Andebryst sous vide – andesteg når det er bedst (opskrift)

Introduktion

Når man nærmer sig Mortens aften, eller måske endda juleaften, så er andesteg / andebryst svært at komme uden om – og bestemt et super godt valg. Andebryst egner sig fantastisk godt til sous vide, da det bevarer den flotte farve, og ikke mindst saftigheden. Der er noget specielt over at få andesteg, og man kan selvfølgelig godt kaste sig ud i at lave en hel and i ovnen – men hvis man hellere vil gå efter det bedste stykke kød, og så endda klare det uden en masse bøvl – ja, så er andebryster fantastiske.

I denne simple opskrift viser jeg, hvordan du let forbereder andebryst sous vide uden stress eller risiko for en tør “sål” fra panden.

 

and sous vide andesteg kan man lave ande steg sousvide opskrift på

Andebryst sous vide

Her er en lille let måde at lave det perfekte andebryst på. Sous vide gør det igen.
4.65 fra 131 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 10 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 2 stk andebryst (ca. 300-350 gram pr. styk)
  • salt (groft eller flage)
  • peber (groftkværnet)
  • timian (rosmarin kan også bruges)
  • smør til stegning
Fremgangsmåde
  • Rens kødsiden på andebrysterne for evt. urenheder (blodårer etc).
  • Snit så skind-siden med ca 0.5 cm's mellemrum. Skær ned til kødet (se billeder). Gnid med groft salt
  • Vend andebrysterne rundt, Krydr kødsiden med salt, peber og timian (alternativt rosmarin). Vakuumpak dem efterfølgende.
  • Kom dem i sous vide maskinen i 2 timer ved 58 grader Celsius.
  • Tag brysterne op. Brug evt. væsken fra posen til en sauce. 
  • Varm en pande godt op. Dup andebrysterne med køkkenrulle, og kom lidt ekstra salt på skindsiden. Steg dem i en god klat smør i ca. 2-3 minutter (for en flot skorpe), og ca. 1 minut på kødsiden.
  • Lad hvile 1-2 minutter, og skær så ud i fine skiver (0.5 cm). Klar til servering.
Opskriftsnoter
  • Nogle steder anbefaler man at give andebrystet 4-5 timer i vandbadet. Det kan være lige til den høje side rent tidsmæssigt, da man kan risikere at kødets struktur bliver lidt som lever - og det er øv!
  • Temperaturen kan du sætte fra 56 (rødligt) til 62 (gennemstegt). Du bevarer saften lige gyldig hvad - men jeg synes 58 grader er det perfekt kompromis (Rosa og helt klart saft), og det ser SÅ lækkert ud når du skærer skiverne, og serverer...
Servér gerne med f.eks. brunede kartofler (opskrift længere nede på siden), rødkål og en lækker sauce. Velbekomme

følg mig på instagram

 

Billeder

 

Hvad synes du om opskriften?

Jeg håber du vil trykke på de 5 små stjerner over billeder. Det betyder super meget for min opskrifts placering i Google etc, og dermed, hvor let andre finder den i jagten på det perfekte andebryst. Du kan også give den 5 stjerner, hvis du skriver en kommentar længere nede på siden. Her kan du også trykke på de små stjerner.

 

Kommentarer eller spørgsmål?

Du er selvfølgelig meget velkommen til at stille spørgsmål via kommentarfeltet nedenfor. Jeg skal forsøge at svarer så hurtigt som muligt, men det kan også være at en af de andre læsere kan hjælpe dig på vej. Du er også meget velkommen til at vedhæfte et billede af din anretning. Jeg ELSKER at se billeder fra andre.

Velbekomme 🙂

 

Inspiration

Brunkartofler / brunede kartofler (opskrift)
Brændte mandler / karamelliserede mandler (opskrift)
Lækre flødekarameller (opskrift)
Hjemmelavede æbleskiver (opskrift)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tryk meget gerne på de 5 stjerner, der også vises i din kommentar.




