Test: SuperEQ Q2 Pro Hybrid ANC TWS Earbuds
Indholdsfortegnelse
Introduktion
SuperEQ Q2 Pro Hybrid ANC TWS Earbuds er et sæt in-ears høretelefoner fra Super EQ (tidligere OneOdio). Det er et sæt in-ears der har både aktiv støjdæmpning og transparency/ambient mode, som vi også kender fra f.eks. Apple Airpods Pro, som jeg tidligere har testet. Her er et meget billigt alternativ.
I denne test vil jeg løbe igennem om sådan et sæt lidt billigere høretelefoner kan leve op til forventningerne.
ANC står for Active Noice Cancellation, som er den aktive støjdæmpning, som fungerer ved at der sidder en mikrofon (eller flere), der optager statisk støj udenfor høretelefonen, og så sender et signal i modfase, så støjens lydbølger forsvinder. Genialt på fly/tog/busturen. TWS er en betegnelse for True Wireless Stereo – altså trådløs lyd i stereo.
Specifikationer
Produktnavn: SuperEQ® Q2 Pro Hybrid ANC TWS Earbuds with Transparency mode
Model: SuperEQ Q2 Pro
Active Noise Cancellation (33-35dB) / Transparency mode
Håndfri telefoni (Clear Voice Capture – CVC 8.0)
Bluetooth version 5.2, rækkevidde ca. 10m
Batteri, høretelefoner: 55 mAh
Batteri, etui: 370 mAh
Batteritid: Afspilning af musik: 11 timer uden ANC, og 8 timer med ANC tændt, op til 30 timer med opbevaringsboks (via opladning)
Højtalerstørrelse (driver): 12mm
Opladetid, høretelefoner: 1 time
Opladetid, etui: 1 time
Frekvensområde 20Hz-20KHz, Impedans (28Ω)
Sensitivitet 96 +/- 4dB
Sved- og vandafvisning (IPX5)
Indhold i kassen
1x SuperEQ® Q2 Pro Hybrid ANC TWS Earbuds with Transparency mode
1x Opladningsboks
1x USB-C opladerkabel
1x Brugsvejledning (engelsk, tysk, kinesisk)
3x Øredutter (Small/Medium/Large)
Installation
Det er let at parre høretelefonerne med din telefon/iPad/computer. Du åbner blot låget på boksen, og går ind under bluetoothindstillinger. Så dukker SuperEQ Q2 Pro frem, og du vælger dem blot. Så fungerer det. Du kan parre dem med andre enheder også. Det gøres mens de er i boksen, og så holder fingeren på touchområdet, så tilgås pairing mode. Du kan ikke have 2 enheder tilsluttet samtidig.
Design / byggekvalitet
De små SuperEQ Q2 Pro earbuds vejer ikke meget, men virker robuste. Det er ikke samme kvalitetsfornemmelse som Apple Airpods, som aktuelt stadig er referencemodellen. Der er ikke så meget at sige til selve designet af Q2 Pro. På billedet herover kan du se, hvordan de ser ud. Under billeder kan du se flere eksempler på hvordan de ser ud, når de sidder i ørene. Jeg kan personligt bedre lide dem der hviler lidt i øregangen men det er smag og behag.
På billedet ovenfor kan du se det lille S omkranset af et guldcirkel. Området inden for cirklen er touchpanelet. Det fungerer forbavsende godt. Du kan let starte/stoppe afspilning og meget mere (se herunder). De små earbuds er lidt tykke i kroppen, men de sidder god i ørene – i hvert fald hos mig. Der medfølger 3 størrelser af øretipper, så det skulle være muligt at finde den der passer til dit øre. Der vil nok være nogle der synes de stikker lige langt nok ud.
Opladningsboksen er noget plastikagtig og let. Den fungerer sådan set som den skal, men virker lidt billig. På ydersiden er der 3 små LED lys, som indikerer hvor meget strøm der er på batterie – altså ca. hvor mange gange du kan lade øretelefonerne op. De 2 små høretelefoner opbevares let inde i boks, og begynder at lade med det samme de kommer i boksen. Når du tager earbuds ud af holderen, så kobler de automatisk sammen med din telefon/ipad. Det fungerer fint.
– Knapper og betjening
- Pause / Play – et kort tryk på en af de to earbuds
- Aktiver Voice assistant (Siri/Alexa etc) – tap 3 gange (kan bruges til f.eks. at skrue op/ned etc).
- ANC on/off og Transparency mode – tap og hold i 2 sekunder, så skifter du mellem de tre.
- Besvare / afslutte opkald – kort tap på earbud’en
- Afvise opkald – langt tap på earbud
Musik
I min lille verden, så er musikafspilningen det allervigtigste når det kommer til høretelefoner. Det gælder både in-ears og over-the-ear. SuperEQ Q2 Pro gør det godt. Jeg tester altid høretelefoner via Tidal Hifi, som har den højeste streaming kvalitet. Jeg tester med klassisk musik, pop, rock og hiphop. SuperEQ Q2 Pro earbuds har opgraderet selve højtaler enheden (driver) til 12mm. Det kan man godt høre. Der er kommet en meget lækrere skarphed over lilletrommen i f.eks. “Det’ jul det’ cool” med MC Einer. I de mere bløde numre, så lykkes det SuperEQ Q2 Pro at skelne tonerne godt fra hinanden. Det er absolut fornuftigt at høre på, og jeg oplever ikke at det mudrer sammen. Rigtig fint.
