Test: Seat Mii/Vw Up/Skoda Citigo vs. Hyundai i10 som pendlerbil på motorvej

Seat Mii 5 door 2
Her er et lille indlæg omkring mine overvejelser som pendler, og behovet for en lille, billig, økonomisk bil, men som også er fornuftig at køre i, når man som jeg bruger ca. 30.000 km på vejen årligt – hvoraf det meste er på motorvejen mellem Kolding og Vejle (110 km/t), samt Kolding og Odense (130 km/t)…

Jeg har længe gået og kigget på diverse mikrobiler, og er efter lang tids søgen nået frem til at valget skal stå mellem Seat Mii (Bedste mikrobil 2013 – aka. Vw Up, Skoda Citigo) eller Hyundai i10 (Bedste mikrobil 2014). Som udgangspunkt ville jeg finde en bil til omkring 100.000,- kr og havde følgende krav til udstyr i prioriteret rækkefølge:

  1. 4 døre (5 døre / 5d)
  2. Forbrug på motorvej
  3. Fartpilot
  4. Aircondition
  5. Bluetooth telefoni

Ovenstående var rent udstyrsmæssigt, hvorudover der selvfølgelig var et par ting der også vejer på vægten:

  1. Ro i kabinen under kørsel på motorvej
  2. Radio/højtalerkvaliteten af standard højtalere
  3. Pladsen på bagsædet

Nå men jeg var ude og prøve begge biler i dag, så jeg havde noget til sammenligning.

 

HYUNDAI i10 (DKK 118.775,- i nævnte model)
Jeg startede med Hyundai i10 5d Go Air Plus (1.0 benzin (66hk), 21,3 km/L). Udstyr: Bl.a. Fartpilot, Elruder, Aircondition, Bluetooth, rat og gearknop i imiteret læder, rat med varme, sædevarme, levering m.m.

Synes overordnet set at bilen er meget flot. Sæderne er superlækre. Der er god støtte i siderne, og kabinen er meget behagelig at komme ind i. Pladsen er, som man kan læse i samtlige anmeldelser, rigtig god i kabinen. Der er ikke super god plads på bagsædet, men 4 voksne mænd (jeg er 188cm høj) kan godt sidde i vognen uden store problemer – accelerationen vil dog nok lide lidt under det 🙂 Derudover har Hyundai den fordel at den er godkendt til 5 personer – altså en i midten på bagsædet (absolut kun for børn), men Mii’en er kun godkendt til 4!

Afsted gik det – direkte mod motorvejen, så jeg kunne få testet, hvordan denne bil opførte sig. En ting der straks undrede mig var gearingen. Det var som om at man skulle skifte gear ekstremt hurtigt indtil man nåede ca. 60 km/t, hvor man så skulle køre i 5 gear resten af tiden.

Hyundai-i10-2014-800-52

Da jeg nåede motorvejen accelererede bilen noget sløvt, men lå stabil på vejen. Jeg nåede op på de 130 km/t, hvor forbruget på kørecomputeren lå omkring 14 km/L (7L / 100km), hvilket var noget mindre end jeg lige regnede med. Derimod, hvis man sænkede hastigheden til 110 km/t, så var det noget pænere på omkring 17 km/L (ca 6L /100km). Det er taget over en strækning på 5 km. Ikke så godt som jeg havde håbet, men ok for en benzinbil, med A/C, og ikke mindste størrelsen samt en del blæsevejr på dagen.

Støjniveau synes jeg var acceptabelt. Jeg kunne høre radioen fint, telefonen gik fint igennem, og det var egentlig en ganske god oplevelse.

Seat Mii (DKK 116.400 i nævnte model)

Umiddelbart efter sprang jeg over i en Seat Mii Style 5d 1.0 Ecomotive, Start/Stop 60 hk (24.4 km/L). Udstyr: Aircon, eftermonteret fartpilot, Opvarmede forsæder, elektriske og opvarmede sidespejle, Navigation/bluetooth/kørecomputer, og tågelygter, Inderskærme, undervognsbehandling, 6 højtalere og leveringsomkostninger m.m.

