Året 2021 nærmer sig afslutningen

Intro

Jeg vil starte med at ønske alle en glædelig jul, og sige tusind tak for det forgangne år. Derudover vil jeg selvfølgelig gerne sige tak for, at du har lyst til, at følge med på min lille hjemmeside. Det har været et år med mange nye spændende tiltag hjemme hos os.

 

Hjemmelavet træterrasse

I foråret gik min skønne hustru og hendes veninde igang med at lave en terrasse. Vi har i mange år haft en stor terrasse med de klassisk grå 40×40 fliser i beton. Det har fungeret fint, men det var tid til noget nyt. Derfor gik de i gang med at lave den flotteste træterrasse. I løbet af få uger var der lavet et skelet, og brædderne monteret. For at sætte prikken over i’et, så lykkedes det dem lige at lave en lækker vinkelbænk, som fuldender den smukke terrasse. Vi er bare SÅ glade for den…

træterrasse
Her fra sidst på sommeren, hvor træet har fået lidt grålig teint, og planterne øverst er vokset fint op.
træterrasse
Bænken er lige blevet færdig

 

Øjeblikke 2021

I 2021 var der et par runde fødselsdage, som jeg lige vil nævne. Vores datter Emma fyldte 10 år. Ikke noget det blev fejret ud over det sædvanlige med gode klassekammerater. Hun havde en fantastisk dag. Tiden går så hurtigt. Synes kun det er et par år siden hun var helt lille, og nu allerede 10 år gammel. Hun bliver mere og mere voksen – men hun er absolut lige så skøn og dejlig som altid, og har den fineste humor… love it og love her ❤️ Billedet fra instagram på dagen…

Senere på året fyldte min far 70 år. Det var den anden runde fødselsdag i 2021.

Bjarne Hansen revisor

En dejlig dag der blev fejret med skønne venner og familie. Vi fik det lækreste mad, skønne vine, og så var det fedt at se alle igen. Corona havde jo sat sit præg på mange andre arrangementer i løbet af året, så dejligt dette lykkedes.

 

Julen 2021

Igen i år var julen præget af COVID19, altså coronavirus, der igen var blusset op lige op til at vi skulle samlet på tværs af landet. Søren Brostrøm og Mette havde igen indført mange restriktioner. Heldigvis var det ikke så restriktivt som sidste år. Vi havde en skøn aften med flæskesteg, medisterpølse, andesteg, brunede kartofler, risalamande, og hvad man ellers kunne ønske sig.

Det var fantastisk at være samlet i familiens skød igen. Børnene hyggede sig, og var eksemplariske når det gjaldt om at vente til efter maden med at pakke gaver op. Men så gik det løs.

 

Det næste der skal ske er Nytårsaften. Den bliver i år fejret med gode venner, fantastisk mad og igen masser af godt humør. Vi glæder os.

 

Jeg håber I alle får et fantastisk 2022.
Godt nytår

 

godt nytår 2021 julen afsked tak for denne gang i år

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.