Test: Sony WF-1000XM4 – trådløs perfektion
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Sony WF1000XM4 er flagskibet fra Sony når det kommer til in-ears høretelefoner. Trådløse høretelefoner, og specielt in-ears kan være en meget svær beslutning, og der er er tonsvis af produkter – og hvilket et skal man vælge. Der er selvfølgelig de klassisk Apple Airpods Pro, som er særdeles fremragende, men Sony har deres egen mening til tingene – og der er der kommet denne lille test ud af.
Er du på udkig efter et seriøst – og nok bedre – alternativ end Apple’s dyre Airpods Pro, så skal du se nærmere på Sony WF1000XM4. De er absolut fremragende.
Specifikationer
Type: In-ear trådløse høretelefoner m. aktiv støjreduktion
Farver: Sort og Hvid
Højtalerenhedens diameter: 6 mm
Impedans: 16 – 32 ohms.
Frekvensområde 20 Hz–40,000 Hz
Bluetooth Version: 5.2 – Supported Codecs A2DP, AVRCP, HFP, HSP, SBC, AAC, LDAC
Bluetooth rækkevidde: 10 Meter
Batteritype: Lithium
Battertid: 8 timer med ANC (Active Noice Cancellation)
Opladningstid: 1.5 Hours
Opladning: USB C (opladningskabel til boks eller trådløs)
Vægt: 41 gram
Fremhævet af producenten:
IPX42 Vandtæthed (sved, regn etc)
Aktiv vindstøjsreduktion
Fremragende lydkvaliatet
Støjisolerende øredutter
Ergonomisk overflade design for bedre pasform
Trådløs opladning (Qi standard)
Høj streaming kvalitet trådløst
Sony Headphones Connect” App for Android / iOS.
Adaptive Sound Control som automatisk tilpasser sig omgivelserne
Noise canceling with new Integrated Processor V1.
Speak-to-chat funktion, som automatisk stopper ANC og lyd, så du kan høre hvis nogen taler til dig.
Krystalklar lyd ved telefonopkald pga. mikrofon/sensor i højkvalitet.
Medfølger i kassen:
USB Type-C® Kabel (USB-A to USB C)
3 størrelser af øretipper
Opbevaringsboks/opladningsboks
Brugervejledning
Installation
Sony WF1000XM4 er som de fleste høretelefoner i dag ekstremt lette at få parret med din telefon/iPad etc. Lidt anderledes end f.eks. Apples egen, så skal man her installere Sony egen app, som så guider dig igennem lydindstillinger etc. (Se eksempler under billeder)
Design og byggekvalitet
Når man får Sony WF1000XM4 i hånden, så kan man med det samme fornemme at de er fra den absolutte øverste hylde rent kvalitetsmæssigt. Det er robust, og der er ingen tegn på skrøbelighed. WF1000XM4 er et in-ear headset, som sidder godt i øregangen. Den lidt større “krop”passer fint in i dit ydre øre, så det ikke stikker meget ud. Opbevaringsboksen er ligeledes i høj kvalitet.
Sonys WF1000XM4 kan fås i hvid og sort. De er IPX4 vandsikre hvilket betyder at de kan holde regn og sved ude.
På kroppen er der en rund flade, som er berøringsfølsom. Du kan selv indstille hvad de skal “kunne” i den medfølgende Sony app, men som standard er den venstre sat op til støjreduktions-typerne, og den højre er til at styre afspilning.
På hver enhed er der 2 støjreduktionsmikrofoner, som kan filtrere støjen. Det er samme setup som man kender fra Apples AirPod Pro.
Daglig brug
Sony WF1000XM4 er meget hurtig til at tilslutte din enhed, når du tager dem ud af boksen. Forbindelsen er ligeledes stabil. Jeg har ikke oplevet de har koblet fra min telefon undervejs i testen. Rækkevidden passer meget godt med det opgivne, når jeg tester, så er lyden fint op til 8-10 meter fra telefonen, hvilket er godt – og egentlig også meget standard i dag.