39 thoughts on “Andebryst sous vide – andesteg når det er bedst (opskrift)

  • 10. oktober 2022 kl. 17:29
    Permalink

    Hej! Kan du hjælpe mig med følgende: hvad betyder vægten for tidsrummet( andebryst) i forhold til de 2 timer, du anbefaler ved en tp på 58! Mvh Jytte Kjær

    Besvar
    • 10. oktober 2022 kl. 17:31
      Permalink

      Hej Jytte. Det betyder faktisk ikke så meget men hvis de er store så ville jeg give dem en halv time ekstra for at være på den sikre side. De bliver ikke dårligere el for møre 😉👍

      Besvar
  • 25. november 2021 kl. 11:40
    Permalink

    Hej Lars, Jeg skal lave andebryster til 15 personer = 15 stykker andebryst og vil gerne gøre dagen i forvejen da flæstestegen laves på dagen men jeg har 2 ovne. Kunne jeg “opvarme” de 15 ande bryst stykker i ovnen og herefter smide dem på panden og få samme resultat ? Tænker sous-vide med 15 stykker vil tage for lang tid i køkkenet juleaften samtidigt med en flæskesteg og vil gerne forberede så meget som muligt…

    Besvar
    • 28. november 2021 kl. 19:46
      Permalink

      Jeg tror ikke du får samme resultat… Du mister sous vide effekten. Du kunne jo blot købe en thermo kasse og så lave dem alle på een gang og så hurtigt stege dem af. Det plejer jeg at gøre. Har dog ikke lavet mere end 8 på een gang. Det er super let.

      Pøj pøj 👍😊

      Besvar
  • 21. november 2021 kl. 20:07
    Permalink

    Hej. Kan jeg putte lidt moset svesker og æble inder kødet inden jeg vaccum pakker dem?

    Besvar
  • 23. december 2020 kl. 09:52
    Permalink

    Super lækkert resultat hver gang med denne opskrift. Jeg kommer et tsk fuld andefedt med i posen pr andebryst, og ligger en skive appelsin på toppen, det giver en dejlig smag, også hvis man skal lave lidt sauce efterfølgende.

    Besvar
    • 23. december 2020 kl. 11:53
      Permalink

      Hej Uffe. Tusind tak 🥇🙏. Det var en god idé mht at have lidt ekstra til saucen. Det vil jeg forsøge næste gang jeg hopper på andebryst 👍

      God jul 🎄🎅🏻🥂

      Besvar
  • 22. december 2020 kl. 17:46
    Permalink

    Vi skal have andebryst med juleaften, skal jeg tage dem op og stege af lige inden afgang, og så komme dem i ovn når vi kommer frem ?

    Besvar
    • 22. december 2020 kl. 17:49
      Permalink

      Hej Thomas,
      Der er 2 muligheder:
      1) Tage dem med i posen pakket godt ind i viskestykker/varmekasse, tage din sous vide med og så lave et vandbad, når du er fremme, så de når temperaturen, og så stege dem af på en pande på stedet. Det bliver klart det bedste.

      2) Den anden bedste løsning er at pakke dem ned direkte fra badet (i varmeboks/viskestykker), og så stege dem på stedet. Men jeg ville ikke stege dem hjemmefra – så mister du lidt af sprødheden 🤩

      God fornøjelse
      /L

      Besvar
  • 21. december 2020 kl. 21:15
    Permalink

    Er det normalt at en sous vide står og klikker under hele processen ? Jeg har brugt den 3 gange ?

    Besvar
    • 21. december 2020 kl. 21:23
      Permalink

      Nu kender jeg ikke din model og ved heller ikke så meget om ‘alle’. Men dem jeg har siger intet.

      Besvar
  • 6. november 2020 kl. 13:40
    Permalink

    Hej Lars. Jeg vil forsøge mig med din opskrift her til mortensaften på tirsdag, men jeg er stadig ret ny i sous vide. Vil det gøre nogen forskel, om jeg ligger 5 andebryster i, fremfor blot 2, eller skal de stadig bare 2 timer?

    Besvar
    • 6. november 2020 kl. 16:16
      Permalink

      Tiden er den samme. Du skal bare huske at der skal være plads omkring brysterne i posen så varmen fordeles ordentligt.

      Glæd dig 🙌🍀
      Mvh Lars 👍

      Besvar
      • 20. december 2020 kl. 21:34
        Permalink

        Hej.
        Jeg har prøvet din opskrift, den er helt suveræn 👍👌. Jeg havde 2 vaccumpakkede andebryster i – kan jeg have 4 vaccumpakkede andebryster i sous vie’en på samme tid ?

        Besvar
          • 20. december 2020 kl. 21:41
            Permalink

            Mit vandbad er 6 liter, kan det rumme 4 stk ?
            Har det noget betydning for kødet om det ligger foroven eller forneden i fadet ?

          • 20. december 2020 kl. 21:45
            Permalink

            Hvis vandet dækker og kan cirkulere så er det fint. Det andet er lige meget 😉 det skal nok blive godt.