Bilen virkede endnu mere solid i døre og byggekvalitet end Hyundai, men bestemt også noget mindre indvendigt. Man sidder rigtig fint på førersæderne, og man kan også godt side bagi, selvom en som jeg på 188cm kører. Man sidder unægteligt lidt mere trængt, og loftshøjden er mindre, så man kører det høje hår lidt mod “himlen” i bilen.

Afsted gik det ud ad først landevej, og så ned på samme tur som jeg kørte med i10’eren. Mii’en er efter min mening væsentligt bedre dimensioneret rent gearmæssigt. Her kan man bruge gearene og den trækker fornuftigt i dem alle, hvor jeg følte jeg skulle skifte ekstremt hurtigt i i10’eren, så virker Mii’en mere “rigtigt”.

Jeg kommer forbavsende hurtigt op på 130km/t og Mii’en flyver afsted. Støjniveauet er MEGET bedre end i10’eren. Der er en helt anden ro i kabinen. Jeg synes ellers at i10 var fornuftigt – og bestemt acceptabelt, men Mii er bare roligere. Det er som om i10 havde mere resonans i kabinen – uden at jeg kan sætte en finger på hvad det præcis var.

Forbrugsmæssigt ligger Seat Mii på ca. 17,5 km/L ved 130km/t og ca. 20km/L ved 110km/t.

Konklusion:
For mit vedkommende var der ingen tvivl om at Seat Mii er den mest behagelige bil at køre i – desværre 🙂 , da jeg sådan set var ret vildt med Hyundai i10’s lækre indtræk, sæder, plads til 5 personer og ikke mindst udstyr. Jeg vil give alle de øvrige anmeldelser ret i at Hyundai i10 ER større i kabinen, og man føler sig nærmest i en bilstørrelse svt. polo etc. Der kommer endda et par nye kampagnemodeller i næste uge, som giver endnu mere for pengene.

Men faktum er at for mit vedkommende, der er Mii altså stadig den mest behagelige, støjsvage, og benzinøkonomiske til det jeg skal bruge den til – nemlig at pendle på motorvej !

Om man så skal vælge Up, Citigo eller Mii – det må være op til den enkelte…..
ps. et lille tip er at få monteret inderskærme fra e-UP. Disse er nemlig også blevet støjdæmpet i forhold til de almindelige inderskærme, der kan tilkøbes !

 

Update marts 2015: Det endte med at jeg købte en VW Up! – Move Up, Hvid, 5d, 60hk inkl. DK-pakke (sædevarme, elspejle, læder på gearstang/håndbremse og rat), Pianolak på instrumentbræt, flotte mørkegrå sæder med mønster, Fartpilot, Inderskærme, Undervognsbehandling, Måtter, Plus2garanti (4 års garanti – 120.000km), Maps & More.

Jeg kunne have sparet ca. 5.500 kr, hvis jeg havde taget en Skoda Citigo, og 7.000 på et Seat Mii, men da jeg i sidste ende synes om Up’en både udvendig og indvendigt faldt valget på den.

2015-03-10 17.33.48 2015-03-10 17.33.36 2015-03-10 17.08.45 2015-03-10 17.09.18

 

UPDATE april 2015:

Jeg har nu haft bilen i godt 1 måned, og har kørt 2600 km i den. Tænkte jeg lige ville komme med en forbrugsupdate. Jeg ligger dagligt og kører ca. 75 km motorvej, hvor jeg sætter fartpiloten på 120-130 alt efter trafikken. Der ligger jeg konsekvent på ca. 18.5-19km/L. Hvis jeg sænker farten og smider fartpiloten på 110, så ligger jeg på godt 20-21 km/L. Det synes jeg er ganske fint taget i betragtning af den lille bil med en benzinmotor.

Der er ingen tvivl om at den kører længst på literen når man ligger omkring 70-90 km/t, men det passer desværre ikke til mit kørselsbehov 😉

 

Vil du støtte med en kop kaffe?

Det eneste du skal gøre er at tjekke f.eks. et hotel ud f.eks. i Kolding ud. Tryk på linket, og ind på et af hotellerne. Når du tjekker en pris får bloggen et par kroner. That’s it – Intet spam !

