Pebernødder – verdens bedste opskrift

Introduktion

Pebernødder er noget af det første man tænker på rent småkagemæssigt når man nærmer sig julen. De små runde, knasende og velsmagende “nødder” – med en let pebret smag. Selve navnet “pebernødder” stammer fra det tyske “Pfeffernüssen” og refererer til størrelsen og udseende, som jo lidt ligner en masse små nødder.

Tidligere kom man pebernødder i krammerhuse, og hang dem på juletræet. “Først skal træet vises, siden skal det spises”, som er en kendt linje lyder fra den gamle julesang “Højt fra træets grønne top”.

Jeg har igennem mange år prøvet mange opskrifter.  Jeg er nået frem til 2 versioner, som jeg kan stå inde for:

En, hvor pebernødderne super lækre og afrundede i smagen. Det er nok den mest allround pebernød, som jeg vil anbefale til alle. Nummer 2 er hvis du mere er til en kraftigt smagende pebernød, der oser af krydderi og julehygge så prøv den krydrede udgave – se hvordan lidt længere nede.

Et sidste lille trick er at lave pebernødderne brune. Det kan du også se, hvordan man gør, lidt længere nede på siden.

Velbekomme og god jul når vi når så langt.

 

Opskrift på pebernødder

4.43 fra 7 stemmer
god opskrift pebernødder brune pebernødde pebernøder bedste opskrift på lyse jule hvorfor hedder de pevernødder
Hjemmelavede pebernødder
Forberedelse
10 min
Tilberedning
10 min
Samlet tid
20 min
 

Lækre smagfulde pebernødder, som børnene vil elske både at spise og være med til at lave. Opskriften er som standard på ca. 200 pebernødder (ca. 3 bradepander)

Kategori: Jul
Køkken: Dansk
Antal: 200 pebernødder
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 250 gram sukker
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk friskkværnet peber (gerne hvid, hvis du har)
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk knust ingefær
  • 1 knivspids nellike (stødt)
  • 500 gram hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 dl piskefløde (jo federe jo bedre)
  • 250 gram smør (Lurpak)
  • Evt. lidt fintrevet appelsinskal (økologisk)
Fremgangsmåde
  1. Kom alle de "tørre" ting i en skål, og rør sammen i din køkkenmaskine med spartlen (alternativt en håndmixer) til det er blandet godt.

  2. Tilsæt så fløde og smør, og rør det sammen til en samlet masse. Det skal kun røres i få minutter.

  3. Herefter rulles dejen ud i lange pølser på ca. 1-1.5 cm i tykkelsen. Skær herefter små pebernødder ud i ca. 1-1,5 cm i længden også. De ser lidt små ud, men hæver når de bages.

  4. Rul dem runde, og kom på en bradepande med bagepapir.

  5. Bag ved 200 grader i ca. 10 minutter. De skal lige begynde at få lidt gylden farve. 

  6. Lad dem afkøle på en rist til de er helt kolde (og hårde).

 

Brune pebernødder

Der er flere der har skrevet om jeg ikke kunne udvide opskriften, eller lave en ny, hvor jeg fortalte “hemmeligheden” bag de brune pebernødder. Jeg har valgt at skrive det ind under den “originale” version, da selve grundopskriften er den sammen. Det eneste man skal gøre for at få lækre brune pebernødder er at skifte det alm. hvide sukker ud med brun farin. Evt. en tsk mørk sirup også.

 

Tip

  • Er du til krydrede pebernødder? Så kom dobbelt så meget af ovenstående krydderier i fra start. Dvs. 2x kanel, peber, ingefær, nelliker, kardemomme. Evt. 3x kardemomme, hvis man er til det.  Det giver en fantastisk intens smag – slet ikke for meget – bare kraftig. Jeg elsker det, men nogle synes det bliver lidt for meget.
  • Prøv at skifte det hvide almindelige sukker ud med brun farin (1g sukker = 1g brun farin), og 1-2 tsk mørk sirup. Så får du som nævnt ovenfor nogle lækre og flotte brune pebernødder, som smager fantastisk.
  • Pebernødder kan opbevares i en lufttæt kagedåse i mange uger uden problemer. Det eneste problem herhjemme er at de er spist laaang tid inden 🙂
  • Riv evt. lidt appelsinskræl helt fint og tilsæt. Det giver lige et ekstra pift af jul. Ikke for meget.

 

Billeder

 

Spørgsmål eller kommentarer

Du må meget meget gerne trykke på de 5 små stjerner over opskriften. Det går det så meget lettere for andre at finde min opskrift i f.eks. Google.

Skriv endelig hvordan det gik med bagningen, og om du syntes om pebernødderne i kommentarfeltet nederst. Der kan du også give dem karakter i samme omgang ved at klikke på de små stjerner dernede. Du må MEGET gerne smide et lille billede ved også, hvis du har lyst til at dele 🙂

 

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

6 thoughts on Pebernødder – verdens bedste opskrift

    • 9. december 2018 at 14:32
      Permalink

      Hej Jens.
      Tusind tak 🙏
      Der er altså noget fedt ved den her juletid 🎄🎁☃️🎅🏻

      Svar
  • 30. november 2018 at 15:49
    Permalink

    Er vild med den krydrede version. Den smager virkelig godt istedet for de kedelige nogle man typisk finder opskrifter på. Så kæmpe thumbs up herfra… Rigtig god weekend

    Svar
    • 8. december 2018 at 12:04
      Permalink

      Hej Niels. Dejligt at høre 🙂 Jeg er også selv meget til den krydrede udgave 🙂

      Svar
  • 29. november 2018 at 10:00
    Permalink

    De ser lækre ud – og dine opskrifter plejer at være fantastiske. Dem vil jeg kaste mig over i weekenden sammen med børnene 🙂 Takker.

    Svar
    • 30. november 2018 at 11:25
      Permalink

      Tak for de fine ord. Du går bestemt ikke galt i byen med denne her opskrift. 👌👍😍

      Held og lykke med dem og fedt at få børnene med til at lave dem. 😁

      Svar