Fordele og ulemper ved Hjem A/S Uno 200 fra 2007

Introduktion

Huse opført med indvendige fibergips-elementer som Farmacell og pudset facade i fibercement har efterhånden fundet deres plads i det danske byggeri – især i perioden fra 2005, hvor flere større typehusfirmaer begyndte at bruge denne byggemetode. I dette indlæg er vores erfaring med huset gennem 15 år. Vi bor i et lækkert “Uno 200” hus fra “Hjem A/S” fra december 2007. Det første årgang var der nogle problemer med vinduer etc, men fra start 2007 gik man over til træ/alu vinduer, gulvvarme i betongulvet (med fliser/træ over) etc… man fik kort sagt rettet op på de problemer der var på de første årgang (hvoraf mange også havde krybekælder. Det er der heller ikke fra 2007 og frem.

Jeg vil fortælle helt ærligt om vores erfaring. Vi bor i huset, der nu er 15 år “gammelt”, men stadig virker som et helt nyt hus – og vi har ikke tænkt os at flytte.

Historien om Hjem A/S og Nyt Hjem A/S

Historien om huset begynder i Hammerum i 2003, hvor Hjem A/S blev etableret med en klar idé: at skabe flotte, funktionelle villaer i høj kvalitet – og gøre det hurtigere og mere effektivt end de klassiske murstensbyggerier. Bag initiativet stod bl.a. Knud Troelsen, kendt som manden bag Kvik Køkkener, og produktionen foregik i store haller ved Herning, hvor alle elementer blev lavet, samlet og kørt direkte ud til byggepladsen. Her stod fundament, installationer og forberedelser klar, og det gjorde det muligt at lukke huset på en enkelt dag – og det sikrede at man ikke fik fugt i vægge etc.  Man betalte endda først ved indflytning, hvilket på daværende tidspunkt var usædvanligt.

Den hurtige vækst blev dog svær at balancere, og Hjem A/S endte i konkurs i slutningen af 2010. Kort efter overtog Carsten Kastrup – grundlægger af Kastrup Vinduer – virksomheden, som fik navnet Nyt Hjem A/S. Grundtanken blev fastholdt, men driften blev strammet op og sortimentet forenklet. Arkitekturen blev dog fastholdt med den rolige, skandinaviske linje med gode materialer som fællesnævner. Monteringsmetoden var stadig den samme: præfabrikerede elementer, der gjorde det muligt at samle en villa på omkring 14 uger og levere boliger med lavt energiforbrug og en tør, stabil konstruktion.

Nyt Hjem fortsatte nogle år med at bygge huse på samme grundidé, men også denne virksomhed løb ind i økonomiske udfordringer. Nyt Hjem gik konkurs i april 2017. Dermed lukkede kapitel to i historien om et ambitiøst byggefirma, der satte et tydeligt aftryk med sin måde at tænke typehuse på – en metode, der stadig den dag i dag præger mange huse, som står meget flot og funktionelt efter snart to årtier.

Byggemetoden helt kort

Indervægge er Farmacell-elementer består af fibergips, presset under højt tryk og uden organiske materialer. Det giver vægge, der er robuste, formstabile og meget ensartede. I praksis betyder det færre revner, jævne overflader og et indeklima uden de store udsving. De er enorm holdbare, og man kan bore skruer etc direkte i dem på samme måde som ved træ. Man behøver ikke bruge diverse rawplugs/gipsplugs som man normal skal i murværk og alm. gipsplader. Det gør det noget lettere at hænge ting op på væggene.

Udvendigt har huset en flot ensartet pudset facade der er lavet i fiber cement. Fibercement fås både som plader og brædder og består i al sin enkelhed af cement, kalk, vand og moderne fibre. De typiske fibre er plast- og cellulosefibre, som giver materialet den kombination af styrke og smidighed, der gør det velegnet til facader i det danske klima. Det betyder, at pladerne kan tåle både vind, regn, sol og temperaturskift uden at sprække – og de holder formen, selv når de får et bump eller to (læs mere på Bolius)

Hvor et murstenshus hviler på tusindvis af fuger, som over årene kan nedbrydes af frost og regn, har en pudset overflade et mere ubrudt og robust udtryk. Det giver en facade, der ældes minimalt og ofte kun kræver et lag maling med mange års mellemrum. Vi har malet huset 2 gange, og det kan fruen og jeg klare på en weekend – og så er hele huset frisket op og det ligner en million igen.

