Honningristet havregrynscrunch / mysli (opskrift)
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Er du på udkig efter en super velsmagende opskrift på havregrynscrunch el. mysli, så vil du elske den her… Mysli er et fantastisk godt supplement til din skyr, koldskål, yoghurt etc. Det gode ved at lave det selv er, at du har fuld kontrol over tilsætningsstoffer, sukkerindhold, og hvilke kerne/nødder, der er i din mysliblanding.
Her er min opskrift på honningsristet havregrynscrunch med solsikkekerner, græskarkerner, mandler og tranebær. En super god blanding uden for meget sukker.
Opskriften
Honningristet havregrynscrunch
Ingredienser
- 200 gram havregryn
- 50 gram græskarkerner
- 50 gram solsikkekerner
- 50 gram mandler
- 100 gram tranebær (tørret)
- 3-4 spsk honning
- 2 spsk smør / kærgården / kokusolie
Fremgangsmåde
- Vej alle tingene af. Mandlerne hakkes som du foretrækker (groft/fint). Brug evt. en minihakker.
- Kom alle de tørre ting på en pande ved middelvarme i 1-2 minutter (jeg bruger 7-8 ud af 12). Tranebær skal ikke i endnu.
- Tilsæt så honning og smør, og lade det suge op, og varmes igennem i 10-15 minutter indtil blandingen får en flot gylden farve. Vend godt rundt løbende. Du kan evt tilsætte lidt mere smør/honning, hvis det ønskes.
- Når havregryn og kernerne er blevet flotte gyldne, så sluk varmen og tilsæt tranebær. Vend rundt nogle gange over de næste 1-2 minutter.
- Hæld blandingen ud på et bagepapir på bordet, og fordel jævnt i en "tyndt" lag. Lad afkøle helt. Så bliver grynene helt sprøde og lækre.
- Opbevar i en lufttæt boks, og brug til koldskål, yoghurt, skyr etc.
Opskriftsnoter
Tips og tricks
- Brug gerne andre typer af kerner, nødder etc. Det er kun fantasien der sætter grænser.
- Brug blandingen sammen med frisk frugt såsom blåbær, hindbær, jordbær når sæsonen er til det.
Kommentarer eller spørgsmål?
Du må meget gerne komme med spørgsmål, eller fortælle hvordan det gik med at lave crunch’en. Vi vil elsker at høre om du synes den er ligeså god, som vi gør hjemme hos os. Jeg håber, du vil bruge et par sekunder på at give opskriften “karakter” – helst ved at trykke på de 5 stjerner over billedet, eller i forbindelse med du skriver en kommentar nedenfor. Der kan du også trykke på de små stjerner.
Billeder
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Lækker musli, som jeg har lavet flere gange. Har erstatter tranebær med kokosflager.
Tusind tak 🙌👏👏
Super lækker opskrift og mega nem at lave, vi køber aldrig færdiglavet mysli mere 😉
Tak for de fine ord her 👍👍
Hej super lækker og nem opskrift. Har lavet den utrolig mange gange. Jeg kommer lidt kokosmel i lige før jeg slukker for varmen, så det bliver let ristet.
Det lyder også som en skøn variant 💪🙌👍
Man kan sagtens lave det i ovnen. Plør lidt rundt i det hen af vejen og pas på, det ikke brænder på.
Kom først frugt i, når det kommer ud.
Super tip. Tak 🙌🙏👍
Hej… kan det laves i ovnen istedet for på panden ??
vh Tina
Det har jeg ikke prøvet så det ved jeg desværre ikke.
Fin opskrift. Jeg bruger grovvalsede havregryn og friske bær på græsk yoghurt. Så er det en fin dessert.
Det lyder også som en rigtig lækker kombination 🙂 Tak for tippet. Det må prøves ved lejlighed.
God aften. Mvh Lars
De er rigtig gode. Tak
Hej Jens. Tusind tak ??
Dejligt at høre ?
Nøj det smager godt. Sindssygt let at lave. Jeg sprang tranebær over og tilsatte lidt rosiner. Det kan bestemt også bruges. Har lige brugt der på min skyr…
Tak ?
Nu kan dagen bare komme an ?
Vh Annesofie
Hej Annesofie. Rigtig god idé med rosiner. Det må prøves næste gang ???
Har lige lavet en portion her til aften. Vi spiste det på koldskål, og det var en kæmpe succes. Tak for en fin opskrift
Hej Nanna. Fedt at høre. Vi er også vilde med blandingen herhjemme. Må vist prøve med koldskål næste gang ??
Velbekomme ?