BørnSjov

Det hoppende æg – et fint lille eksperiment

Introduktion

En dag kom min datter hjem og ville lave et eksperiment omkring et hoppende æg. Jeg var lidt forvirret, men det var et forsøg de havde lavet i skolen, hvor man kunne få et æg til at hoppe uden at det var kogt på forhånd.

Det skulle vi selvfølgelig også forsøge hjemme, så vi kunne prøve eksperimentet om det hoppende æg.

 

Det skal du bruge

  • 1 æg
  • 1 glas
  • 2-3 dl. eddike

 

Sådan gør du

  1. Kom ægget i glasset, og hæld eddike på, så det dækker ægget.
  2. I løbet af 1-2 dage vil æggeskallen blive opløst. Du vil ret hurtigt kunne se skum på toppen af eddiken.
  3. Efter et 1-2 dage kan du tage ægget op, og du vil mærke at det nu er blødt og kan “fjedre” når du trykker blidt på det.
  4. Prøv så at slippe ægget fra forskellige højder – start lavt, så det ikke går i stykker allerede første gang du slipper ægget. Gør det f.eks. i håndvasken.

 

Billeder

hoppende æg eksperiment
Ægget er kommet i eddike, og det er begyndt at skumme pga. at kalk i skallen opløses
hoppende æg
Ægget er taget op af eddiken efter 1-2 dage. Nu uden skal, og helt blødt.

 

Hvad sker der?

Eddike er en syre, og syre modvirker base. En æggeskal er lavet af kalk, som er en base. Når du kommer ægget ned i eddiken vil skallen stille og roligt blive helt opløst af eddikesyre, og ægget vil nu kun hænge sammen med den fine hinde der er inden i ægget. Hinden er faktisk rimelig stærk, og derfor kan du få ægget til at hoppe, når det slippes fra små højder.

 

Video

 

Hvad synes du?

[kkratings]

Du må meget gerne trykke på de 5 stjerner, hvis du synes om forsøget med det hoppende æg. Det er lidt sjovt, så giv det gerne videre til andre.

 

Spørgsmål eller kommentarer?

Du kan stile spørgsmål nedenfor i kommentarfeltet (hop derned). Du er også meget velkommen til at beskrive dit eget forsøg, hvis du har kastet dig ud i det 🙂

God fornøjelse.

Følg
Giv besked ved
guest

0 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x