Wavell i Løvens Hule – læs om rejsen…
Indholdsfortegnelse
- Introduktion
- Hvordan mødte I hinanden?
- Hvordan kom idéen om at I ville lave billige men lækre og gode høre telefoner?
- Hvordan har udviklingen været de seneste år rent salgsmæssigt og produktionsmæssigt?
- Hvordan kom I med i Løvens Hule? Hvem fik idéen, og hvordan forberedte I jer?
- Hvad har Løvens Hule betydet for jeres samarbejde efterfølgende?
- Kan I løfte sløret for fremtidige produkter?
- Billeder
- Hvor kan man købe?
Introduktion
Den danske virksomhed Wavell har netop været i Løvens Hule (3. feb. 2022). Jeg har siden deres rejse begyndte haft et godt øje til deres produkter, og har testet dem af flere omgange. Nu har de fortalt om deres spændende virksomhed foran Jesper Buch, Jan Lehrmann, Mia Wagner, Christian Arnstedt og Jacob Risgaard. Du kan se programmet på DR. Det blev til hele 2 investorer – nemlig Jan og Christian.
Jeg har lavet et lille interview med fyrene bag Wavell, som du kan læse nedenfor, hvis du har interesse. Du kan også læse min test af deres produkter
Test: Wavell Two – Gør det stadig godt!
Test: Wavell Sound Master – bluetooth højttaler med bund
Here comes…
Hvordan mødte I hinanden?
Os bag Wavell, Casper, Emil og Hjalmar mødte hinanden på Aarhus Business College i Viby (Viby HHX).
Igennem gymnaiset var der særligt to ting, som bandt lige præcis os sammen. Det ene var en iværksætterstemning der altid var mellem os, hvor vi nærmest på daglig basis diskuterede diverse idéer. Efterfølgende har vi tit snakket om, at det måske nærmere er en lyst til at skabe noget, end blot en lyst til at drive forretning. Det andet som forenede os i gymnasiet, var en kæmpe stor passion og nysgerrighed for lyd. Vi havde bl.a. vores helt egen tradition, som involverede at enhver tilnærmelsesvis interessant højtaler vi kom i nærheden af, skulle testes ved fuld styrke til Thunderstruck med AC/DC, efterfulgt af en diskussion om den pågældende højtalers performance. Til tider var den tradition til mindre irritation for både venner, familier, eller hvem der lige var i nærheden 😉.
Hvordan kom idéen om at I ville lave billige men lækre og gode høre telefoner?
Trods vores passion for lyd og lyst til at skabe, blev de to aldrig forenet i gymnasiet. Det kom til gengæld, da mig (Casper) og Hjalmar boede et år i Kina lige efter vores tid i gymnasiet. Her sad vi bl.a. med indkøb, quality control og sourcing, hvilket gav os indsigt i, hvordan elektronik bliver produceret og forhandlet.
I Kina opdagede vi, hvor stor en del af prisen man betaler for elektronik, der går til at betale for det logo der sidder på enheden. Opdagelsen lavede vi gennem vores passion for god lyd, da vi i Kina blev præsenteret for en masse nye lydprodukter, som naturligvis skulle testes. Vi prøvede virkelig mange høretelefoner, og det er vigtigt for historien at fortælle, at det langtfra var alt der var godt eller tilnærmelsesvist havde potentiale. Den største del af det vi prøvede var som forventet: Parat til at blive kastet direkte i skraldespanden.
Der var dog enkelte afstikkere, som rent ud sagt kunne beskrives som “a diamond in a rough”. Ofte var det svært og ulogisk at anvende, og lyden trængte til store tweaks for at opnå den rette performance. Men der var virkelig et potentiale, som efter vi først havde prøvet dem, var meget svært at glemme igen.
Hvordan har udviklingen været de seneste år rent salgsmæssigt og produktionsmæssigt?
Vores hjerter ligger 100% i produkterne og det er for os alle en drøm som er gået i opfyldelse, at arbejde med udvikling af lydprodukter på daglig basis. Det er klart, at for det hele hænger sammen, skal vi også få produkterne til at flytte sig. Ingen af os har tidligere erfaring eller helt særlig interesse for markedsføring, så det var en komplet ny verden for os.
