Overdækket terrasse – bebyggelsesprocent m.m.
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Vores hus ligger i et dejligt nybyggerområde, og har fine grønne områder omkring os. Vi har i mange år gået og tænkt på hvordan vi kunne gøre vores udeområde mere indbydende, og lækkert om sommeren. En af de forbedringer, vi har overvejet er en overdækket terrasse. Vi har overvejet et sol-sejl, som kunne dække et stort område af terrassen, men det er ikke optimalt, hvis det blæser op. En anden muligehed er at lave fast tag – nærmere bestemt en Pergola, hvor lamellerne kunne åbne og lukke… Vi var derfor forbi Byggecentrum i Middelfart, hvor blandt andre Alument Outdoor har udstilling, hvor vi forelskede os lidt i Algarve Pergolaen.

Muligheder
Vi havde overvejet en del forskellige løsninger alt efter om det krævede dispensation eller ej. Der var mulighed for fast ramme med lameller på taget. Løsning 1 med faste lameller (Algarve Pergola). Løsning 2 er Camarque Pergola, hvor lamellerne kan køres til side. Den tredje løsning var med fast ramme og så en markise, der lukker opad til. Det ville ikke kræve dispensation, da det blot er en markise der køres ind og ud på et “skelet”. Der kommer mere om vores overvejelser i en senere artikel…
Overdækket terrasse regler
Da vi kiggede på overdækket terrasse første gang, så løb vi ind i første udfordring nemlig at en pergola med fast tag (lameller) tæller med i bebyggelsesprocenten. Vi har allerede bygget det vi må på grunden, så vi kan ikke bare lave en pergola uden af få lov af kommunen, og dermed en dispensation. Det betyder, at der skal oprettes en byggesag, hvor du skal have en byggerådgiver til at gennemgå områdets lokalplaner, byggereglementer, brandklasser for pergola etc etc.
Det viste sig heldigvis at da vores hus er opført i 2007, så gælder de “gamle” byggeregler (før Byggereglementet i 2008). Her må man have overdækning svt. til 5% af grundens størrelse. Det betød i vores tilfælde, at vi kunne få en byggetilladelse på op til 23.7m2 (814m2 grund), da vi i forvejen har 17m2 overdækket ved indgangsparti).
Hvis vores hus havde været opført under byggereglementet fra 2008 og fremad, så ville der gælde andre regler. Det ville have betydet at overdækning over 35m2 skulle tælle med i bebyggelsesprocenten. I vores tilfælde skulle der så have være give dispensation til bebyggelsesprocenten, da den i vores område kun er 25%. Men det var heldigvis ikke her.
Ansøgning af byggetilladelse Kolding kommune
Inden vi turde indhente tilbud på den overdækkede terrasse vi gerne ville have, så ville vi gerne have et “go” fra kommunen. Så vi lavede en byggesag på Byg og Miljø, og da først sagen kom igennem, så gik det faktisk super stærkt. Vi havde en god kontakt med Kolding kommune, hvor den byggesagkyndige hurtigt kunne guide os igennem de spørgsmål vi havde. Til sidst når sagen er vurderet og afsluttet, så betaler man for tidsforbruget, og i vores tilfælde var det under 1.500kr, hvilket synes helt rimeligt.

Byggetilladelsen klar
Efter ca 8 uger fra vi sendte ansøgningen ind, tilføjede lidt oplysninger omkring Brandklasse og Konstruktionsklasse etc, så lå der en byggetilladelse klar. Det var fantastisk. Nu kunne vi så endelig gå videre med at overveje farver og de nærmere deltaljer. Det havde vi ikke turde at gøre så meget i gang med pga. risikoen for manglende byggetilladelse/dispensation. Men nu var den der. Det var så fedt.
Følg endelig med på Instagram, hvor der kommer billeder af processen løbende, og selvfølgelig også af det endelige resultat.
Inspiration
Overdækket terrasse – bebyggelsesprocent m.m.
Vores overvejelser om overdækket terrasse – glastag, sejl, pergola etc.
Vores overvejelser om udstyr til Algarve Pergola
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.