Elektronik og gadgetsKøkken og hjemTests

Test: Navimow i108e / i105e – robotplæneklipper uden kanttråd

Min test af Navimow i108e

I takt med at foråret er kommet og haven igen kalder, introducerer Segway endnu et frisk pust til den moderne “havemand”. Efter den velmodtagne debut af H-serien for et par år siden, tager Segway skridtet videre med to nye modeller, Navimow i105E og i108E, designet til de lidt mindre haver op til henholdsvis 500 og 800 m2.

Den nye type robotplæneklippere markerer en ny tid, hvor bøvlet med anlæggelse af kanttråd hører fortiden til. Tidligere er vi mange haveejere der har haft talrige frustration og udfordringer med de traditionelle robotplæneklippere, der krævede komplekse indstillinger og konstant justering af kanttråde. Navimow-modellerne lover en mere ubesværet vej til en velplejet have, hvor friheden til at nyde udelivet får ny betydning.

Jeg har lige købt en Navimow i108e, som størrelsesmæssigt er samme model som i105e. Dog har i108e et dobbelt så stort batteri og en mørkere, flottere grå farve. Mere om det senere.

I denne test vil jeg derfor dykke ned i hvordan den nye Navimow i108e fungerer, og samtidig komme ind på, hvor let den er at sætte op og bruge i dagligdagen. Så efter flere drømme om, hvordan man kunne slippe for kanttråd, kastede jeg mig over den nye teknologi og håbede på at forventningerne skulle blive indfriet… det blev de !

 

Specifikationer

Segway Navimow i108E specifikationer
Specifikation Værdi
Veiledende udsalgspris 9.999 DKK
Anbefalet klippeområde op til 800 m²
Klippehøjde 20 – 60 mm
Klippehøjdejustering Manuel
Klippebredde 18 cm
Maksimal skråning 30%
Batteri 5.1 Ah
Køretid/klippetid per opladning ca. 120 min
Opladningstid ca. 180 min
Støjniveau 58 dB (A)
Beskyttelsesniveau IP66
Dimensioner 545 x 385 x 285 mm
Nettovægt 10.9 kg
Lokaliseringssystem RTK (GPS) + Vision (kamera)
IoT-forbindelse Bluetooth, Wi-Fi, 4G (tilkøb)
Forhindringsundgåelse VisionFence
Virtuel grænse Ja
Systematisk klippemønster Ja
Automatisk opladning Ja
Assistent til kortlægning Ja
App styring Ja
Vejrtilpasning Selvtilpassende
OTA-opdateringer Ja
Multi-zone forvaltning Ja
Support via live chat i app Ja
Kapacitet for kort i app 960 m²
Dimensioner for opladningsstation 715 x 450 x 300 mm

Design og kvalitet

Navimow i108e virker til at være af høj kvalitet. Den er tung (i forhold til tidligere Worx, Bosch, Robomow og Husqvarna jeg har haft fat i tidligere. Det er en god ting, da det oser af kvalitet. Den vejer som nævnt ovenfor ca. 11 kg. Den har et LED lys der konstant er tændt, og viser hvor godt signalet er mht. satellitter. Lyset kan indstilles til at være svagere om natten, hvilket giver god mening, da det ellers er meget tydeligt. Når den vender retur til basen, så tændes LED lyset til sidst, hvor den bruger kamera og en refleks på basen som guide. Det fungerer upåklageligt.

Når man lige ser Navimow i108e, så tror man den (lige som de mange andre) er baghjulstrukken – men det er faktisk anderledes. Den er forhjulstrukken på de store orange hjul. Hjulene er med kraftige riller, som gør at den står godt fast.

 

 

På oversiden af Navimow har du et display, hvor du typisk kan se batteristatus i procent. Derudover den røde stopknap. Som du kan se på billedet, så har den også en karakteristisk rundt grå cirkel/ring med en drejeknap i midten. Knappen bruges til at justere klippehøjden fra 20-60 mm (2-6 cm). Det gøre manuelt ved at dreje på denne. Meget simpelt, og ikke noget jeg ændrer på ret meget i løbet af en sæson. Jeg vil anbefale at du for græsset skyld ikke går under 40mm. Vores står fast på 50 mm, og det giver en lidt blødere plæne, og hjælper mod mosdannelse, da græsset har bedre forhold.

Rundt i kanten på den går ring sidder et LED lys, hvor du kan se om robotten har forbindelse til satellitterne på himlen. Den skal gerne lyse blå eller grøn. Der er i seneste opdatering kommet så man kan skrue ned for dette LED lys, da det var MEGET lysende om natten, men nu kan man heldigvis skrue ned, så det er tydelig, men ikke blænder. Forstår ikke helt hvorfor man ikke kan slukke det om natten?

 

Installation

Fra jeg tog kassen frem og til min nye Navimow i108e var i gang med første reelle klipning gik der samlet 2 timer. Det var inklusiv montering af antenne på taget, og ledning der skulle gennem en væg til vores skur. Selve opsætning af base, tilslutning af strøm, og opstilling af antenne tager ikke meget mere end 15 minutter.