Hvad synes du om indlægget?

Giv gerne indlægget 5 stjerner, hvis du kunne bruge det 🙂

Test: Seat Mii/Vw Up/Skoda Citigo vs. Hyundai i10 som pendlerbil på motorvej
4.6 (92%) 30 votes

.

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

29 tanker om “Test: Seat Mii/Vw Up/Skoda Citigo vs. Hyundai i10 som pendlerbil på motorvej

  • 26. september 2017 at 07:28
    Permalink

    Hej har fulgt tråden med interesse ,har lige købt cittigoo årg 2018 har kørt octavia 2,0 i mange år
    så vi er nu nede i et andet koncept,vi har kun kørt 500km til dato med motorvej og by,
    men den er bare en stor posetiv overraskelse ,bilen har masser af udstyr men mangler lige fartpilot og baksensor synes bare det er lidt dyrt her i sønderborg og ja undervognsbehandling forhandleren mente det sagtens kunne vente.
    god dag herfra.

    Svar
    • 26. september 2017 at 09:54
      Permalink

      Hej Finn.
      Dejligt at høre. Og tusind tak for din feedback. Det er super vigtigt så andre kan drage nytte af det i samme situation 👍
      Jeg er stadig super glad for vores og den kører stadig rigtig godt… Specielt motorvej og lav støj fungerer super 🏃💨

      God dag

      Svar
  • 11. juli 2017 at 21:15
    Permalink

    Hej

    Tak for dejlig detalieret beskrivelse. Jeg kigger faktisk selv på nøjagtig samme biler, men brugt, da jeg kan max bruge ca 50k på bilen. Tror du de er lige så god når de har kørt ca 100.000 km ?

    Svar
    • 11. juli 2017 at 21:17
      Permalink

      Hej Oleg,
      Umiddelbart kan jeg ikke se der skulle være noget i vejen for at købe en der har gået 100.000 km, så længe den bare har overholdt service. Vores kører mindst lige så godt nu (40.000 km), som den gjorde da vi fik den, og det tænker jeg da den bliver ved med at gøre 🙂

      Held og lykke i jagten… Du kan evt. lige give en tilbagemelding, når du finder en bil mht. om økonomien fortsat er fin.

      God aften.

      Svar
    • 4. oktober 2017 at 21:38
      Permalink

      Jeg har en Skoda Citigo, 4 år gammel og kørt 127.000 km. Den har været til de fastlagte service eftersyn – og jeg har aldrig haft nogen problemer med den, den kører lige så godt nu som da jeg købte den. Jeg kører bevidst økonomisk og holder et snit på 22,5 km/l, og det har den holdt siden ny. Alt i alt: Den er virkelig godt konstrueret, slidstærk og meget driftsikker. Så ja, de er lige så gode efter 100.000 km!

      Svar
      • 5. oktober 2017 at 07:03
        Permalink

        Hej Carsten.
        Tak for din erfaring. Altid fedt at høre andre.
        Det gør det alt andet lettere for andre at tage valget hvis man står og ikke helt ved hvad man skal gå efter.
        Jeg har det som dig. Ville til en hver tid købe en igen og den er super at pendle i.

        God dag
        KH Lars

        Svar
  • 20. juni 2017 at 13:33
    Permalink

    Hejsa

    up!, Mii og Citigo har alle en kendt problematik med skæve bremseskiver og problemer med koblingen. Er det noget, du har oplevet – nu hvor du har haft bilen et stykke tid?

    Svar
    • 20. juni 2017 at 14:18
      Permalink

      Hej Kristian.
      Jeg havde godt læst km det inden jeg købte. Jeg har ikke oplevet problemet.
      Nu har jeg efterhånden haft den i nogle år og stadig ikke nogle problemer.
      Eneste jeg havde var knappen til blæseren der lige pludselig ikke virkede mere. Kun på indstilling max. Den blev bare skiftet og så har den kørt siden 😁

      Svar
  • 13. januar 2017 at 14:41
    Permalink

    En lille tanke er, hvis man savner lidt motorkraft, at en sådan Up faktisk kan “chippes” så den får omkring 80 hk. Det kan gøres for 3500,-. Vi har lige fået gjort det ved vores Octavia 1,4 TsI, og dét kan mærkes …….