          • 20. december 2020 kl. 21:50
            Permalink

            Mange

            Mange tak 👍

  • 5. november 2020 kl. 07:31
    Permalink

    Hej Lars, din opskrift ser fantastisk ud. Har du prøvet med en hel andebryststeg på ca. 900-1000 gr? I så fald, hvor lang tid vil du give den i sous viden?
    Mvh
    Tine

    Besvar
    • 5. november 2020 kl. 18:10
      Permalink

      Jeg tror faktisk ikke jeg ville give mere end 2.5 time i alt. Pas på med luft i posen, hvis du beholder “skroget” med i vakuumposen, da du så kan få problemer med at fordele varmen ordentligt.

      Jeg vil da meget gerne høre om resultatet bagefter 🙂 evt. et lille billede 😉
      God fornøjelse
      mvh Lars 🍀

      Besvar
  • Pingback: Risalamande - nem og super velsmagende (opskrift) | Livets små ting

  • 18. december 2019 kl. 16:59
    Permalink

    Kan man mon lave dem dagen ør og så svitse på panden på selve dagen?

    Besvar
    • 18. december 2019 kl. 18:42
      Permalink

      Det kan du godt men du er ikke sikker på temperaturen. Jeg ville lade vandbadet stå til a en efter også varme op til den korrekte temperatur i en halv times tid og så på panden. 👍🎄

      Besvar
      • 21. december 2019 kl. 11:59
        Permalink

        jeg ville lade vandbadet stå…? Forstår ikke rigtigt dit råd..

        Altså
        1) lade vandet være i Sous Vide’en til næste dag
        2) næste dag varme vandet op til de 58 grader
        3) ved 58 grader, lægge vakuumposen med andebryst ned 30 min.
        4) klippe posen op, lave sovsen og stege kødet..?!

        ??

        Bliver kødet således ikke “over kogt”. Her tænker jeg på varme mv.

        Mvh
        C Madsen

        Besvar
        • 21. december 2019 kl. 12:09
          Permalink

          Hej Christian.
          Lige præcis. Kødet bliver ikke overkogt eller over varmet. Dag 2 er kun for opvarmning. Du kan ikke give kødet for meget i sous vide (medmindre du giver det mange timer for meget).

          Er sikker på det bliver et kæmpe hit 🎄😉

          Besvar
          • 21. december 2019 kl. 12:30
            Permalink

            – et PS.
            Dvs. til 12 gæster til julemiddag (6 vakuumposer a 2 bryst)
            – efter tilberedningen nedfryse (i vakuumpakningen) andebrystet/erne.
            (eller vil du mene, at brysterne i vakuumposen kan holde sig 2 dage i køleskab?).
            – Tø op
            – varme op i Sous Viden (58*) i ca. 30 min.
            – Klippe posen op.
            – Lave sovs (med saften fra posen/erne)
            – Stege brysterne

          • 21. december 2019 kl. 12:34
            Permalink

            Jeps.
            Jeg ville personligt bare lade dem være i køleskabet (men ville køle dem hurtigt ned i fryseren et par timer)…

            Det bliver super godt. Giv gerne en melding bagefter hvordan det gik 🎄😉

  • Pingback: Brunkartofler / brunede kartofler (opskrift) | Livets små ting

  • 21. oktober 2019 kl. 20:23
    Permalink

    Det lyder rigtig godt, og skal prøves. Hvor meget vejer hvert andebryst? Og tak for opskriften på ciabattabrød – det er virkelig et hit her.

    Besvar
    • 21. oktober 2019 kl. 21:58
      Permalink

      Hej Lissy.
      Jeg må indrømme at jeg ikke kan huske det præcist. Men jeg har lavet det mange gange og nogle gange Hsr jeg brugt små bryststykker og andre gange større. Resultatet er helt det samme = fantastisk saftige andebryster ❤️🤩

      Så du behøver ikke være nervøs for størrelsen 👍
      Velbekomme for ciabatta 😉

      Besvar
      • 21. oktober 2019 kl. 22:26
        Permalink

        Tak for dit svar. Det var også mere for at regne ud, hvor meget der skulle bruges til 8 pers. Mon ikke 4 stk. à 300 vil være passende.

        Besvar
    • 9. november 2018 kl. 19:24
      Permalink

      Tusind tak. Har du lavet den her til aften? Eller prøvet forud for Mortens aften imorgen ?

      Tak for den fine anbefaling ??

      Besvar
  • 3. november 2018 kl. 19:54
    Permalink

    Det lyder super lækkert og skal prøves af en af dagene , Tak for tippet

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tryk meget gerne på de 5 stjerner, der også vises i din kommentar.