Ikke vores hus, men har blot sat tekst på, så man kan se hvordan det fungerer

 

Når basen er monteret, og antenne sat op (og har signal – app’en guider det meget fint igennem denne proces), så kører du din nye Navimow stille rundt i haven, hvor du lærer den hvor “grænsen” er.  Du styrer den let rundt på din mobil. Når du har indkodet ydergrænsen, så har du muligheden for at ændre kortet, så du kan vælge “Ride on Boundary”. Her giver du robotten lov til at køre på selve grænsen du har lavet. Det skal du bruge, hvis den kører langs med en flise gang, for så vil den typisk køre med det ene hjul ud over, og dermed klippe kanten. Du skal ikke bruge det langs mur/hæk, da du så risikerer den køre for langt, og sidder fast.

Efter ydergrænsen var kodet ind, så kørte jeg en tur rundt i haven og fik markeret vores trampolin og surbundsbed som no-go-zoner, og så var den klar til at køre. Da jeg mappede haven var græsset faktisk ret langt, og min ældre robotplæneklipper ville slet ikke kunne køre i det lange græs. Det have Navimow i108e ingen problemer med at forcere. De store hjul, og vægten gjort at den bare kørte stille men sikkert igennem alle forhindringer.

I den første tid slog jeg plænen dagligt for at observere, hvordan den gjorde. Nu har jeg sat den til at slå 3 gange om ugen (se længere nede).

 

 

Følg med på Instagram

 

Sikkerhed

Den har de almindelige sikkerhedsfeatures såsom automatisk stop af knive når den løftes, men med kameraet og den indbyggede AI, så er der et yderligere sikkerhedslag, da knivene automatisk vil stoppe med at køre, hvis der er dyr el. børn i nærheden. Kameraet på plæneklipperen vil også opfange, hvis der skulle være et pindsvin eller en bold der ligger på græsplænen. Så vil den blot køre uden om – og det fungerer faktisk rigtig fint.

Hvis du har Vision Fence (kameraet) slået til, så vil Navimow i108e også køre uden om bare jordstykker. Det kan være muldvarpeskud, områder hvor der er bare pletter. Det vil tolke det som små bede. Du kan i korte vælge at markere et område som “Vision Fence off”, og dermed vil den bare slå område uden at bruge kameraet. Det kan også være nyttet, hvis du har en flisegang, hvor den vil forsøge at undgår flisen.

 

Daglig brug – Klipning

Navimow i108e starter hver klipning med at tage en tur langs kanten. Herefter går den systematisk i gang med at klippe din plæne. Den skifter vinkel fra gang til gang, og du kan selv vælge, hvilke retninger den skal tage plænen i. I app’en vælger den automatisk den optimale retning for din plæne, og så kører den med forskellige graders forskydning hver gang (se billeder).

Den er som udgangspunkt sat op til IKKE at køre om natten (der er græsset ofte også lidt fugtigt pga. dug). Men du kan godt ændre så den kører om natten også. Der har den selvfølgelig lidt sværere ved at benytte kameraet selv om den lidt sjovt er udstyret med LED kørelys, som faktisk lyser ret fint op. Jeg tænker ikke det er noget flertallet vil bruge – men det kan jo være smart, hvis man har mange aktiviteter i haven i dagtiden over en periode, hvor man så ikke kan have den kørende om dagen.

Hvis du ønsker en garage til din Navimow i108e/i105e, så har jeg skrevet lidt om den også.

 

– Hvor mange gange skal den klippe pr. uge?

Inde i app’en kan du gå ind under “Tidsplan for klipning”. Nedenfor kan du se hvordan jeg har sat vores op. Den klipper 3x pr. uge, hvor den må køre mellem kl. 10 og kl. 18. Da jeg har deaktiveret “Klippecyklus” nederst, så vil den kun slå indtil plænen er færdig, hvorefter den kører retur i basen. Hvis man vil have den til at køre i hele perioden, der er sat ind i klippekalenderen, så skal du aktivere klippecyklus, som betyder at den bare starter en ny klipning, når den første er overstået. Jeg tænker det er smartest, hvis man har en stor plæne, som den ikke altid når at blive færdig med, så er det jo super smart at den bare kører.

På billede 2 kan man se en gul markering. Det betyder at en bestemt zone er sat til at køre der. De orange gælder ALLE zoner, og er det som er valgt som standard. Det er faktisk ret smart at man kan have ekstra zoner, som ikke prioriteres helt så ofte som andre. Det kan være et område mere nyere græs, et område i skygge etc. etc.

 

– Navimow klipper i parallelle baner (inkl. video)

I denne video kan du se, hvordan Navimow i108e klipper i fine parallelle baner. Som nævnt kan du i appen indstille klipperetningen. Den vil typiske skifte, så den hver gang har en ny retning indtil den igang værende klipning er fuldendt – og dermed undgå spor på plænen. Det fungerer super godt. Du kan også altid ændre, så nogle “retninger” ikke udføres, hvis du f.eks. har et smalt stykke, som ikke skal klippe på den kort det.

