Tip: 10 ting du kan lave i efterårsferien

Introduktion

Efterårsferien nærmer sig, og det går efterhånden op for dig at der er brug for at koble godt af sammen med familien / vennerne eller bare for dig selv. Jeg har samlet et par gode forslag til 10 ting du kan lave i efterårsferien. Nogle er gratis og andre koster.

 

1) Sov i shelter i naturen

Danmark er et fantastisk land, hvor de forskellige kommuner har masser af skønne steder, hvor du kan overnatte helt gratis. Nogle steder kræver at man booker på forhånd – specielt, hvis du vil sove i shelter. En overnatning i shelter er genialt i efterårsferien, da det stadig ikke er blevet super koldt, og man kan holde varmen i en alm. god sovepose. Så det er bare om at få pakket sovepose, liggeunderlaget og tandbørsten, hvis du vil opleve naturen fra den skønneste side. Husk lidt brænde, så du kan lave et fint lille bål, så du kan holde varmen ud på aftenen – og måske lidt skumfiduser… Tjek Naturstyrelsens hjemmeside, hvor du kan se og booke alle de fine steder. Der er helt sikkert et sted nær dig.

 

2) Magiske dage i Odense (Harry Potter)

Odense holder hvert år magiske dage, hvor byen pyntes op, og der er ting at lave og se for børn/voksne i alle aldre. Super flot og spændende. Tidligere hed det Harry Potter dage, men den gik af rettighedsmæssige årsager. Der er dog stadig Harry Potter, og Mini-Quidditch etc.  Det er gratis at deltage, dog er der nogle af arrangementerne, der kræver billetter. Læs meget mere her.

 

3) Halloween i Legoland

Hvert år bliver der pyntet op til den store guldmedalje i Legoland. Der er en masse aktiviteter. Legoland er ikke billigt – specielt ikke hvis man er en børnefamilie. Har du årskort, så kan du selvfølgelig bare lægge vejen forbi. For personer uden årskort, så er det en større udskrivning – men en oplevelse, hvis du ikke har været der. Læs mere her.

 

4) Sort sol i Sønderjylland

Er du typen som kan imponeres over naturens flotte ting, så skal du på et tidspunkt se sort sol. Fuglene samles i store flokke lige inden solnedgang. Der kan være op over 1.000.000 stære i en flok. De danner de flotteste bløde tegninger på himlen. Læs mere om fænomenet “sort sol” på Naturstyrelsens hjemmeside (klik her).

 

5) Flyv med drage

Efteråret er kendt for at det blæser noget mere end i den lune sommer. Det giver super gode forhold for drageflyvning. Det kan både være på stranden, men ligeså godt kan det være på større arealer. Det eneste det kræver er at vinden blæser. Du kan købe en drage de fleste steder, eller du kan lave din egen (link)

 

6) Lav kastanjedyr

I efteråret findes der masser af kastanjer. Det er let at få samlet en kæmpe bunke i skoven, så kør ud i skoven og hyg jer med at finde de mange kastanjer. Når I har fundet en god posefuld, så kan I hygge endnu flere timer med børnene mens i laver en hel bondegård fyldt med kastanjedyr. Kun fantasien sætter grænser 🙂

 

7) Tag et smut i svømmehallen

Svømmehallen er altid et hit. De fleste elsker vand, og her når vi når hen til uge 42, så er vandtemperaturen mest for de kommende vinterbadere mere end for de fleste andre. Så pak endelig svømmetøjet, og hop i vandet i den lokale svømmehal – hvor man evt. kan slutte af i en dejlig varm sauna, hvis du er blivet lidt for kold

 

8) Oplev Halloween i Tivoli

Tivoli er en kæmpe oplevelse i efterårsferien. Der bliver pyntet flot op, og der er en kæmpe oplevelse for både voksne og børn. I år er der lavet Hospitalet, som er under en af rutschebanerne. Det er ikke en del af det almindelige turpas, så du skal hoste op med 60 kroner pr. person (alternativt et turpas plus). Læs meget mere her på Tivolis hjemmeside.

 

9) Bridgewalking – den gamle Lillebæltsbro

Her er en unik mulighed for at få prøvet noget, som de fleste ikke har været igennem. Du kan gå på toppen af den gamle Lillebæltsbro, og få den mest fantastiske udsigt ud over Jylland, Fyn og Lillebælt. Du kommer 60 meter op, men er spændt sikkert fast i de sikkerhedsliner der holder dig fast. Det tager et par timer alt i alt. OBS: minimumshøjde på 140 cm. Læs mere på hjemmesiden.

 

10) Hamborg – storbyen lige over grænsen

Har du aldrig været i Hamburg, så er den KLART et besøg værd. Tag en forlænget weekend, eller brug hele efterårsferien dernede. Priserne er gode, og byen har alt man har brug for og lyst til. Byen har knap 2 mio. indbyggere i centrum, og 5 mio. hvis du regner forstæderne med. Det er en super fed by med masser af gode oplevelser for børn og voksne. Der er miniature byen, som er et imponerende værk. Lidt ala Legolands miniby, men alligevel helt anderledes. Tag et smut i “Elbphilharmonie“, som er Hamborgs varetegn. Et flot musikhus, som også er genialt fra havnesiden af (hvis du vil sejle lidt rundt). Læs mere (Du kan skifte sprog i højre øvre hjørne).

Via HotelsCombined.com (sammenligner priser) får du en liste med de bedste priser på de mest populære hoteller i Hamborg Centrum.

 

Bonus: Lav et græskarhoved

Køb et stort græskar, og hyg dig sammen med børnene (eller selv) mens du pynter og skærer det fine græskar til en flot græskarlampe. Den kan stå længe og er super dekorativ når nu det nærmer sig Halloween. Børnene elsker det også, og så går der lidt sport i at lave det flotteste græskarhoved. Pøj pøj

 

Har du et godt tip?

Du må meget gerne skrive dit tip om ting du kan lave i efterårsferien i kommentarfeltet længere nede (hop derned). Så kan andre få glæde af det, og efterhånden får vi samlet en perfekt samling af gode steder og ting man kan hygge sig med i Efterårsferien.

Bedøm gerne indlægget ved at trykke på de 5 små stjerne her:

 

God fornøjelse.

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

En mening om “Tip: 10 ting du kan lave i efterårsferien

  • 23. september 2019 kl. 22:49
    Permalink

    Jeg vil meget gerne høre fra dig her i kommentarsporet, hvis du har et godt tip til hvad man kan lave i Efterårsferien. Du må meget gerne skrive om det er gratis, eller koster penge – og måske endda om det er for børn eller voksne…

    KH Lars 🍀

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg mig på de sociale medier