Test: OneOdio A70 Bluetooth Over Ear høretelefoner
Indholdsfortegnelse
Introduktion
En gang imellem skal man prøve noget nyt. Jeg blev kontaktet af firmaet OneOdio, som netop har lanceret en europæisk internetbutik. Firmaet er kinesisk, og de er nu tilstedet på det europæiske marked med et europæisk lager. OneOdio har været i lydbranchen de seneste 10 år, og målet er at lave produkter med flot design, stabil kvalitet og det hele til priser, som alle har råd til. OneOdio er også en af de største forhandlere på Amazon.de.
Man kan købe meget skrammel fra f.eks. Wish, men her har vi fat i noget helt andet – nemlig et sæt høretelefoner, som rent faktisk fungerer og lyder godt. Det får du meget mere at vide om, hvis du læsere videre i denne artikel.
Specifikationer
Størrelse: 17 x 14 x 10 cm
Vægt: 422 gram
Højtalerenhed: 40mm
Batteri: 950mAh
Afspilningstid: 40 timer
Modstand:32Ω
Sensitivitet: 110dB +- 3dB
Sendefrekvensområde: 2402MHz-2480MHz
Stiktyper: 3.5mm/6.35mm stereo (minijack / jackstik)
Kabellængde: 1.5 m – 2.8 m spiral.
Bluetooth 5.0, Chipset CSR8635
Mikrofon til telefonopkald
Design og byggekvalitet
Design kan som altid diskuteres. OneOdio A70 høretelefonerne er ikke blandt de små på markedet. De fylder noget. Det er smag og behag om man er til dette – men det gør et sæt høretelefoner fra Dali IO-6 også, hvor Bose’s QC35ii er mere diskrete.
OneOdio A70 høretelefonerne er lavet i plastik. Selve bøjlen og ørepuderne er i et ekstremt blød materiale. Det er næppe læder, men nok faux læder – altså et blødt plastmateriale. Men de er vanvittig bløde at have på.
Selv det sølvfarvede plastik er ikke i topkvalitet, sådan rent robustmæssigt – dog er det fornuftigt. Knapperne virker også lidt billige og.
Jeg har ladet mine børn teste OneOdio A70 høretelefonerne, og de passer dem faktisk rigtig godt. Mange voksen hørebøffer bliver alt for store, men de her kan justeres så de også passer børn fint (i hvert fald 8-9 årige).
Dagligt brug
Komforten i OneOdio er fantastisk. De lukker fint af ud af til, og det gør også at dem omkring dig ikke hører dig. De er meget behagelige at have på – faktisk sjældent jeg har oplevet noget SÅ blødt. De slutter godt til, hvilket giver en fine passiv støjdæmpning. De har ikke ANC (Active noise cancellation), men det kan man heller ikke forvente – og i denne prisklasse, så vil jeg bestemt også gerne undvære det, så længe resten spiller – og det gør det faktisk.
En anden smart ting er at 2 par kan kobles sammen via ledning/bluetooth. Det er genialt, hvis man er to personer, der gerne vil se en film sammen uden at vække resten af huset. Hjemme hos os er det primært børnene der bruger denne funktion. Genialt når de ser en film sammen på en ipad – så slipper vi for at skulle høre en masse larm derfra 🙂
Lyd – musik
Jeg har som altid testet høretelefonerne med bestemte numre. Lyden er generelt fokuseret på en god bass. Både mellemtone og diskant er en lille smule dæmpet i forhold til min reference model Dali IO-6 (der koster 10x mere). Det er ikke fordi lyden er dårlig – på ingen måde – den er bare lidt for “bass’et” hvis det udtryk eksisterer. I forhold til mange andre “billige” høretelefoner jeg igennem tiden har købt til mine børn, så ligger de her klasser over.
Lyder er rigtig fin til film og pop/rap musik.
Lyd – telefoni
Lyden ved opkald via telefonen fungerer også fint. Da der er godt passiv dæmpning af lyd udefra, så er det let at høre hvad andre siger. Mikrofonen (og chippen) har indbygget støjfilter, som fjerner støj fra samtaler. Det fungerer faktisk meget godt. Dem man taler med synes lyder er fin den anden vej også. Så det er godkendt.
Batteritid
Batteritiden på op til 40 timers afspilning er flot – og det holder. Nogle steder står der faktisk nævnt at de holder 50 timer. I praksis, så kommer jeg ikke til at køre dem kolde. Til gengæld er det fedt at man ikke behøver at have en lader fremme ret tid. God på de lange køretur til børnene, eller bare når høretelefonerne ligger på børneværelset – og holder længe inden de kommer løbende og brokker sig over at de ikke “virker” mere 🙂
En af grundende til at batteritiden er så god er at der ikke er ANC, og som nævnt, så savner jeg det heller ikke.
Pris
Du kan købe OneOdio A70 direkte på deres hjemmeside, eller du kan købe via den store Amazon.de portal, hvor du køber fra Tyskland. Så kommer der ikke moms og fragt m.m. oveni. Du får normalt det billigste pris på Amazon (herunder), men du kan være heldig at de kører kampagner på hjemmesiden. Pøj pøj 🙂
Billeder
Inspiration
Du kan læse om andre lækre høretelefoner i sektionen:
Her finder du grundige anmeldelser af både Dali IO-6, Bose QC35 II m.fl. God fornøjelse.
Konklusion
OneOdio A70 Bluetooth Over Ear høretelefoner
-
Design / Byggekvalitet
-
Batteritid
-
Daglig brug
-
Lydkvalitet (telefoni og musik)
-
Pris
Min samlede vurdering
OneOdio A70 er et billigt sæt trådløse høretelefoner, hvor du får et sæt vanvittigt komfortable hørebøffer med fornuftig lyd, fremragende batteritid og skøn passiv støjdæmpning. Plastikken er lidt for “let”, og giver en lidt billig fornemmelse – men det er de jo også.
Hørebøfferne kan endda kobles sammen så 2 børn kan se samme film. I min verden noget nær det perfekte sæt til børnene – eller til dig, der ikke vil betale kassen for et dyrt mærkevareprodukt.
Gode ting
- Vanvittigt bløde at have på
- Super pris
- Batteritid
- 2 sæt kan kobles sammen
- Passer også til børn
Dårlige ting
- Max. volume lidt lav
- Lidt plastikagtige
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.