Gode råd til sure opstød og ubehag i øvre del af maven (reflux og funktionel dyspepsi)

Introduktion til halsbrand og sure opstød

Rigtig mange mennesker døjer med sure opstød, halsbrand og ubehag i den øvre del af maven lige under brystbenet. Man anslår at op mod 40% vil opleve disse gener af og til. Dyspepsi, som de kaldes på læge-sprog, betyder noget i retningen af “syreproblem”. Det bunder ofte i, at der løber mavesyre den “forkerte” vej op i spiserøret. Mavesyre er en kraftig saltsyre, og derfor kan det være en noget træls oplevelse, specielt hvis slimhinden ikke kan holde til den stærke syre, og begynder at få små sår.

Det kan ofte behandles med medicin der hæmmer syreproduktionen (PPI – proton pump inhibitors). Det er dog vigtigt at man ikke “bare” spiser PPI uden en rigtig god grund – specielt, hvis det ikke har nogen som helst effekt.

 

Symptomer på dyspepsi

  • Smerter eller ubehag lige under brystbenet
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Tidlig mæthedsfornemmelse
  • Halsbrand og sure opstød
  • Oppustethed
  • Nedsat appetit
  • Hoste
  • Hæshed
  • Klump-i-halsen fornemmelse

 

Hvad gør mavesyre?

Mavesyren er en af de første barrierer, der beskytter dig mod potentielt skadelige bakterier/virus i mad og hvad der ellers kommer den vej ind i systemet – de går simpelthen til i den stærke saltsyre. Mavesyren hjælper også med at nedbryde/opdele den mad vi spiser, så vitaminer/proteiner m.m. kan optages når det kommer ned i tyndtarmen.

 

Medvirkende årsager

  • Medicin (typisk Ipren, Ibumetin, hjertemagnyl etc – kaldet NSAID/ASA)
  • Fedme
  • Rygning

Der er også en del der føler de får dyspepsi-gener, når det spiser eller drikker forkert. De hyppigste klager går på

  • Rødvin og anden alkohol
  • Kaffe og sort te
  • Chokolade
  • Gluten, hvis du ikke tåler det
  • Pebermynte
  • Citrusfrugter
  • Løg
  • Fed mad, fast food, frituremad m.m.

 

Faresignaler

  • Større vægttab
  • Vedvarende opkastninger
  • Synkebesvær (over 2 uger)
  • Nyopståede og vedvarende symtomer hos personer >45 år.
  • Udfyldning i maven, når man mærker efter
  • Sort løs, klistret afføring

 

Undersøgelser

Det vigtigste er en grundig historie, som din læge vil spørge ind til. Herefter vil din egen læge enten teste for en mavesårsbakterie kaldes Helicobacter Pylori (som så kan behandles), eller vedkommende kan give dig en 4 ugers behandling med PPI (syredæmmende medicin). Hvis det virker, og der ikke er faresignaler, så kan man fortsætte med behandlingen. Gerne som det vi kalder “on-demand”. Det vil sige at man forsøger at stoppe medicinen, hvis det går godt i mange uger/måneder, men så kommer igen, så genoptager man straks behandlingen (1 tablet når man mærker generne), og tager 1 stk dagligt indtil generne har været væk i nogle dage. Herefter stopper man igen og gentager “on-demand” (efter behov).

 

Gastroskopi

En gastroskopi er kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og 12-fingertarmen. Her vil man kunne undersøge for mavesår, irritation af maveslimhinden, cøliaki, kræft og syreskader i spiserøret.

Det er bestemt ikke alle der skal have lavet en gastroskopi, men alle med faresignaler bør.

 

24 timers pH-måling

Man kan også måle surhedsgraden i den nederste del af spiserøret. Man får anlagt en lille tynd sonde med en måler forenden af denne. Den vil så i 24 timer måle styrken (pH) af den mavesyre der løber op i spiserøret. Man kan samtidig angive, hvis man får samme ubehag som man er gået til læge med, så kan man se om der er sammenhæng mellem ubehaget og syre i spiserøret.

 

Behandling

Hvad kan jeg selv gøre?

Som altid vil jeg anbefale dig at forsøge at gøre noget ved tingene uden medicin. Her er et par gode råd til hvad du kan forsøge:

  • Tab dig hvis du er overvægtig (lettere sagt end gjort)
  • Stop rygning
  • På på de fede måltider, chokolade, kaffe, pebermynte, juice og alkohol
  • Undgå forstoppelse
  • Drik og spis ikke de sidste 2-3 timer før sengetid
  • Undgå stramtsiddende tøj
  • Foroverbøjninger forværrer symptomerne. Gå ned i knæ i stedet
  • Hæv sengens hovedgærde 5-10 cm med klodser under sengebenene, eller brug elevationsseng.

 

Medicinsk behandling

Behandlingen er som udgangspunkt syrehæmmende medicin (PPI – f.eks. Omeprazol, Lansoprazol, Pantoprazol etc.). Der er selvfølgelig forskel på hvad årsagen er. Lette grader kan mange gange klares med håndkøbs medicin, som neutraliserer syre (Balancid, Alminox, Samarin etc).

Har man haft deciderede syreskader i spiserøret, så er behandlingen med PPI ikke altid kun 4 uger. Det samme med mavesår, her skal der ofte også andet til. Det afhænger bl.a. af hvor såret sidder, og hvad der har udløst det. Hvis man har fået lavet en gastroskopi, og man har fundet decideret syreskade (sår eller lignende), så hjælper den “ikke-medicinske” behandling ikke. Her skal man selvfølgelig følge anvisningen fra sin læge.