Det særlige ved denne opbygning er kombinationen af den tætte pudsoverflade og de diffusionsåbne plader bagved. Materialet kan optage og afgive fugt uden at holde på det, og fordi facaden lukkes tidligt i byggeprocessen, undgår man indelukket fugt, som kan give problemer i andre konstruktioner, der typisk står længere ude under åben himmel. Resultatet er en facade, der arbejder tørt og stabilt – uden de skjulte fugtansamlinger, som mange ellers frygter. Det er en effektiv måde at sikre, at væggene holder sig sunde år efter år.

En af de helt store fordele ved fibergips er, som nævnt, materialets evne til at regulere fugt naturligt. Det er diffusionsåbent og kan afgive fugt uden at miste styrke. Sammenholdt med den rigtige facadeopbygning giver det en ydervæg, der holder og sikrer en stabil og tør konstruktion – også efter mange års brug. I praksis mærker man det ved, at huset altid føles tempereret og tørre. Rummene inde virker slet ikke tunge eller fugtige, og det er sjældent der opstår problemer bag væggene. Mange huse fra samme periode står i dag overraskende friske, netop fordi materialerne arbejder med indeklimaet og ikke imod det.

Hjem A/S med pudset facade

Et af de mest undervurderede argumenter for pudsede huse er fraværet af murstensfuger. I et almindeligt murstenshus er fugerne svage punkter, der nedbrydes af vejr, frost, salt og mekanisk slid. De skal løbende efterses og repareres, og misfarvning kan ikke helt undgås. En pudset facade på et hjem as hus ældes anderledes. Den holder sit flotte udtryk i mange år, og hvis man ønsker et løft, klares det oftest med en ny gang maling – ikke en omfattende udskiftning. I min verden er det et kæmpe plus for os, der gerne vil have et moderne udtryk uden at skulle bøvle med tung facadepleje og skift af sprængte/fugtige fuger. Men der er jo for og imod alle typer.  Skulle man være så uheldig at få en skade, så kan det let repareres, da man kan pudse det op igen, og male, så det ikke kan ses.

De første år var vi en lille smule nervøse for om den pudsede facade / fibergibs ville holde til boldspil, cykler der væltede etc etc. Det er helt sikkert gjort til skamme. Vi har haft børn der er cyklet ind i væggene, kørt på løbehjul etc og det kan slet ikke ses – som i slet ikke.

Et hus, der holder formen

Jeg kender tre andre der også har et Uno 200 fra hhv. 2006 og 2007, og efter snart to årtier står de bemærkelsesværdigt pæne – også i sammenligning med murstenshuse fra samme periode. Ingen sætningsrevner i fuger, ingen råd omkring vinduer, ingen fugtskader i facaderne. Jeg tror det er flere ting der gør sig gældende: materialer, der arbejder stabilt, kombineret med en facadeopbygning, der ikke rigtigt har svage punkter.

Følg med på Instagram

Kommentarer og spørgsmål?

Du er altid velkommen til at smide en kommentar eller dele lignende oplevelser herunder i kommentarfeltet (hop derned).

Rigtig god dag 🍀

Vinduer i træ/alu – en kæmpe fordel

Der har de senere år været debat om vindueskvalitet i visse typehuse, men forskellen mellem træ/træ og træ/alu er markant. Træ/alu-vinduer som dem typisk brugt i Uno-serien har en udvendig kappe i aluminium, der beskytter træet fuldstændigt mod vejrlig og sikrer, at fugt ikke trækker ind i karmene. Vores hus fra 2007 har alu udvendigt, og træ indvendigt. Vinduerne er termoruder fra danske Ideal Combi.

Det betyder, at de problemer nogle har oplevet med de ældre træ/træ-partier ganske enkelt ikke er relevante her. Kombinationen af en diffusionsåben facade og udvendig alubeskyttelse giver en tør konstruktion, hvor træet bevares intakt – ofte med meget lidt vedligeholdelse gennem årene.