    Svar
  • 24. september 2016 at 22:44
    Permalink

    Jeg vil gerne ha en VW up eller en Skoda citigo. Men hvad skal jeg gå efter synes man for Mere for penge ved Skoda vi har også kigget på en Hyundai i 10 men men men hvad er Best

    Svar
    • 8. oktober 2016 at 15:32
      Permalink

      Hej Maria. Up, Citigo og Mii er de samme biler. Der kan være lidt med farven inde og ude, men resten er identisk. Mht. valg, så kommer det meget an på hvad du skal bruge bilen til. Jeg ville vælge en af trillingerne, hvis du skal køre meget på motorvej. Derimod, hvis du primært kører korte distancer i by eller landevej, så har i10’eren meget mere plads indvendig.

      Håber det gav lidt hjælp 🙂

      Svar
  • 27. august 2016 at 18:06
    Permalink

    Fin test af bilerne,vi skal imorgen ud og prøve en hyundai i 10 1,0 5d go clima (helt ny)med alt i udstyr.vi har fået en pris samlet på bil-plader-metallak-undervognsbehandlet-bundmåtter på 107.000,-
    Vi har prøvet en tur i den sidste uge,og det virker til at være en rigtig god/fin bybil.

    Svar
    • 15. september 2016 at 12:31
      Permalink

      Det lyder som en fin pris. Held og lykke med prøveturen – du kan jo evt. give lidt feedback på din oplevelse med bilen ?

      mvh Lars

      Svar
  • 18. april 2016 at 15:14
    Permalink

    Hej Lars ….og I andre 🙂

    Tak for din deling af dine erfaringer – super godt og dejligt at kunne få del i.

    Jeg har selv været meget i tvivl og valget mellem Citigo eller i10, men har nok lagt mig fast på Citigo Celebration som giver meget for pengene og som samtidig giver mig mulighed for, at sætte anhængertræk på bilen efter garanti perioden stopper.

    Spørgsmål:

    1)
    Kan du / I ikke mere udførligt beskrive, hvordan er kvaliteten af bluetooth forbindelsen ved forskellige hastigheder – og er det noget man reelt kan bruge til noget som helst !!!!

    2)
    Er der noget du har fortrudt du ikke tilkøbte ???

    Svar
    • 15. september 2016 at 12:29
      Permalink

      Hej Alex,
      Jeg havde helt overset dine spørgsmål nederst i din kommentar. Sorry…
      Hermed svarene:

      1) Bluetooth forbindelsen i i10’eren var rigtig fin. Rimelig god støjreduktion, og ikke umiddelbart problemer på motorvejen. Dog med det forbehold at jeg kun prøvede det denne ene gang under testkørslen. Mht. UP, så er bluetooth telefoni dårlig. Den fungerer fint op til ca 80 km/timen, hvorefter der kommer en del støj og EKKO hos modtageren. Lyden i bilen er rigtig god, men det hjæljpe desværre ikke på at modtageren af opkaldet har svært ved at høre hvad man siger. Kan være det bliver bedre i den nye udgave – det håber jeg 🙂

      2)
      Nej. Synes bilen har præcis de ting jeg har behov for som pendler. Der er heller ikke noget tilvalg, som jeg ville have sparet væk. Så tænker de var de helt rigtige valg for mig.

      Håber det giver lidt svar, selvom dit spørgsmål efterhånden er lidt gammelt 🙂 Kan være at der er andre der kan bruge det i deres valg.

      Svar
  • 22. januar 2016 at 23:47
    Permalink

    hej dejlig artikel.
    vil gerne vide hvor hurtigt den kommer op på 130 km? og kan man godt sidde 4 voksne i den ?

    Svar
    • 23. januar 2016 at 10:25
      Permalink

      4 voksne er faktisk forbløffende ok. Det er jo en lille bil men man sidder godt på bagsædet.

      Der med hastigheden op til 130km/t afhænger i høj grad af hvor mange der er i bilen.