Du kan læse lidt mere omkring mavesår lige her: Behandling af ukompliceret ulcus duodeni og ulcus ventriculi (mavesår)

 

Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål, så skriv dem nedenfor, så skal jeg forsøge at svare så godt som muligt. Du må meget gerne også bedømme indlægget med 5 stjerner. Det betyder rigtig meget for mig.

 

Er der noget du mangler i indlægget, så giv endelig lyd. Så vil jeg opdatere det snarest, hvis det er relevant 🙂

 

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 thoughts on “Gode råd til sure opstød og ubehag i øvre del af maven (reflux og funktionel dyspepsi)

  • 27. december 2019 kl. 13:29
    Permalink

    Hej Lars,
    Jeg er en mand på 38 år, der i ca. 10 mdr. har døjet extremt meget med hvad der minder om LPR/Silent refluks.
    Jeg fik konstateret Spiserørsbrok i Maj, og startede på PPI, men efter flere typer afprøvet er der stadigvæk ingen lindring, og jeg har for en måned siden fået konstateret Barrett’s også. Jeg døjer konstant med synkebesvær, stiv nakke, ondt i halsen, tørre øjne og ofte med mavekramper og forstoppelse.
    Indtil dette startede i begyndelsen af 2019, har jeg altid været sund og aldrig fejlet noget. Jeg havde et par reaktioner på avocado og banan med mavesmerter til følge da jeg for et par år siden boede i USA, og kort efter begyndte sure opstød, som jeg tom medicin for.
    Jeg kan i dag slet ikke mærke sure opstød, men konsekvenserne deraf er ekstreme.

    Jeg håber inderligt at du har en vinkel på hvad jeg bør gøre da jeg ikke rigtigt kommer nogle vegne.

    Jeg har iøvrigt lavet alle livsstilsændringer igennem de seneste 4 mdr.

    Tak på forhånd.

    Besvar
    • 17. februar 2020 kl. 17:17
      Permalink

      Hej jeg tager galieve for suttetabletter fo meget mavesyre opstød , men er blevet anbefalet ingen pebermynte. Det er der i de tabletter. ……?.. så hvad gør jeg tak

      Besvar
      • 21. februar 2020 kl. 08:01
        Permalink

        Det gør ikke noget. Pebermynteolie er mere hvis man indtager det som dråber eller kapsler fyldt med olien. I galieve mfl er det primært lidt der er tilsat for at give en god smag 👍

        Så det burde ikke gøre noget 👌

        Besvar
    • 26. marts 2020 kl. 09:49
      Permalink

      Hej Jonas.
      Jeg kan se at jeg hvis aldrig fik svaret dig. Sorry.
      Når man har fået konstateret Barrets forandringer i spiserøret, så skal du fortsætte med PPI resten af livet for at modvirke celleforandringer i slimhinden, som i sjældne tilfælde kan blive til kræft.

      Mht. dine gener (synkebesvært stiv nakke, halssmerter mavekramper og forstoppelse), så er det ikke sikkert det er refluks der er skyld i det. Det kan forværres hvis man ikke fungerer optimalt f.eks. hvis man har tendens til forstoppelse (som også kan forværre refluksgener i form af halsbrand, smerter etc).

      Hvis du har synkebesvær bør der også tages prøver fra spiserøret mhp om du kunne have “Eosinofil Øsofagitis”. Det er en allergisk spiserørsbetændelse, som giver synkeproblemer/synkestop i svære tilfælde. Er der ikke tegn på dette, så plejer man at undersøge spiserøret funktion med “manometri”, som er måling af hvordan spiserøret trækker sig sammen – altså hvordan det pumper maden nedad.

      Jeg håber du finder en løsning.
      Rigtig god dag
      Lars

      Besvar
  • 19. september 2018 kl. 08:27
    Permalink

    Hej Lars,

    Jeg har diagnosen Dysfunktionel dyspepsi.
    Jeg får 40mg pantoprazol dagligt og 2x questran dagligt.

    Der er klodser under sengen og de fleste forholdsregler er taget. Drikker ikke kaffe, ryger ikke, drikker sjældent alkohol osv.

    Jeg vågner hver nat med mavesmerter. Det eneste der hjælper er, at stå op og spise noget som kan suge mavesyren, fx en halv bolle.

    Jeg har søgt på nettet ift. Mad til dyspepsi patienter uden særlig stor held.
    Faldt dog i går over en diet som hedder dyspepsi diet – har du hørt om den?
    – siden jeg fandt den på virker dog utroværdig for mig, men hvis der er en dyspepsi diet ville det være guld værd, at få linket på et opslag som det du har lavet her.

    Ellers meget spændende læsning – tak.

    Besvar
    • 20. september 2018 kl. 14:43
      Permalink

      Hej Michela.
      Tak for dit spørgsmål. Funktionel dyspepsi er når man ikke kan påvise syreskader, men hvor du har “symptomerne”. Jeg kan ikke ud fra dit indlæg se hvor gammel du er, eller, hvad du har fået foretaget af undersøgelser, men normalvis vil man i hvert fald starte med en kikkertundersøgelse af spiserør/mavesæk og 12 fingertarmen. Hvis den er normal, og du er meget plaget, så vil man lave den pH-måling i spiserøret, som jeg nævner i teksten. Her vil man få afklaret om der er tale om ubehag pga. syre, eller noget andet. Det er en ret væsentlig undersøgelse, da nogle har mange gener, men hvor der ikke kommer syre op i spiserøret. I disse tilfælde hjælper det ikke med syrehæmmende medicin etc.

      Mht. dyspepsi diæt / syrevenlig kost, så har jeg nævnt meget af det oppe i teksten. Men det er meget forskelligt fra person til person. Så der er ikke en “gylden” regel for hvordan du slipper for syregener.

      Jeg håber det afklarer lidt af dine spørgsmål, ellers må du skrive igen.
      Rigtig god dag,
      mvh Lars

      Besvar