 

– Hvor tæt kommer i108e på kanten, og hvordan fungerer kantklipning (inkl. video)?

Det jeg har fået mange spørgsmål om på Instagram er om klipning langs kanterne – altså hvor meget efterlader den ud mod kanten, og hvor tæt kører den. Som nævnt først i dette afsnit, så starter klipningen med en Navimow i108e kører en omgang kantklip langs kanten. Det er smart. Men, da den sørger for at holde sikker afstand til kanten, så vil du, som du kan se i videoen herunder, ikke slippe for en græstrimmer. Den efterlader en stribe af græs på 10-15 cm op mod f.eks. hæk og murværk. Langs fliser kan du sætte den til at køre ud over den grænse du har lavet intielt, og så er der ingen kanter efterladt. Hvis man slet ikke ønsker at skulle gøre noget selv, så skal du have en flise langs med græsplænen, men det er i min verden ikke en pæn løsning.

Bottom line er at du har behov for en græstrimmer til kanterne. Det klares i vores have på ca. 5 minutter (af vores dreng), så det er ikke noget stort arbejde – men selvfølgelig skal det gøres ind imellem. Hvis man gør det hver 7-14. dag, så står haven altid super skarpt.

I denne lille video har jeg forsøgt at forklare lidt om hvordan Navimow i108e klipper kanterne. Det er et spørgsmål jeg har fået en del gange på min Instagram. Du slipper ikke uden om en græstrimmer.

 

– Støjniveau

Den har et støjniveau på 58 dB. Det siger måske ikke så meget, men tro mig den er meget støjsvag. Det er svært at fange på video (se længere nede), da video ofte vil forstærke lyde når der er “stille” – men tror alligevel du godt kan fornemme at den er meget stille. Man kan ikke høre den, hvis man blot er nogle meter væk. Det er altså mega fedt.

 

– Stabilitet i hverdagen

Jeg har nu brugt det lille nye familiemedlem intensivt, og den har endnu ikke haft problemer med at finde retur til basen. Ikke på noget tidspunkt kørt fast og heller ikke løbet tør af en eller anden grund. Det er virkelig imponerende. Derudover, så er der noget lækkert i at den klipper i parallelle spor – det er godt for ens indre mini-OCD.

I forlængelse af ovenstående omkring kantklip, så kan du selvfølgelig altid justere en smule, så du får til til at tage tættere på, men jeg vil klar anbefale at prioriterer at den bare kører uden nogen problemer (sidde fast i hæk, kører ud over en høj kant etc) og så i stedet bruger nogle minutter en gang imellem på at få trimmet kanterne.

 

– Regnsensor

Navimow i108e har “regnsensor” indbygget, og du kan indstille om den må slå i støvregn, let regn eller meget regn. Det er faktisk ret smart at man kan vælge graden af vand. Hvis den er i gang, og det begynder at regne, så vil den i første omgang udskyde klipningen med 30 minutter. Dog er der tale om at den vurderer “regn” ud fra vejrudsigten, og ikke en almindelige regnsensor. Den fungerer godt, og passer i 98 % af tilfældende.

 

Forskel på i108e og i105e

Størrelsesmæssigt er de helt ens. Det er batteristørrelsen der er forskellen, hvor i108e har et dobbelt så stort batteri som i105’eren. Farven er også let forskellig, hvor i108e er mørkegrå (i105e lysegrå). Den sidste ting er størrelsen af græsplænen. Segway har softwarebegrænset plænestørrelsen til 600 m2 på i105e, og 960m2 på i108e (dog anbefalet hhv. 500 og 800 m2). Det betyder, at du ikke kan få den til at slå en plæne større end det tilladte. Det skal man lige være opmærksom på.

 

navimow 108e vedligeholdelse rengøring

Rengøring / Vedligeholdelse

Den kan let skylles med en have slange, og så er vedligeholdelsen sådan set gjort. Derudover kan du se i app’en hvornår der anbefales at skifte knive etc. Det er ret smart.

 

Udfordringer / irritationsmomenter / forbedringspotentiale

Man skal gøre sig klart at Navimow’s robotplæneklippere skal bruge en antenne der skal placeres, så den har godt signal til satellitterne på himlen. Det kan gøre via det medfølgende stativ, eller med antenneforlængeren, så den kan sætte op på taget. Det kan være udfordrende, hvis du gerne vil have maskinen stående under halvtag, eller i en lille garage, da du så risikerer at signalet fra robot/antenne ikke er godt nok – og begge skal have signal for at den kan gå i gang med at slå. Du bliver guidet gennem dette under installationen.

Jeg ville gerne at man kunne ændre kortet ved hjælp af app’en og ikke absolut skal have robotten ud og kører for at finde det sted, hvor du f.eks. vil aktivere “On-the-boundary”. Det burde kunne klares inden i app’en.