      Jeg kører ofte selv og her er accelerationen fornuftig så længe man lader den tage omdrejninger. Den har ikke kraft til at sejtrække!

      Tiden er et rent gæt men mon ikke den rammer 100 omkring 15 sekunder og 130 ca 5 sekunder efter. Ikke en begrænsning i hverdagen. Jeg savner ikke mere kraft og ville ikke betale ekstra for ’70hk’ modellen…

      Svar
      • 23. januar 2016 at 12:51
        Permalink

        Mange tak for det hurtigt svar 🙂 går nemlig og overvejer om det skal være en up eller en Skoda citygo

        Svar
  • 13. januar 2016 at 23:16
    Permalink

    Nu har du haft bilen i næsten et år. Hvordan er det gået? Har bilen været driftsikker? Vi vil nemlig gerne betale lidt ekstra for en driftsikker bil og har kig på VW Up.

    Svar
    • 16. januar 2016 at 16:33
      Permalink

      Hej Lene og andre.
      Jeg har nu haft bilen i et lille år.
      Vi har været super glade for bilen. Den er en fornøjelse at køre i til daglig. Mit kørselsmønster er stadig det samme og den ligger i gennemsnit på omkring 18.5-19 km/l.
      Sædevarmen er dejlig i denne kolde tid og den er lynhurtig til at blive varm når man starten den en kold morgen.
      Mht driftssikkerhed så har der intet været med den. Overhovedet.

      Eneste minus er antennen som er blevet skiftet på garantien da den fik dårligere og dårligere signal. Det er et kendt problem.

      Alt i alt ville jeg vælge den igen. Der er ikke meget jeg kan kritisere.

      Det største plus er støjsvagheden når man bruger den som pendlervogn.

      Det største minus er den trådløse forbindelse i den indbyggede navigationsenhed der er mere eller mindre ubrugelig på motorvejen.

      Det er løst med en ekstern enhed til solskærmen. Den fungerer meget bedre.

      Svar
  • 8. oktober 2015 at 16:54
    Permalink

    Jeg købte Hyundai i10´en pga garantien med fri km. Min er uden AC. Det er 1,0 3 cyl udgaven og den er købt i maj måned i år. Jeg har kørte ca 14.500km i den. Jeg holder den på de 100km/t via fartpiloten, og det giver mig et snit på ca 21km/L. Jeg kører også lidt bykørsel. Prøvede også med 130km/t og der ryger brændstoføkonomien. Fik det også til ca 14km/L ved de 130, så det droppede jeg.

    Svar
    • 15. september 2016 at 12:33
      Permalink

      Tak for at du deler din erfaring. Lyder til vi havde ca samme oplevelse, og netop når man kører mange km årligt på motorvej med hastighed mellem 110-130, så var det ikke en option for mit vedkommende 🙂

      Svar
  • 17. maj 2015 at 15:18
    Permalink

    Jeg gav 82000 kr for en hvid 3 dørs Mii med air con, fjernbetjent central lås, el ruder. Pris på gaden for en lagerbil købt lev 1.April 2015. Vognen er produceret sep 2014. Jeg er utrolig glad for den, som bil nummer 2.

    Svar
    • 11. maj 2015 at 08:08
      Permalink

      Med alt udstyr, måtter, undervognbehandling, fartpilot, ekstra garanti, inderskærme etc kostede den godt 126.000.

      Svar
  • 28. marts 2015 at 08:58
    Permalink

    Meget flot beskrivelse af de 2 biler. Får selv en Mii i næste uge, valgte på grund af 4 års garanti mod 2 år på VW og Skoda. Har også prøvet i10, men Mii kører og styrer altså bare bedre og er mere økonomisk.

    Svar
  • 22. februar 2015 at 18:34
    Permalink

    Hejsa. Dejligt med en vurdering af motorvejsproblematikken, som man ofte ikke kan læse meget om, da alle test går på blandet kørsel. Overvejer selv de to modeller, og det lyder trods alt som om Mii er bedre der.
    Tak !

    Svar
    • 15. september 2016 at 12:35
      Permalink

      Hej Harman.
      Velbekomme. Giv gerne din feedback, når eller hvis du har fået købt din bil.
      God dag.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.