– Betjening Sony WF1000MX4
Standard indstillinger:
Højre:
1 tap = play / pause
2 tap (hurtigt) = næste nummer
3 tap (hurtigt) = forrige nummer
Venstre:
1 tap skifter mellem Active Noise Cancelling ON -> Ambient Sound ON -> Noise Cancelling/Ambient OFF
– Træning og løb
Enhederne sidder godt i øret. Som skrevet, så er de udformet rigtig godt til at sidde ind i dit ydre øre. Når jeg bruger dem i forbindelse med løb/træning (eller blot i haven), så har jeg ikke oplevet at det falder ud eller sidder løst. De vejer lidt mere en andre modeller, men pga. formen, så sidder det super.
Lydkvalitet
Det allervigtigste når det kommer til headsets er lydkvaliteten. I det kommende afsnit vil jeg give et billede af, hvordan Sony WF-1000XM4 lever op til forventningerne både når det kommer til musik, men også når man bruger det til telefonsamtaler.
Afspilningskvaliteten testes med Tidal HIFI (Premium), der har den højeste kvalitet af musikstreaming. Jeg tester altid med både rock, pop og klassisk. “Bad Guy” med Billie Eilish er godt til at fornemme bunden samtidig med mellemtonen, da der er nogle elegante klap undervejs. Prøv selv, hvis du vil teste…
Til sidst vil jeg også fortælle lidt om headsettet støjreduktion (Active Noise Cancellation) også kendt som ANC.
– Musik
I headsettet findes 6mm dynamisk drivere (højtalerenheden). Det lyder ikke af meget, men de gør det fremragende. Tonerne er skarpe, og med en virkelig fin bredde i lyden. WF1000XM4 har en god bas, yderst balanceret mellemtone, og fornuftige diskanttoner også. Du får selvfølgelig ikke samme lyd som i et par over-the-ear høretelefoner med langt større højttalerenhed, men de er langt bedre en de fleste billige/mid-rage høretelefoner du kan købe. De gør det fremragende både til Guns ‘n’ Roses, Johnny Cash og Beethoven. Imponerende.
En lille sjov ting er at Sony WF-1000XM4 understøtter 360 Reality Audio, som f.eks. kan findes på Tidal. Her analyserer appen dit ydre øre ud fra billeder du tage, og så “former” den lyder til netop dig. Om der er forskel på hvordan den indstiller mellem personer ved jeg faktisk ikke – men det virker liret.
– Equalizer
I stort set alle mine anmeldelser af høretelefoner, hvad enten det er in-ears eller over-the-air, har jeg efterspurgt muligheden for selv at kunne ændre på de lydindstillinger der er fra fabrikken. Sony har netop denne mulighed via app’en. Det gør at du kan fin-tune din EQ, så den passer præcis til det lydbillede du bedst kan lide. DET ER GENIALT.
Får man det så brugt – tjaaaa, det må tiden vise. I hvert fald fedt at man kan justere det. Jeg tror ikke jeg kommer til at ændre på opsætningen ret meget i fremtiden, da den spiller “perfekt” nu. Men kan da godt være jeg vil eksperimentere lidt mere med tiden. Jeg elsker det.
– Active Noise Cancelling (Støjreduktion)
Sony WF-1000XM4 har en fremragende aktiv støjreduktion (ANC). Det er uden sammenligning det mest “stille” headset jeg har haft fingre i. Jeg tester altid foran emhætten (på fuld styrke). Støjen bliver filtreret helt perfekt. Jeg har tidligere test flere over-the-ear headset, men her får man noget der er nærmest lige så godt. Over-ear høretelefoner har mere plads, og kan have endnu mere teknik indeni, hvilket også plejer at betyde bedre lyd/støjdæmpning. Her får du nærmest det sammen – nemlig fremragende ANC.
Der er en ambient indstilling, som lader lyden udefra komme igennem. Det fungerer også glimrende. Det gør at du kan høre hvad der sker omkring dig. I app’en kan du også aktivere at den skal opfange stemmer omkring, og automatisk aktivere ambient indstillingen. Det er genialt, hvis du gerne vil have ro, men også har brug for hurtigt at kunne deltage i en samtale, hvis nogen henvender sig til dig.
