Varm leverpostej i mikrobølgeovn direkte fra bakken – en god og hurtig måde
Introduktion
Mange kender problemet med, at man skal have gæster til frokost. Der skal lige varmes lidt brød, kage etc, og samtidig så vil man gerne servere varm leverpostej også. Det sætter lidt pres på den alm. ovn. MEN, det er faktisk blevet en hel del lettere at varme leverpostej med de “nye” aluminiumsbakker, som mange leverpostej-producenter bruger i dag. Du kan nu lave varm leverpostej i mikrobølgeovn 🙂
Tippet
Mit foretrukne mærke er Stryhn’s Franske Leverpostej (Stryhns hjemmeside). Den har en god konsistens og smager fremragende. Det gode ved de nye alu-bakker er at de sagtens kan tåle at komme i mikrobølgeovn. Ifølge Stryhns, så skal mikroovnen bare være nyere end 1996. Dette skyldes at megatronen på de gamle modeller ikke er nok afskærmet. Det er dog intet problem i nye mikroovne. Perfekt hvis du elsker varm leverpostej.
Jeg plejer at tage leverpostejen ud af køleskabet, tage plastiklåget af og smide den ind i mikroovnen ca 3-5 minutter alt efter hvor mange watt den har. Min kører på 800W, og det passer med ca 5 minutter. Så kan den tages direkte ud og serveres fra bakken. Det er let og ligetil. En anden mulighed er at man kommer den over i en anden form, f.eks. et lille fad, inden man smider den i mikroovnen. Her må man varme nogle minutter ad gangen og tjekke, hvor varm den er, så man får den perfekte temperatur.
Gode råd
- Prøv dig frem med tiden. Der kan være ret stor forskel på ovne.
- Bakken må ikke røre siderne af mikroovnen
- Alle øvrige metaldele skal være ude af ovnen såsom bestik, sølvpapir m.m.
- Opvarm kun 1 postej ad gangen med mindre du har samlet det i et andet fad end alubakken.
- En opvarmet leverpostej, som ikke bliver spist, bør kasseres, specielt, hvis det har stået fremme på bordet i længere tid, som varm leverpostej ofte vil gøre.
- Husk at man også kan varme en lille smule leverpostej i en kop, hvis man “bare” skal have en enkelt mad 🙂
Spørgsmål og kommentarer
Håber I kan bruge ovenstående. Kom gerne med egne erfaringer eller tips/tricks i kommentar feltet nederst.
Hvad synes du om indlægget?
Giv gerne indlægget 5 stjerner, hvis du kunne bruge det 🙂
[kkstarratings]
.
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Manglede at vide om alluminiumsbakken kunne gå i Alm ovn..?
Hej mette.
Det kan den sagtens.
Hvordan sikrer man sig, at den nyindkøbte leverpostej er emballeret i den “nye” type aluminium?
Stryhns postejer er. Mon ikke det står på hjemmesiden for de enkelte mærker.
Pøj pøj ?
Det her tip er intet mindre end genialt. TUSIND TAK
Hej Kim.
For os der elsker leverpostej så et det super fedt og let ???
Rigtig god dag.