Jeg tror, at vi har præsteret nogenlunde på markedsføringsfronten, men vi har heldigvis (thank god!! 😆) fået virkelig, virkelig god tilbagemelding på vores produkter, hvilket har gjort markedsføringsprocessen en del nemmere for os. Umiddelbart tror jeg ikke, at vi havde været i stand til at få produkterne til at flytte sig med den hastighed vi oplever pt., hvis ikke det var for alt den gode organiske omtale og word-of-mouth, som vores produkter har fået. Det er også her vi får den primære motivation til at fortsætte Wavell, og hvor de største “YES”-momenter opstår – når vi læser et fedt review, eller ser nogle som går rundt med et par Wavells.
–
Produktionen omkring både høretelefoner og højtaler har sammen med feedback på produkter, været det fedeste ved at drive Wavell so far. Det startede meget simpelt og enkelt, men er efterhånden grebet om sig og det afspejler sig klart og tydeligt i både kvaliteten af vores produkter og den feedback vi får. Som mange af vores kunder især har bemærket, har vi været meget udfordret af COVID-19, både på produktion og levering.
Først og fremmest oplevede fabrikken som producerer vores højtalere pludselig, at de ikke kunne skaffe materialer til produktionen – det gjaldt især mikrochips og lithium batterier, som er nogle af de mest essentielle dele af højtaleren. Derudover blev fragtpriserne firdoblet for os, og leveringstiden fordoblet. Det var nok den mest hektiske tid vi har oplevet so far, idet vi pludselig stod uden produkter til vores kunder. Heldigvis kom vi godt igennem det og ud på den anden side, hvor der nu er kommet mere ro på og vi kan følge med igen.
Hvordan kom I med i Løvens Hule? Hvem fik idéen, og hvordan forberedte I jer?
Vi havde diskuteret muligheden for at deltage Løvens Hule, men havde ikke endeligt besluttet os for at deltage i programmet. Overvejelsen for os, gik på om det var for tidligt for Wavell, at deltage i Løvens Hule eftersom vi på tidspunktet for optagelse kun havde ét lukket regnskabsår. Vi bliver efterfølgende kontaktet af produktionen bag Løvens Hule, hvilket ender med at vi sender en ansøgning afsted om deltagelse i programmet. Forberedelsen til det var meget hektisk, fordi det skete nærmest i orkanens øje af chip- og fragtkrisen, der gjorde at vi ikke kunne få produkter på lager. Derfor havde vi meget at se til, udover forberedelse til programmet. Faktisk endte det med, at det roll-up vi havde med derind, havde et par stavefejl.
Hvad har Løvens Hule betydet for jeres samarbejde efterfølgende?
Deltagelsen i programmet har kun styrket moralen, motivationen og lysten til at udvikle i Wavell. Jan og Christian er begge virkelig kompetente, og har kunnet bidrage med netværk og betragtninger, som vi ellers aldrig ville have haft adgang til. Det er også, sammen med dem, blevet fastlagt at “go’ lyd” er dét som Wavell kan og fortsat skal fokusere på. Derudover er der blevet sat ekstra gang i nye produkter. Vi bliver i højere og højere grad i stand til at overtage flere processer selv, hvilket gør vi kan lave endnu bedre produkter. Det er vi helt vildt spændte på at introducere i løbet af 2022 og 2023.
Kan I løfte sløret for fremtidige produkter?
På nuværende tidspunkt kan vi desværre ikke – men der sker noget stort omkring sommerperioden. Vi arbejder hårdere end nogensinde før, for at få det til at ske. Vi kan give et lille hint i, at det bliver et lydprodukt 😉
Billeder
Lidt blandede fotos fra Wavell
Hvor kan man købe?
Interesseret i deres produkter, så hop ind forbi Wavell.dk. Der er også lidt videoer, men ellers se mine anmeldelse her (direkte link).
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Mega sejt gået