– Telefoni, Teams etc.
Mikrofonen til telefon/kommunikation er ganske fornuftigt. Sammen med den aktive støjreduktion får du ro omkring, og dermed også en klar samtale, hvis du vil bruge høretelefonerne til telefonsamtaler eller med computeren i forbindelse med et Teams/Skype møde.
– Mikrofontest af Sony WF1000XM4
Jeg har lavet en lille optagelse, hvor du kan høre, hvordan det lyder, når man optager en samtale via iPhones indbyggede Memoer app. Det er blot så du kan høre, hvordan lyder typisk vil lyde hos din modtager. Lyden er optaget i højeste kvalitet. Sony WF1000XM4 er min reference, når det kommer til in-ear høretelefoner. Sådan. Du kan høre sammenligningen med Wavell TWO, som også har ganske fin lyd.
Sony WF-1000XM4 (reference)
Wavell Two til sammenligning:
Batteritid
Hvis du er nervøs for om Sony WF1000XM4 holder hvad de lover, så kan du være roligt. De holder knap 8 timer, som også lovet. Derudover har du muligheden for at lade dem endnu mere via opbevaringsboksen, hvor du kan lade dem op til omkring 24 timer samlet. Så i praksis bliver det ikke et problem.
Løber du tør, så kan du med 5 minutter i opbevaringsboksen få yderligere en times afspilning. Sådan.
Pris
– i samarbejde med PriceRunner
Billeder
Hvad synes du?
Har du gjort dig dine egne erfaringer, som du vil dele med andre? Eller har nogle spørgsmål til testen, så smid et spørgsmål nedenfor i kommentarfeltet (hop derned). Jeg vil svare så hurtigt og så godt som muligt.
Synes du, jeg har glemt noget vigtigt omkring Sonys høretelefoner, så smid også blot en kommentar, så følger jeg op ASAP.
Inspiration
Her kan du læse mine gennemgange af nogle andre fine høretelefoner i min “Lyd og Billede” sektion. Der er mange gode høretelefoner derude, og det hele er nok et spørgsmål om økonomi og behov.
Her er et par in-ears du også kunne overveje
4.6/5 stjerner – Apple Airpods Pro (med aktiv støjdæmpning) (model 2019)
4.4/5 stjerner – Wavell TWO(uden aktiv støjdæmpning)
4.1/5 stjerner – SuperEQ Q2 Pro Hybrid ANC TWS Earbuds (med aktiv støjdæmpning)
Manual Sony WF1000XM4
Her er en PDF af Sony’s egen guide til brug på dansk:
Kan findes på sony.dk
Det med småt
Som altid står jeg 100% inde for testens konklusion og beskrivelserne i testen. Jeg har ikke modtaget penge for at lave den, og firmaet har heller ikke haft mulighed for at ændre eller læse teksten forud for publiceringen, så du kan selvfølgelig regne med en ordentlig vurdering af min side. Det står jeg inde for. Der kan være tale om reklamelinks på siden, som gør at du støtter mig via et evt. køb, hvor en lille procentdel kommer retur til mig. Prisen er selvfølgelig det samme for dig. På forhånd tusind tak for støtten, hvis du benytter links. Det er meget værdsat.
Konklusion
Sony WF-1000XM4 anmeldelse
-
Design / Byggekvalitet
-
Daglig brug
-
Lydkvalitet - musik og telefoni
-
Støjdæmpning
-
Pris
Min samlede vurdering
Sony WF1000XM4 er uden sammenligning de bedste in-ears høretelefoner jeg har testet til dato. Jeg elsker muligheden for selv at indstille, hvordan du ønsker funktionerne, lyden, funktioner m.m skal være. Den aktive støjdæmpning er ligeledes helt i top.
Sony WF1000XM4 har mine varmeste anbefalinger, hvis du ønsker et in-ears headset, som bare skal fungerer – hvad enten det er på turen eller til træning. SÅDAN SONY!!
