Dessert og kageJulOpskrift

Lækre hjemmelavede brunkager (opskrift)

Introduktion

Er der noget bedre end hjemmelavede brunkager. Jeg tror det næppe. Denne opskrift har jeg “arvet” efter min mor, og de er et hit hos alle, der har smagt dem. De er super lette at lave, og så kan man lave dem i god tid, og have en dej-rulle liggende i køleskabet, så man på 10 minutter kan lave friske brunkager, hvis man skulle få besøg.

Denne opskrift er uden appelsinskræl, sukat, kardemomme og hvad folk eller kommer i deres brunkager. Det er selvfølgelig smag og behag, men jeg vil vove den påstand, at det ikke hører sig til i brunkager. Prøv at lave denne opskrift – det vil du ikke fortryde…

 

Opskriften

brunkageopskrift opskrift på brunkager gode brunkage brunkagedej brunkageopskrift hjemmelavede hjemmebagte brune kager jul hvordan laver man

Hjemmelavede brunkager

Her er en super god opskrift på brunkager. Brunkagedejen er let at lave, og kan opbevares på køl indtil du skal bage brunkagerne. Det er let, og så smager det SÅ skønt...
4.64 fra 46 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Dessert og Kage, Jul
Køkken: Dansk
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Antal: 300 stk
Kalorier: 309kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 250 gram sirup
  • 500 gram smør (evt. margarine)
  • 500 gram sukker
  • 125 gram mandler
  • 7 gram nelliker (stødt)
  • 25 gram kanel (stødt)
  • 15 gram potaske
  • 1000 gram hvedemel
Fremgangsmåde
Brunkagedejen
  • Smelt smør, sukker og sirup i en gryde. Må ikke koge - det skal kun lige begynde at boble. Tag så gryden af varmen.
  • Hak mandlerne groft og kom dem i sukkermassen.
  • Opløs potaske i lidt kogende vand, og rør det ud i sukkermassen. 
  • Når dejen kun er "lun", så tilsættes melet, kanel og nelliker. Rør til dejen er jævn og blank (brug meget gerne en røremaskine). 
  • Lad dejen køle helt af og rul den i pølser (diameteren i den størrelse du vil have brunkagerne). Du får ca. 5-6 ruller ud af en almindelig portion. 
  • Pak rullerne i plastfolie / opklippet frysepose, og lad dem være i køleskabet et par dage før du skærer dem.
Bagningen
  • Tag en rulle ud af køleskabet, og skær den i tynde skive 1-1.5 mm med en skarp kniv.
  • Bag dem i en varm ovn ved ca. 180 grader i 5-7 minutter (alm. ovnvarme). Pas MEGET på de ikke bliver for mørke.
  • Lad kagerne køle lidt af inden servering. Så bliver de ekstra sprøde. 
  • Kan gemmes i kagedåser i lang tid - hvis de ikke bliver spist inden.
Opskriftsnoter
  • Sæt evt. bagetiden ned ved at bage ved 200 grader i 4-5 minutter. Igen - vær meget opmærksom på de ikke brænder på. 
  • Frys evt. dej-rullerne, og tag dem op når du skal bruge dem. Du kan skære de tynde brunkageskiver direkte fra den frosne rulle.
  • Du kan gemme brunkagerullerne i køleskabet i 3-4 uger inden du bruger dem, eller op til 2 måneder i fryseren.
  • Hak evt. 25 gram pistacienødder og tilsæt i stedet for tilsvarende mængde mandler. Giver et flot farvespil, og smager dejligt.
Ernæringsfakta
Antal: 10stk | Kalorier: 309kcal | Kulhydrater: 38g | Protein: 3g | Fedt: 16g | Mættet fedt: 9g | Natrium: 60mg | Kalium: 5mg | Sukker: 17g | Calcium (kalk): 3mg

 

Billeder

 

Hvad synes du om opskriften?

Du må også meget gerne give opskriften 5 stjerner (ved at trykke på de små stjerner over billedet i selve opskriften). Du kan også gøre det ved at skrive en kommentar nedenfor, hvor du samtidig trykker på de 5 stjerner over kommentarfeltet. Det betyder uendeligt meget for bloggen.

 

Kommentarer og spørgsmål

Jeg vil meget gerne høre, hvad du synes om brunkagerne. Du må også meget gerne smide et lille billede op sammen med din kommentar. Jeg ELSKER at se resultaterne 🙂 Du er også meget velkommen til at stille et spørgsmål nedenfor, så vil jeg selvfølgelig forsøge at svare så godt og hurtigt som muligt. Held og lykke med de lækre brunkager… Det er en sikker succes

 

instagram-drkoch

 

Har du prøvet opskriften?
Nævn meget gerne @livetssmaating eller #livetssmåting på Instagram / Facebook.