Man burde også kunne have robotten kørende på en plæne over 960m2. Det er software begrænset, og lidt skørt at man ikke kan have en plæne på 1100m2, hvis man er ligeglad med det skal ind og lade nogle ekstra gange. Kan være det kommer

 

Ekstra udstyr

Det vigtigste ekstraudstyr er

  • Antenneforlænger ca. 399,-
  • 4G modul ca. 799,- (og 29 euro i abonnement efter 1 år)
  • Garage, så den holder i tørvejr. Ca. 1199,-
  • Ekstra klippe-blade. Ca. 200 kroner for pakke med klippeblade til 3x skift.

 

Pris

I skrivende stund koster Navimow i108e ca. 9.999 kroner, og lillebrormodellen i105e 7.999. For en maskine der bare fungerer, så synes jeg faktisk det er ok at den er lidt dyrere. Antenneforlænger sættet koster 399,-. Det skal bruges, hvis du vil montere antenne på taget etc. Der er en 10m ekstra ledning med.

Navimow i105e kan købes flere steder f.eks. Proshop.dk eller Homeshop.dk . Til gengæld kan man ikke rigtig købe i108e andre steder end hos DM-Greenkeeping.dk. Hvis du køber via ProShop el. Homeshop på ovenstående links, så får jeg et par procenter af butikkens avance, og så støtter du mit lille projekt her . Takker på forhånd

 

Billeder

 

Andre videoer af Navimow i108E

– Sådan fungerer GPS / Satellitsystemet

Her er en video om, hvorfor det er vigtigt at få placeret antenne helt optimalt, da du så har den bedste dækning med mange satellitter. Se Martin forklare det, så alle er med her. Følg Martin på Instagram på @martinandthetools.

 

– Sådan monteres 4G modul i i108E & i105E

Igen har Martin været på spil, hvor han denne gang viser, hvordan man let installerer 4G modulet i plæneklipperen.

 

Dokumenter

Brugervejledning / Instrukstionsbog / Manual til Navimow i108e / i105e (dansk)

 

Det med småt

Ingen sponsorede/donerede ting her. Den er købt og betalt 🙂 Der kan være reklamer på siden som støtter min hjemmeside, hvis du benytter dem. Ellers ikke noget med småt.

 

Forskel Navimow I-model og H-model

Mine tanker om forskellen på i108E/i105E vs. den større H800E går primært på vægten. Prisen er næsten ens, men der er over 5 kg til forskel, så hvis du har en mindre plæne, så vil du risikere at den tung H800E giver flere vendingsspor, hvis den skal klippe smalle passager. H-modellen har indbygget 4G som standard, hvor modulet skal tilkøbet på i-modellen. En anden forskel er at H-modellen har elektrisk klippehøjde-justering, hvor det er manuelt på i-modellen. H-modellen kan klare lidt stejlere bakker 45 procents hældning (dvs. 45 cm pr. meter = 24,2 grader ) mod 30 procent på i-modellen (30 cm pr. løbende meter = 16,7 grader). Vision Fence (kameraet) er ekstraudstyr til H-modellen.

 

Kommentarer og spørgsmål?

Du er altid velkommen til at smide en kommentar eller dele lignende oplevelser herunder i kommentarfeltet (hop derned). Du er selvfølgelig også meget velkommen til at stille spørgsmål etc. Så skal jeg svare så godt jeg kan. Rigtig god dag 🍀

 

Ekstraordinær støtte til min hjemmeside?

Vil du vise ekstra støtte til mit projekt på Livets små ting (drkoch.dk), så kan det selvfølgelig også lade sig gøre.

qr kode støt mobilepay

 

Yderligere information om Navimow i-modellen

Da jeg har modtaget 100vis af spørgsmål, så har jeg lavet en lille opfølgende artikel omkring 4G, lidt om træer og buske, etc etc. Læs artiklen her:

Navimow 4G modul, WIFI signal, vedligehold af i108e og i105e

 

Konklusion

Segway Navimow i108e anmeldelse
  • Opsætning
  • Design / Byggekvalitet
  • Daglig brug / Stabilitet
  • Klippekvalitet
  • Pris
4.7

Min samlede vurdering

Navimow i108e er virkelig en god robotplæneklipper, og jeg må indrømme at jeg er lidt “blown-away”. Det er imponerende så godt det fungerer. Du er hurtigt igang efter en forholdsvis let installation. Herefter kører den klippestabilt. Den har endnu tilgode at køre fast. Den har heller ikke haft problemer med at ramme base etc.

Jeg har svært ved at sætte en finger på noget dårligt andet end de manglende kanter mod f.eks. hæk/bed etc. Men det får du svært ved at klare ligegyldigt hvilket robot du vælger (med eller uden kanttråd). Anskaf dig en græstrimmer med batteri (læs min test af en god græstrimmer fra Black and Decker), så er problemet løst med en tur rundt i have ca. en gang hver 7-14 dage (på 5-10 minutter – alt efter størrelse).