Telefoni
Telefonien fungerer fint. Da det er in-ears, så er der automatisk en passiv støjdæmpning. Det gør at lyder går fint igennem. I modtagernes ende beskrives det som ok. Jeg har ikke testet høretelefonerne ved skype/teams møder – men udfra enkelte udenlandske tests, så skulle det fungerer ganske fint.
Active Noise Cancellation – ANC
SuperEQ Q2 Pro earbuds har muligheden for ANC til / fra samt transparency mode. ANC kender de fleste efterhånden og ved det er lækkert når man sidder i tog/bus/fly, hvor konstant støj filtreres fra. Det fungerer bedst i det store over-ear høretelefoner såsom Dali / Bose, men det kan faktisk også fungerer ok i earbuds. Det vigtigste er at du vælger øredutter der slutter tæt. ANC i disse Q2 er rigtig god, så den kan klart anbefales. Mit standard test setup er foran emhætten, hvor den kører på fuld knald. Det lykkedes SuperEQ Q2 Pro at reducere støjen markant, og det er absolut godkendt.
Transparency mode
Lyden omkring optages via en udvendig mikrofon. Herefter sendes den så ind i højtalerne. Det gør at du kan høre hvad der sker omkring dig mens du stadig har musik i ørene. Rigtig godt, hvis du f.eks. cykler eller går tur, hvor du ikke har behov for støjdæmning. Det er let at skifte imellem ANC og transparency mode, og det giver rigtig god mening f.eks. på et fly, hvor du lige skal høre en besked fra kaptajnen etc.
Batteritid
Batteritiden er ca. 7 timer hvilket er meget acceptabelt. Derudover kan du hurtigt og let oplade dem vi den medfølgende opladningsboks. Der skulle være til ca. 3-4x opladning i den lille opladerboks. Opbevaringsboksen oplades via USB-C og desværre kan den ikke oplade trådløst. Det er et minus hos mig, da jeg ikke rigtig orker alle de forskellige kabler. Jeg benytter nærmest kun trådløs opladning efterhånden. Det skal dog siges at det fungerer ok med kablet, og de lader hurtigt. Trådløst er bare lettere.
Pris
Prisen er i skrivende stund ca. 60$ svarende til små 400 kroner. Der er en europæisk butik, så der kommer ikke yderligere told eller lignende på. Det er en super god pris. Det trækker selvfølgelig op. OBS: husk at vælge EU Warehouse, så der ikke kommer told på og forsendelsen går hurtigere end, hvis du vælger HongKong 🙂
Direkte link til hjemmesiden: SuperEQ® Q2 Pro Hybrid ANC TWS Earbuds with Transparency mode
Billeder
Det med småt
For en god ordens skyld skal nævnes at høretelefonerne er stillet til rådighed af SuperEQ. De har ikke haft indflydelse på testens udformning, ordlyd eller konklusion. Den står jeg som altid 100% inde for. Links på siden kan være såkaldte "reklamelinks", som støtter bloggen i tilfælde af køb. Prisen vil altid være den samme for dig hvad enten du benytter links eller ej – så jeg håber du vil støtte, hvis du alligevel overvejer at købe.
Inspiration
Her kan du læse mine gennemgange af nogle andre fine in-ear høretelefoner.
Apple Airpods Pro med trådløs opladning (model 2019)
Wavell ONE – trådløst sports headset
Hvis du derimod søger de bedste over-the-ear høretelefoner, så tjek disse ud:
Dali IO-6 bluetooth høretelefoner – Referencemodel mht. bedste lyd!
Bose QuietComfort 35 II (fremragende støjreduktion og smuk lyd)
Se hele udvalget af høretelefon-tests i sektionen “Lyd og Billede“.
Konklusion
SuperEQ® Q2 Pro Hybrid ANC TWS Earbuds with Transparency mode
-
Design / Byggekvalitet
-
Betjening
-
Lydkvalitet
-
Noice Cancellation
-
Pris
Min samlede vurdering
Alt i alt så gør SuperEQ® Q2 Pro Hybrid ANC TWS Earbuds with Transparency mode det rigtig godt. Jeg savner nogle småting omkring opladning af opbevaringsboksen, samt at kunne skrue op/ned via touch (uden brug af Siri/Alexa).
Du får et par gode høretelefoner til billige penge. Det går du bestemt ikke fejl af – og så er ANC rigtig god i denne model.
Gode ting
- Batteritid
- Lydkvalitet fornuftig
- Noice Cancellation
- Transparency mode
- Touchbetjening fungerer fint
Dårlige ting
- Lidt store
- Stikker lidt ud af ørene
- Opbevaringsboks kan ikke oplade trådløst
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.