Gode ting
- Fremragende Active Noise Cancellation
- Kvalitetsfornemmelsen
- Equalizer
- Lydkvalitet (DSEE)
- Pasform
- Batteritid
- Trådløs opladning af boks
- Indstillinger i app’en
Dårlige ting
- Prisen lidt høj for nogle
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Hejsa
Rigtig god anmeldelse du har lavet. Jeg vil gerne have de bedste In ears til at lave lydoptagelser. Laver live meditationer og synes det er svært at finde et produkt der er godt hvor lyden er skarp. Vil gerne have noget der er nemt at have med mig og derfor tænker jeg in Ear høretelefoner. Vil du mene at de her er de bedste? For overvejer også AirPods pro 2.
Kh Anne
Hej Anne.
Tak for rosen 😊. Tror både Sony’s og Apple airpods pro 2 er et godt valg hvis du gerne vil have in ears. Personligt synes jeg at airpods pro sidder bedre når jeg træner så dem ville jeg gå efter.
Hvis lyden skal være bedst så skal du have en ekstern mikrofon eller headset med sådan en mikrofon på en stang som går om mod munden. Alle inears lider lidt under dybde i lyden i forhold til. Men de to nævnt her er de bedste der er hvis man gerne vil have in ears – og jeg synes lyden er god 😊
Mange tak. Har endnu ikke fundet en ekstern mikrofon der har gjort det godt, så lige nu bruger jeg slet ikke noget, blot min iPhone 13 pro når jeg optager lyd. Men måske det er bedre end in ears, hvis du ikke tænker lyden optages optimalt her. Prøvede på et tidspunkt in ears fra et andet brand, men der skrattede lyden.
Kh
Du får en bedre lyd med inears end uden noget. Den skrantende lyd er dårlig forbindelse el dårlig teknik.
Du kunne jo bestille airpods pro 2 online et sted og lave en hurtig test. Så kan du sende retur hvis du ikke er tilfreds.
Tak 😊 så der er ikke en af de to som du synes giver bedre lyd end den anden? De er lige gode?
Kh
Sony har flere indstillingsmuligheder så tænker du kan få den bedste personlige lyd ud af dem. Mht optagelse og den måde du vil bruge dem på så tænker jeg du bliver tilfreds hvad det angår. Apples fylder mindst i øret. De er begge virkelig gode 👍
Tak for en god test. Lige et enkelt spørgsmål, kan man nøjes med at bruge den venstre for at høre musik og modtage opkald?
Hej Per. Dit spørgsmål havde forputtet sig. Fandt du ud af det ellers vil jeg gerne teste det når jeg er retur senere 😊
Mvh Lars
Når jeg hører lydbog og samtidig modtager et opkald, så slår hovedtelefonerne altid fra, hvilket betyder, at jeg skal koble dem til på højttalerikonet i opkaldet, hvilket giver en noget langsom svartid på det indkomne opkald. Desuden kobler høretelefonerne ofte til og fra under et opkald.
Hvis hovedtelefonerne bruges ude i vind, så går vinden meget kraftigt i hovedtelefonerne, så det er svært at høre min lydbog.
Hej Mette,
Det lyder da meget irriterende det der. Har du prøvet at slette og parre dem igen. Nu skriver du ikke hvilken telefon du har men jeg havde en iPhone 13 Pro, da jeg testede dem, og der har de aldrig lavet det nummer. Måske er de defekte – det lyder som om der enten er noget galt med parringen el. selve forbindelsen.
Det med vinden mindes jeg der var en indstilling som hjalp på dette. Jeg brugte dem til / fra arbejde på cykel dagligt, og der var vinden ikke et problem. Det kan selvfølgelig også have noget at gøre med “transparency mode”, ørebygning etc.
Tak for kommentaren. Det er super vigtig at få alle nuancer med.
mvh L
Super fin anmeldelse. Jeg er helt enig. Sony’s små høretelefoner er de bedste jeg har benyttet til dato, og jeg har prøvet mange.
Tak for en fin anmeldelse af dem
bgrs Jon
Tak for roserne 🙌🙌