Navimow i-modellen har min varmeste anbefaling.

ps. hvis du har en plæne over 960 0m2, så kig på storebror H1500E eller H3000E…
pps: Friske priser hos Proshop.dk og Homeshop.dk

Gode ting

  • Let opsætning
  • Både GPS og kamerabaseret
  • INGEN kanttråd
  • God batteritid
  • Systematisk klipning
  • Kan slå kanter, hvis fladen er i niveau (ved fliser)
  • Forhindringsdetektion (Kamera)
  • Nice app
  • Mulighed for 4G inkl. tyveribeskyttelse
  • Fornuftig pris
  • Forskellige klipperetninger (kan indstilles pr. zone)
  • Ekstremt stabil

Dårlige ting

  • Ikke 4G som standard (abonnement)
  • Lidt bred kant ud mod bed/hæk/fliser, der ikke er i jordniveaui
  • obs på 30 procents hældning
  • max. 960 m2 (softwarebegrænset)
Følg
Giv besked ved
guest

102 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
susie christensen
susie christensen
13 dage siden

Hej Lars, tusinde tak for al den fantastiske information du stiller til rådighed! Jeg vil købe en Navimow i108E, men har hørt, at robotplæneklippere skal retur til forhandler ca. hvert år for noget opdatering, måske af software? Ved du om noget lignende gør sig gældende for Navimow i108E? MVH Susie

Henrik Groot
Henrik Groot
3 måneder siden

Du skriver, at den altid starter med at tage kanten, det gør min ikke, det er forskelligt hver dag.

Knive købes billigere (49 kr for en 12 pak) i Harald Nyborg, de er ikke helt ens, men fungerer fint:

https://www.harald-nyborg.dk/adano-knivblade-12-pak-til-robotplaeneklipper?raptormodule=GetSimilarItemsWeb

mogens
mogens
3 måneder siden

Hej Lars. Jeg overvejer kraftigt at købe en i108e , men har lidt bekymringer om hvorvidt den kan klippe smalle områder.. Jeg har steder omkring mit drivhus hvor græsbredden kun er ca 70 cm og har læst et sted at minimums bredden er 1 meter. Har du erfaringer med det ? Mvh Mogens

Nikolaj
Nikolaj
4 måneder siden

Hej Lars

kender du til nogen der servicer i 105?

Nikolaj
Nikolaj
Svar til  Lars Koch Hansen
3 måneder siden

Jeg har købt den ved proshop og de vil ikke hjælpe. Den slår ikke helt ud til kant og har slået kameraet fra og prøvet at kortlægge området hvor vi kørte helt ud til kanten, men den holder stadig afstand på ca 15 cm

Nikolaj
Nikolaj
4 måneder siden

Hej Lars

jeg har en i105e og har lidt problemer med at finde en servicepartner og da jeg har købt den ved proshop er der ingen hjælp at hente der, så håber at du kender en 😊

Lars
Lars
6 måneder siden

Kan man bruge både iPad og iPhone til samme navimow i108e

Charlotte
Charlotte
6 måneder siden

Hej Lars.
Jeg har lige fået min i108 og er lidt forvirret over den tegning der er i brugsanvisningen. Det ligner at antenne og ladestation skal stå 2 meter fra huset. Skal ladestation og antenne stå sammen eller hver for sig? Og må de ikke stå op ad huset??
Kan det passe at man først skal hen og grave ledning til antenne og ladestation ned så den ikke køre over det??
Havde tænkt at ladestationen skulle stå op ad huset hvor der er wifi signal og strøm og at antenne måske afhængig af signal skulle sidde på huset eller stå på spydet.

Grethe Busk
Grethe Busk
7 måneder siden

Hej,Jeg er desværre kommet til at klippe ledningerne over til både antenne og strøm, op jeg har ledt efter hvor man kan købe nye.Jeg mener ikke forlængerledning, det fulgte dels med navimow i108, dels kan man købe den mange steder.
Ved du hvor jeg kan købe nye?
på forhånd tak.

Lars
Svar til  Grethe Busk
7 måneder siden

Jeg ville ringe til DM greenkeeping eller forhøre mig i Bauhaus, hvor de sælger i105’eren.

Grethe Busk
Grethe Busk
Svar til  Lars
7 måneder siden

Tak.

Bent Lorentzen
Bent Lorentzen
7 måneder siden

Hej Lars.
Jeg har lige købt en Navimow i108. Den kører for så vidt fint, men nogle
gange mister min telefon internetforbindelsen. Telefonen må derfor genstartes
for at få forbindelse igen. Min PC og min anden telefon virker.Problemet er opstået efter den første klipning.
Har skiftet SIM kort uden det har hjulpet.

Lars
Svar til  Bent Lorentzen
7 måneder siden

Forstår ikke helt, hvad din telefons internetforbindelse har med Navimow’en at gøre? Kan være jeg misforstår hvad problemet er?

