hej Lars, prøver lige med Spørgsmål selvom det er et par år siden.
Ladning omkring Firenze uden at ende i en ZTL zone var det til at finde ud af. Vi skal parkere i garage delle terme, men de har kun en oplader og kan ikke love vi kan oplade. Vi kører til Lucca dagen efter og kan du huske om det var nemt udenfor muren, som jeg kan læse mig til er ZTL zone fri.. på forhånd tak vh. Tina

Peter Hagedorn
Peter Hagedorn
2 år siden

Super fin beretning. Meget nyttig og alle 4 apps er nu downloaded.
Et spørgsmål til jeres ladning i italien. Jeg har en model S85D fra 2015 der p.t. ikke kan tage CCS men kun Type 2 lade stik. Er det det same for jer. Oplevede I nogle udfordringer med stik?

mvh
Peter

Peter
Peter
Svar til  Lars Koch Hansen
2 år siden

Hej Lars
Tusind tak for hurtigt svar.
Rart med noget der har prøvet det før når ens ferieplaner pludselig ændres til kør selv pga. Pilotstrejke. 🙂
Kan også se at der i Enel X App’en står type 2 ud for de fleste ladere.
Havde I udfordringer med telefon/data forbindelse nogen steder. Interessant hvis aktivering af lader skal ske via App. Havde I fysisk ladebrik med også som alternativ?
Mvh
Peter

Yonas
Yonas
Svar til  Peter
2 år siden

Hej Lars
Vi skal køre til Milano i år for første gang i Elbil( Volvo XC 40). Hvad anbefaler du i forhold til appen Juicepass, er det bedst at man opretter en abonnement?
Tak for en god beretning.

Kenneth Møller Pedersen
Kenneth Møller Pedersen
2 år siden

Hej. Jeg skal til Lombardiet til sommer i min nye Polestar 2. Jeg har læst din artikel og ville bare hære om du kun brugte Juicepass til at beatle med når du ladede i Italien? Eller er der andre udbydere der kræver andre apss? Tak for hjælpen 🙂

Maj
Maj
2 år siden

Hej Lars
Tak for en rigtig god beretning, vi planlægger også en tur til Toscana til sommer og jeg er lidt interesseret i at høre din erfaring omkring sommervarmen i Italien og holdbarheden på Teslaens batteri. Jeg kan læse flere steder at man ikke anbefaler at parkerer i direkte sol og lignende da det vil forringe batteriets holdbarhed, men det tænker jeg kan være svært at efterkomme. Hvad er din erfaring?

Elsebet
Elsebet
2 år siden

Hej igen
Tak for dit hurtige svar.
Jeg har desværre ikke gratis opladning. Såh…..jeg må betale da min bil er en nyere model fra 2021.
Jeg vil arbejde videre på planlægning af Tesla-turen-til-Toscana. Du har inspireret mig og givet håb om at det ikke behøver være så svært.
Kh Elsebet

Elsebet
Elsebet
2 år siden

Hej Lars
Rigtig god beskrivelse af turen i Teslaen og de forsk. vigtige apps.
Jeg har dog lige nogen spørgsmål til dig.
Du skriver at det tog 23 timer til Toscana.
Hvor mange km. kørte du/I – og hvor mange pauser og timer havde I?
Og hvad kostede det at lade op på turen frem og tilbage?
Kh Elsebet

Elsebet
Elsebet
Svar til  Lars Koch Hansen
2 år siden

Tusind tak for dit hurtige svar.
Jeg har desværre ikke gratis opladning. Såh…..jeg må betale da min bil er en nyere model fra 2021.
Jeg vil arbejde videre på planlægning af Tesla-turen-til-Toscana. Du har inspireret mig og givet håb om at det ikke behøver være så svært.
Kh Elsebet

Alan
Alan
2 år siden

Hej Lars.

Spændende læsning.
Vi planlægger en tur til Toscana, i nærheden af Lucca, i vores Model 3 (med det lille batteri) til sommer.

Vil du ikke knytte et par ord på Jeres valg af rute til Italien?
Særligt når vi kommer til Østrig (eller alternativt Schweitz) ser det ud til at der bliver lidt længere imellem Superchargerne, og samtidig bliver motorvejene lidt mindre direkte.

Umiddelbart forestiller jeg mig at køre via Brenner Passet.

Mvh. Alan

Viggo Tinning
Viggo Tinning
2 år siden

Tak for en rigtig flot beretning til inspiration. Vi har netop købt en tilsvarende Tesla Model S 85D fra 2015 og den er der livsvarig gratis opladning på Supercharging i hele Europa. Kunne I ikke benytte jer af det eller er der noget som vi har fået galt i halsen? I DK virker det jo fint.

Peter
Peter
3 år siden

Hvor hurtigt kørte du ca i snit (km/t) når du kørte på motorvej?

26
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x