I køkken alrummet er der store vinduespartier, som giver et fantastisk lysindfald. Man kan se direkte ud i haven og samtidig stå lunt i vinterhalvåret mens sneen daler blidt ned fra oven – men også om sommeren, hvor du kan nye den lækre sol. Dog kan der hurtigt blive varmt i køkkenalrummet, hvis solen står lige på om sommeren. Vi overvejer om vi skal have et loft vindue, der kan udlufte om sommeren – simpelthen fordi der bliver rigtig varmt, da huset er så godt isoleret. Det er selvfølgelig et luksusproblem…

Lyddæmpende lofter, der giver ro i hverdagen

Prøv at læg mærke til, hvor dejlig roligt der er i huset. I skrivende stund er huset 15 år gammelt, og selv med huset fyldt med børnehavebørn/skolebørn, så er der aldrig den der rungende fornemmelse, som du helt sikkert oplever i de huse med gipslofter – selvom det er med “lydhuller” i gipsen. Det er bare noget helt andet. Fantastisk nice i hverdagen – og ikke mindst til fest.

Fra ca. 2007 opgraderede man ved Hjem AS, og begyndte med lydlofter. Huse fra ca. 2007 og frem blev monteret med Rockfon-lofter, og det er en detalje, som hurtigt mærkes i hverdagen. De akustiske felter dæmper efterklang og reducerer støj mellem rum, så huset får en behagelig ro – også når flere opholder sig i samme område. I kombination med de tunge Farmacell-vægge skaber lofterne et samlet lydmiljø, der efter min mening er mange nybyggede huset overlegent. Det giver en hverdag, hvor man tydeligt fornemmer et mere afslappet, dæmpet og harmonisk hjem.

Vand og varmeforbrug

Vores hus har en Fighter 100P, som er en luft til vand pumpe. Det betyder at der rundt i huset selvfølgelig er udsugningsanlæg, hvor anlægget bruger varmen der trækkes ud til at opvarme brugsvand. Det betyder også at man ikke skal “købe” det varme vand da det klares fra denne udsugning. Hvis du så samtidig investerer i et solcelle anlæg, så laver du selv strømmen, og dit varme vand bliver stort set gratis – og du har et super godt indeklima pga. udsugningen og det luftskifte det medfører.

Huset er endvidere super god isoleret, og det gør at du kan holde varmeudgifterne nede på et absolut minimum. Vi kiggede på et huset fra 90’erne da vi købte, og allerede tilbage for mange år siden kunne vi spare over 12000 kr årligt – og det er ikke blevet mindre med tiden.

Kendte problemer

Der er det med huse før 2007 med krybekælder, hvor nogle bøvler med vand. Derudover, så er der også nogle der har haft træbeklædning på kassen ved børneværelserne, hvor det ikke var monteret korrekt. Det har vi heldigvis ikke haft problemer med da huset har været pudset med fibercement fra starten af.

Dem jeg kender, der bor i de “pudsede” hjem a/s huse fra 2007 og 2008 har ingen problemer haft – hverken med fugt eller andet.

Smarthouse – elektronisk styring af husets el

Det er ikke fordi jeg vil skrive en masse om dette, da det jo findes i mange huse. Det jeg synes er genialt er selvfølgelig “Sluk alt” knapperne som du kan kode alle kontakterne til at have. Det betyder at du ved at holde en lyskontakt inde i 3 sekunder, så kan du definere hvilke lamper der skal slukke. Du kan programmere, så den udendørs stikkontakt kun er aktiv om natten (via lyssensor). Det er genialt om vinteren, hvor man har “julelys oppe”. Man kan lave en beboelsessimulation, så når man er væk på ferie, så har systemet “optaget” hvordan du plejer at bruges lys rundt om i huset, og så simulerer den det når du er væk.

Vi er super glade for de muligheder det giver os.

Blandede billeder og tegninger

• Information
• Seneste indlæg
• Samarbejde?

Lars Koch Hansen

Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.

• Fejl Tesla app - Tjek internet forbindelse (iPhone/Android)
• Opskrift på hjemmelavede studenterbrød - lettere end du tror.
• Flæskesteg i Airfryer med sprøde flæskesvær og sovs

Ønsker du et samarbejde om reklame eller har du måske et produkt som du tænker kunne have interesse på for mine læsere. Det kunne være i forbindelse med en test eller giveaway? I så fald er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden Om mig eller under Samarbejdspartnere, hvor der står lidt om besøgende m.m.