John Råhede Kristensen
John Råhede Kristensen
7 måneder siden

Hej Lars
Jeg og andre har købt en SegWay i105.
Vi kan ikke finde ud af ar få den til at køre på kant.(On-the-Boundary)
kan du kort beskrive hvor i appen vi får den indstillet til at køre på kant.
vi har alle flisekant rundt om plænen.
hilsen de 3 ældre herrer 60+
Mvh John

John Råhede Kristensen
John Råhede Kristensen
Svar til  Lars Koch Hansen
7 måneder siden

Hej Lars
Tak for svar.
Det prøver vi 👍

John Råhede Kristensen
John Råhede Kristensen
Svar til  John Råhede Kristensen
6 måneder siden

Hej Lars
Det virker.
Tusind tak for hjælpen
Mvh John

smølf
smølf
Svar til  John Råhede Kristensen
7 måneder siden

Prøv i app’en under “plæneklipper”. Vælg “kort styring”. Der skal oprettes forbindelse på samme måde som ved kort oprettelsen ( bluetooth, lokation,etc.).

Eyvind
Eyvind
7 måneder siden

Tak for en meget grundig test, så god :0) at jeg har lige hentet en i105.
Der står ikke noget om wifi opsætningen, er det noget app’en gør automatisk?

Erik Truelsen
Erik Truelsen
7 måneder siden

Jeg købte min Navimov I108 for ca 1 måned siden. De 2 første klipninger gik fejlfrit, en gang på langs og en gang på tværs. Så begyndte den at klippe “hulter til bulter”
Jeg var hos min leverandør og fik at vide, at jeg selv skulle betale, hvis de ikke fandt fejl…hmm .
Jeg valgte at købe en holder til antennen og satte den som anbefalet…men uden resultat. Så købte jeg et 4g modul… stadig uden resultat. Tog kontakt til importøren og udfyldte et skema på nettet.
Jeg afventer at høre tilbage
Den har indtil dato vist over 200 fejlmeldinger
Jeg har taget screenshots af det meste
Tyder det ikke på en alvorlig fejl ?

Erik Truelsen
Erik Truelsen
Svar til  Erik Truelsen
7 måneder siden

Obs, den har også svært ved at finde hjem, selv indenfor kort afstand

Lars
Svar til  Erik Truelsen
7 måneder siden

Jeg kan ikke se billeder? Det lyder som om fennikel har ordentlig gps signal

smølf
smølf
Svar til  Erik Truelsen
7 måneder siden

Forstår ikke helt. På en urskive er den indstillet til at køre i 6 retninger,hhv. 2,4,6,8,10,12/30,60,90,120,150,180° systematisk.
Fejlmeldingerne kommer vel fordi de samme fejl opstår igen og igen?
Jeg tror at dit wifi har været svagt (er ustabil) og derfor mangler den informationer. At sætte 4g i alene, retter ikke op på fejlene, hvis den er fejlinformeret.
Måske du skulle prøve forfra. Slette kort og begynde på ny. En god ting er at bruge funktionen lær plænen at kende, køre en tur langs kanter og slutte i ladestationen. Derefter kan man starte selve kortlægningen, med 4gmodulet i. Måske det kan hjælpe?

Henrik Groot
Henrik Groot
7 måneder siden

Hvis du i Lys og lyd sætter den TIL i ECO tilstand, så slukker lyset når den er i garage. Jeg kan ikke se hvad man skal bruge 4G modul til. Den har pinkode og løftealarm.

Claus Østerbæk Vognsen
Claus Østerbæk Vognsen
8 måneder siden

Hvad skal man vælge i105 ell i180 ?

Brian Dam
Brian Dam
8 måneder siden

Hej. Hvad med 5 g WiFi. Kan den køre på det. Mvh Brian.

Lars
Svar til  Brian Dam
8 måneder siden

Er lidt i tvivl om hvad du tænker på. Jeg bruger kun wifi hjemme hos mig. Man kan tilkøbe 4g modulet men tror stadig den skal have wifi for opdateringer.

Heidi loholt
Heidi loholt
10 måneder siden

Hej og mange tak for din anmeldelse.. er det et krav at man tilkøber 4 g ? Eller kan den fint fungere på wifi hvis forbindelsen er god ?

Thomas Christensen
Thomas Christensen
1 År siden

Hej Lars.. Tak for en utrolig god side og anmeldelse af Segway. (har fået mig til at købe en.)
Min robotklipper har nu kørt i to dage, og har nogle steder på plænen hvor den ikke køre hen og klipper. (kørte der, da jeg kortlagde plænen) Ved du om man kan ændre det nogle steder- eksempelvis om man kan ændre kortoversigten på appen.?
Vh. Thomas Christensen.

Martin Linnebjerg
Martin Linnebjerg
1 År siden

Hej Lars

tak for en god anmeldelse😀
du har 4g modul i din klipper. Den antenne du sætter på dit skur, skal der strøm til og kan den sidde, eks. Udenfor haven på en carport, eller skal den sidde i nærheden af basen??

hilsen Martin🌞😎

Katrine
Katrine
1 År siden

Tak for din grundige anmeldelse, det er meget hjælpsomt.

