Sundhed / Læge

Tarm-ultralyd – den nye i klassen (intestinal ultrasound)

Introduktion

Tarm ultralyd – også kendt som intestinal ultrasound (IUS) – er en billeddiagnostisk metode, som i stigende grad bruges til at vurdere og følge udviklingen i kroniske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Flere og flere patienter, pårørende og behandlere har fået øjnene op for, at metoden hverken kræver bedøvelse eller særlig forberedelse. Samtidig giver den et detaljeret indblik i tarmens tilstand og eventuelle tegn på betændelse. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan tarm ultralyd foregår, hvorfor den er en fordel, og hvem der særligt kan have gavn af den.

 

Hvad er tarm-ultralyd?

Tarm ultralyd bygger på en simpel, men effektiv teknologi: Ved hjælp af lydbølger kan man danne et levende billede af tarmvæggen og det omkringliggende væv. Man ligger typisk på ryggen, mens en lille scanner – en ultralydsprobe – forsigtigt køres hen over maven. Bølgerne kastes tilbage som ekko fra tarmens lag, fedtvæv, blodkar og eventuelle hævelser, hvilket gør det muligt at vurdere, om der er tegn på aktiv betændelse eller fortykkelse.

Metoden er nænsom og ikke-invasiv. Man undgår også røntgenstråler, så der er ingen risiko for stråleskader. Hele seancen varer oftest mellem 10 og 15 minutter, og mange steder foretages scanningen allerede ved samme konsultation, hvor man taler med sin læge. På den måde slipper man for at skulle booke en ny tid til en separat undersøgelse, som det ofte er tilfældet med større billeddiagnostiske metoder.

 

Derfor er tarm-ultralyd en fordel

En af de væsentligste grunde til, at tarm ultralyd er ved at vinde frem, er, at den kan udføres ofte, uden at det belaster patienten. Ved kroniske sygdomme som Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa er det vigtigt at kunne følge sygdomsaktiviteten over tid for at se, om medicinen har den ønskede effekt. I modsætning til kikkertundersøgelser eller MR-skanninger kræver en ultralydsscanning ingen særlig forberedelse, og selve undersøgelsen er hurtig og smertefri (og du slipper for udtømningen der bruges ved kikkertundersøgelser).

Samtidig giver tarm ultralyd et detaljeret billede af tarmvæggen i flere lag. En fortykket tarmvæg eller uklar lagdeling kan tyde på aktiv inflammation, mens normal tykkelse og klare lag er tegn på rolig sygdom. Derudover kan man se blodgennemstrømningen, hvilket afslører, om der er øget aktivitet i området, og om der forekommer forstørrede lymfeknuder eller betændt fedtvæv rundt om tarmen.

Det betyder, at man hurtigt kan reagere, hvis billederne viser, at sygdommen blusser op, eller hvis en igangværende behandling ikke ser ud til at virke. Man undgår også unødig ventetid, da man ofte kan se resultaterne med det samme.

 

Sådan foregår undersøgelsen

Når man møder op til en tarm ultralyd, bliver man bedt om at ligge fladt på ryggen på en briks. Derefter smører undersøgeren en smule vandbaseret ultralydsgel på dinmaven. Gel’en føles måske kølig, men er helt ufarlig. Dernæst bevæges scanneren langsomt hen over maven og følger tarmens konturer på en skærm.

I mange tilfælde scanner man systematisk fra venstre mod højre side af maven og forsøger at få et tydeligt kig på både tyktarm og dele af tyndtarmen. I nogle situationer kan det være nødvendigt at bede patienten om at holde vejret kortvarigt eller ændre stilling en smule for at få det bedste udsyn.

Er man meget overvægtig, eller ligger tarmen besværligt gemt bag luft, kan det være sværere at få klare billeder. Her kan lægen skifte til en anden type ultralydsprobe eller forsøge forskellige scanningsteknikker, så man stadig kan få brugbare resultater.

 

Hvem har gavn af tarm ultralyd?

For patienter med Crohn’s sygdom eller colitis ulcerosa er tarm ultralyd ofte et oplagt valg til rutinemæssige tjek. Det gælder især dem, der ønsker at undgå de mere krævende kikkertundersøgelser eller større scanninger, der bruger røntgenstråler eller kræver afføringsmidler.

Metoden er dog også nyttig i andre sammenhænge, for eksempel hvis man er gravid. Her vil lægen ofte undgå røntgenstråler, og ultralyd er en tryg løsning til at vurdere, om tarmen roligt følger med under graviditeten. Patienter med andre helbredsproblemer, såsom hjerte- eller nyresygdom, kan også have gavn af en ultralydsløsning, fordi man ikke behøver at bruge kontraststoffer eller bedøvelse.

Der er heldigvis flere og flere der bliver uddannet/certificeret i tarmultralyd. Det kommer patienter til gode, da flere behandlere dermed får kompetencerne til selv at lave scanningen i ambulatoriet. Den internationale certificering foregår via Intestinal Bowel Ultrasound Group (IBUS).

 

Følg med på Instagram

Kommentarer og spørgsmål?

Du er altid velkommen til at smide en kommentar eller dele dine oplevelser herunder i kommentarfeltet (hop derned). Jeg håber meget at du vil dele din erfaring med tarmultralyd, hvis du har prøvet det?

 

Opsummering

Tarm ultralyd er et effektivt og nænsomt værktøj til at vurdere tarmsygdomme, særligt de kroniske inflammatoriske som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Undersøgelsen tager kun kort tid, kræver ingen forberedelse og kan gentages hyppigt. Netop derfor giver den både patienter og behandlere en enestående mulighed for at holde et kontinuerligt øje med sygdomsaktiviteten, opdage komplikationer i tide og justere behandlingen, når behovet opstår.

Det er ikke en komplet erstatning for alle andre undersøgelser, eftersom kikkertundersøgelser stadig er vigtige, hvis man fx skal tage vævsprøver eller vurdere slimhinden tæt på. Men tarm ultralyd er i dag et væsentligt supplement, som gør det muligt at reagere hurtigt og skånsomt på ændringer i sygdommen.

Med øget fokus på uddannelse og standardisering af metoden ser fremtiden lovende ud for brug af tarm ultralyd i det danske sundhedsvæsen. Både patienter og pårørende kan derfor se frem til en mere fleksibel, tryg og effektiv kontrol af tarmsygdomme – og dermed et væsentligt skridt mod bedre livskvalitet, når man lever med en kronisk tarmsygdom.

 

Referencer

  1. https://ugeskriftet.dk/videnskab/tarmultralydskanning-ved-kronisk-inflammatorisk-tarmsygdom (dansk artikel)
  2. https://www.cghjournal.org/article/S1542-3565(24)00454-3/fulltext (engelsk artikel)
Følg
Giv besked ved
guest

0 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x