 

 

4.64 from 46 votes (35 ratings without comment)
Følg
Giv besked ved
guest

30 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Gitte Kaster
Gitte Kaster
2 år siden

Hej Lars
Det er en super god opskrift. Tak for den
Jeg har købt ind til brunkager for 3. år i træk og vil aldrig anvende andre opskrifter.
Du skriver at dejen kan holde sig 2 måneder i fryseren.
Dejen kan sagtens holde 1 år Jeg har 1 rulle eller 2 der ligger i fryseren 1 år.
Det kan godt være at krydderierne mister lidt smag, men fantastisk at bage de første plader i slutningen af november når lysten til brunkager pludselig er der.
God jul og godt nytår.
Mvh Gitte

trackback
3 år siden

[…] Lækre hjemmelavede brunkager (opskrift) Honningkager (opskrift) Pebernødder (opskrift) […]

Mikael Mieritz
Mikael Mieritz
3 år siden

Hej Lars

Jeg vil prøve at lave din opskrift for første gang nu hvor børnene så gerne vil have brunkager. Jeg har dog to spørgsmål angående ingredienser.
Den sirup der skal bruges, skal den være mørk eller lys?
Sukker er det almindeligt hvidt sukker eller brun farin som mange andre bruger som sukker i deres opskrift

Tænker bare at dejen skal have noget farve og at den må komme fra en af ingredienserne.

Håber du kan svare hurtigt eller en anden kan.

God jul og godt nytår til jer allesammen

Jørgen nielsen
Jørgen nielsen
3 år siden

Sindsygt gode. Lavede den første portion i weekenden. De bedste ever. Tak for den rigtig gode brunkageopskrift

Hannah Holmbetg
Hannah Holmbetg
4 år siden

Hej Lars, ja, så var din mor… og min mormor atter på besøg i mit køkken i eftermiddag.. tror der skal bages ENDNU en portion, for de ryger som varmt brød 😂👍

Pia
Pia
4 år siden

Super lækre! Tak for opskrift og vejledning.

Louise Munk
Louise Munk
5 år siden

Endnu en gang har du fundet en fantastisk god opskrift frem.
Det er et hattrick fra din side.
3 ud af 3 opskrifter har leveret fantastiske gode kageoplevelser, skønt!

Bente
Bente
Svar til  Louise Munk
4 år siden

Det er den samme som min farmors opskrift (min farmors er dog uden nelliker). De er fantastiske og jeg det er det jeg glæder mig aller mest til, til jul! Bedste opskrift nogensinde!

Mette
Mette
5 år siden

Kan det passe, at den portion giver 300 brunkager? ?

Laila Holm
Laila Holm
5 år siden

Uhmm de er gode ? Tænker at jeg kommer til at lave en portion mere inden jul ?
Tak for en god opskrift ?

Katja
Svar til  Laila Holm
4 år siden

Hejsa😊
Min dej er meget lys🙈 hvad kan det dig være?
Har fulgt opskriften fuldstændig.

Hannah Holmberg
Hannah Holmberg
5 år siden

Hej Lars, endnu en super opskrift fra din…og din mors…hånd ??. Jeg blev sendt tilbage til min mormors kække (for jeg kom jo til at smage på dejen)… Tak for det.

Pernille N
Pernille N
5 år siden

Jubiii… min nye yndlingsopskrift er fundet 🙂
De blev simpelthen bare så gode, og jeg har stadig en stang liggende i køleskabet til senere… Tak for endnu en super god opskrift !

Louise
Louise
5 år siden

Den ser god ud!
Jeg er jo allerede en fan af dine gode opskrifter på drømmekagen og brunsvigeren, så dine brunkager skal være de nye småkager i år. Mon ikke de sniger med på den faste liste ?

Pernille
Pernille
5 år siden

Hvornår tilsætter du nelliker?

Marianne B
Marianne B
6 år siden

Det er de BEDSTE brunkager jeg har smagt længe… Jeg er så træt af kardemomme og sukat i mange brunkageopskrifter. Vil give dig helt ret i at man bare skal bruge røremaskinen til at få dejen æltet sammen. Den kan godt være noget “drøj” at ælte.

God dag.
Ps. Julen varer lige til påske 🙂

30
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x