Jeg har et spørgsmål til 4G – hvad bruger man det egentlig til?

Vi skal bruge plæneklipperen i et sommerhusområde hvor der er meget dårlig mobildækning, hænger dette sammen og er noget man skal overveje? Jeg har slet ikke forstand på den slags, så kan du foklare på niveau 1?

Hilsen Katrine

Rasmus B
Rasmus B
Svar til  Lars Koch Hansen
1 År siden

Hej Lars. SUPER anmeldelse, tak.

Er det korrekt når du skriver, at det er tilstrækkeligt at have WIFI-signal der hvor basen er placeret? Vi har en plæne som omkranser vores hus, og vi har derfor ikke WIFI i den ende af haven som vender modsat routeren.

Basen kan fint placeres så den har WIFI-signel, men er det nok?

Rasmus B
Rasmus B
Svar til  Rasmus B
1 År siden

Her er vores situation med mulighed antenneplaceringer

Go eller NoGo?

SGAa-plaene
Jens Karll
Jens Karll
1 År siden

Hej Lars!
Kan undgå at “støde” på software loftet ved at lave flere klippe områder med i105e? Min plæne er 560m2

Allan Hvass
Allan Hvass
1 År siden

Hej – fantastisk test med det meste jeg har brug for, for at tage en beslutning. Lige nu er i108E næsten ikke til at opdrive, mens i105E er på lager en del steder. Og det giver mig overvejelser om kapaciteten.

Har en græsplæne på ca. 420m2, som sådan inden for kapaciteten af i105E. Men når jeg læser manualen ser jeg, at en 105E kører ca. 60min for så at lade 90min, og kun slår 60-100m2 i timen (afhængig af temperatur, fugt i græsset, antal vendinger, etc. etc.) – så hvis man konservativt regner med de 60m2. Det vil sige 60m2 efter 60min, 120m2 efter 60+90+60=210min, 180m2 efter 360min, etc. etc. op til 420m2 som så tager 960min eller 16 timer!

Selv en i108E som kan slå 80-120m2 i timen og køre 120min før en opladning på 90min bliver strukket hårdt. Omregnet på samme måde, da den skal gennem 3½ klipninger og 2 opladnings cykler og ender omkring 640min eller 11 timer.

Lyder det overhovedet realistisk eller er manualens specs alt for konservative? Hvis man ikke vil slå om natten kræver det 2 dages klipning med i105E at nå at slå græsplænen en gang, og en i108E skal køre hele dagen. Hvad oplever du i praksis mht. m2 slået om dagen?

Ville være genialt, hvis der fandtes udlejning af disse, så man kunne teste det af i praksis mht. areal og dækning (har også en del store gamle træer) inden man købte.

Hilsen Allan

Allan Hvass
Allan Hvass
Svar til  Allan Hvass
1 År siden

Nå ja, regnede forkert på i180E modellen, det er jo kun 2½ kørsler, og så bliver tiden 480min eller 8 timer – mere overkommeligt, og måske grunden til den er udsolgt. Men afspejler disse tider din oplevelse?

Allan Hvass
Allan Hvass
Svar til  Lars Koch Hansen
1 År siden

Tak – dog noget af en forskel i forhold til hvad deres egne specifikationer siger, som ville være 160-240m2 på en opladning for en i108E, så op imod det dobbelte. Ville direkte overført betyde ca. 3½ runder med den lille, eller 480min dvs. 8 timer. Ja, peger stadig på den store version så.

Knud
Knud
1 År siden

Hejsa,
Tak for grundig review.

Ved du om den kan køre hen over en indkørsel med grus/granit ral?

Altså ikke slå men bare køre henover til den anden del af haven.

Knud
Knud
Svar til  Lars Koch Hansen
1 År siden

Hmm ok,
Indkørslen er ikke speciel fast kørt.
Det er jo ligesom meningen.

Jeg tænkte nok det ville være en udfordring.
Og ideen med robotten gå jo lidt af det hvis jeg manuelt skal ud og flytte den.

Og 2 robotter er vist overkill til2x Ca 300 kvm.

Martin Moth
Martin Moth
1 År siden

Jeg kan lige supplere med lidt flere forskelle på “i” og “h” serien, ud over visiofence og 4G der enten ikke er der, er indbygget eller kan tilkøbes:

  1. regnsensor: i-model baseres alene på vejrudsigter, h-model har en rigtig regnsensor
  2. h-modellen har en “bumper, så hvis den rammer noget, registreres det, og den skifter retning. Det skulle i-modellen ikke have (den har til gengæld kamera pr default, som jo skulle kunne undgå at den overhovedet rammer noget)
  3. hvis h-modellen løftes, eller der kommer noget ind under (f.eks. en fod), så stopper den. Det gør i-modellen ikke.
  4. Dem der forhandler dem siger, at bygge/komponent-kvaliteten er bedre på h. Muligvis bare salgs-snak – men det kunne forklare den 50% højere vægt på h, der også er fysisk meget større
  5. h modellen kan regulere klippehøjden elektrisk (30-60 mm), på i serien er det manuelt (20-60mm). h-modellen kan monteres med adapter, hvis det er et ønske at nå ned til fx 20 mm (i så fald vil det være 20-50 mm)
  6. H500 kan ikke få 4G, det har H800 og op indbygget. på i-serien er det et muligt tilkøb
  7. i har visiofence, på H er det (dyrt) tilkøb
  8. garagen er ca. 400,- kr dyrere til h-modellen

Ovenstående er blot internet-viden, ikke erfaring. Der er en ret grundig sammenligning her (dog på tysk): Segway Navimow Vergleich (H-Serie VS i-Serie) (youtube.com)

Kristian Mortensen
Kristian Mortensen
1 År siden

hej har lige et spørgsmål til wifien, kan den styres i app hvis man ikke er hjemme på matriklen igennem (uden gps modul) wifi ?
Hilsen Kristian

Lars Koch Hansen
Svar til  Kristian Mortensen
1 År siden

Hvis robotten har wifi signal i haven, så kan du styre den på afstand (og se, hvor den er på plænen etc). Hvis der er områder i haven, hvor wifi ikke dækker, så vil du ikke kunne få kontakt i dette område.

Men du kan altså sagtens styre robotten via din telefon via dataforbindelsen på den – bare robotten har wifi nogle steder i haven. Håber det giver mening?

Ivan
Ivan
1 År siden

Tak for en fremragende gennemgang og anmeldelse.

Det er virkelig rart at vide, at en uafhængig person har vurderet produktet.

Produktet er nu bestilt, men i restordre, så jeg er stadig ved at planlægge installationen..

Jeg har et par ekstra spørgsmål, som jeg ikke har kunnet finde svar på i anmeldelsen eller kommentarerne her på siden.

Jeg håber, at du (eller andre brugere) har mod på at hjælpe.

1: Jeg planlægger at montere antennen på taget (det blå kryds på billedet): derved har den fuldt “udsyn” mod syd. Men der vil være områder af plænen, som den ikke kan “se”.
a) Går det an?

2: Jeg planlægger at montere basen på en overdækket terasse (ved det grønne kryds).
a) Dermed vil der være områder af plænen, som basen ikke kan “se”. Går det an?
b) Robotten skal dermed starte og stoppe på et område, hvor den ikke skal klippe (skal køre ved de lilla pile). Er det muligt?c) Der vil derfor ikke være “udsyn” fra base til himlen – og heller ikke udsyn til antennen. Er det et problem?

3: Hvis man ikke har 4G modulet:
a) Skal wifi dække hele det område, som robotten kører på – altså for at produktet virker?
b) Hvis wifi faktisk dækker hele det område, som robotten kører på: vil tyveri-alarmen så give en alarm, hvis robotten fjernes fra det område, den selv må køre på? (jeg er med på, at jeg så ikke kan følge dens placering, når den når uden for området)

Se også oversigtsbillede i kommentaren herunder (der kunne kun vedhæftes ét billede i selve opslaget)

På forhånd tak,
Ivan

terrasse
Sidste redigeret 1 År siden ved Ivan
Ivan
Ivan
Svar til  Ivan
1 År siden

Oversigtsbillede med yderligere markeringer:

– blåt kryds: antennens palcering på taget.

– grønt kryds: basens placering på overdækket terrasse.

– lilla pile: robottens køreveje fra base til/fra plæne (på den overdækkede terrasse).

– rødt område: den overdækkede terrasse.

– gult område: plænen.

oversigtsbillede
Lars Koch Hansen
Svar til  Ivan
1 År siden

1) Det tænker jeg fungerer super fint. Antenne skal ikke kunne se hele haven. Den fanger satellit signal. Det samme gør robotten og via radiobølger, så kommunikerer de sammen via basen, og på den måde får et mere præcist signal.

2) Hvis robotten har signal i basen, så kan den stå hvor som helst. Det vil sikkert. Det kan du prøve dig frem. Du kan sagtens lave en sti fra et sted på fliserne, hvor den bare kører ud til plænen når den skal igang. Det gør min også – den står på fliserne, og kører hen til plænen når den skal klippe.

3) nej til a. Basen skal have Wifisignal, så robotten kan opdatere og du kan sætte den i gang etc. Mht. b), så tror ved jeg det ikke ikke. Robotten kan ikke bruges af andre en dig, da du har koblet den sammen med din brugerkonto/app.

Ivan
Ivan
Svar til  Lars Koch Hansen
1 År siden

1000 tak for svar! Meget brugbart.

Jeg glæder mig til at få produktet, så jeg kan prøve det af.

Jeg er spændt på, om basen har gidt nok GPS signal fra placeringen “inde på terrassen / under halvtag”… men jeg forstår faktisk ikke lige, hvorfor den skal have signal, når antennen har det.

/Ivan

102
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x