Koteletter i fad med bacon og cocktailpølser (opskrift)
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Her kommer lige en ægte klassiker. Det er noget af det letteste at lave, og så smager det simpelthen fantastisk. Koteletter i fad kender de fleste, og i denne udgave kan du selv vælge om du ønsker en lidt “sundere” udgave, eller om du vil have den helt tunge version. Forskellen er om du bruger almindelig fløde, eller Creme Fine, som er noget lettere rent kaloriemæssigt. Herhjemme er koteletter i fad et kæmpe hit hos børnene. De elsker de små fine cocktailpølser, og så har bacon sjældent gjort mad dårligere… Velbekomme…
Koteletter i fad med champignon og bacon
Ingredienser
- 4 Svinekoteletter (ca. 5-600 gram / 4 pers.)
- 3 tsk paprika (Edelsuss)
- 2 tsk salt (halvdelen på koteletter og resten i tomaterne)
- 0.25 tsk peber (Friskkværnet på koteletter)
- 200 gram bacon i tern
- 250 gram champignoner (grofthakkede - gerne brune markchampignon)
- 3 fed hvidløg
- 1 Løg (finthakket)
- 200 gram cocktailpølser
- 2 ds Hakkede tomater (400 gram / dåse)
- 2.5 dl Creme Fine (eller gerne alm. fløde)
- Lidt smør til stegning (alternativt olie)
Udstyr
- Ildfast fad til ovnen
Fremgangsmåde
- Start med at krydre koteletterne med salt, peber og paprika.
- Steg dem et par minutter på hver side i fedtstof på panden. Læg dem efterfølgende i et ildfastfad. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Steg så bacon på panden til det er blevet fint stegt ind. Tilsæt de hakkede champignon, og lad dem stege lidt også. Herefter tilsættes løg (inkl. hvidløg), og steges med.
- Fordeles over koteletterne i fadet. Kom cocktailpølserne ud over også (se billede)
- Kom tomater, og fløde op i panden, og få resten af smage med her. Tilsæt resten af salt (eller smag til). Hældes ud over koteletterne i fadet.
- Sæt fadet i ovnen. 20-25 minutter ved 200 grader varmluft (indtil overfladen får lidt gylden kulør). Server med ris.
Opskriftsnoter
- Hvis dine koteletter er for "tykke", så skær dem over (så skiverne bliver tyndere).
- Brug gerne almindelig piskefløde. Det giver en super dejlig og cremet smag. Vil du spare lidt på kcal, så brug Creme Fine, som nævnt i opskriften. Det hiver ca. 150 kcal af pr mand.
- Du kan lave ekstra sauce, hvis du tilsætter ekstra fløde (og evt. tomat).
- Servér med ris eller kartofler (gerne kartoffelmos)
- Lad endelig retten køle af 10-15 minutter før i spiser. Så kommer smagen rigtig frem.
Ernæringsfakta
Hvad synes du om opskriften?
Jeg vil meget gerne høre din mening om opskriften, og du må meget gerne smide en kommentar længere nede (hop til kommentarfeltet). Har du et spørgsmål, så kan du selvfølgelig også bare spørge løs i kommentarfeltet. God fornøjelse med et par lækre koteletter i fad 😉
Billeder
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Den her opskrift er mega god. Den er nærmest endnu bedre dagen efter. Tak for at dele din opskrift på koteletter i fad 🤩 Herhjemme er børnene og jeg glade for cocktailpølser – konen knap så meget…🤪
Takker igen
Peter K
Hej Peter.
Jeg er bare så for at min opskrift på koteletter i fad faldt i god jord hjemme hos jer. Vi er også til cocktailpølser herhjemme (bortset fra min hustru) 😁 så det lyder bekendt 👍👏
Googlede og fandt din opskrift. Den er i ovnen lige nu. Spiser kartoffelmos (datterens favoritspise) og hvidløgschiabatta til.
Den dufter himmelsk og jeg glæder mig til måltidet.
Vil prøve din brunsvigeropskrift i morgen. En ægte fynbo må vel have forstand på det😀
Følger dig nu. Spændende.
Hej Anne.
Super skønt at høre. Glæder mig til at høre dommen 🙏😳😉. Glæd dig også til brunsvigeren. Det fås ikke bedre som fynbo 😄
Der skal nok kommer masser af andre lækre ting 🍀🇩🇰
KH Lars
[…] Koteletter i fad med bacon og cocktailpølser (opskrift) Mørbradgryde – en fantastisk klassiker (opskrift) Karbonader og Krebinetter (opskrift) Pandekager fra barndommen (opskrift) […]
Det minder meget om min gamle favoritopskrift fra min mormor. Det er vist kun mængden af tomat, fløde og så hvidløg der er anderledes. Men det kan jeg kun ser er et kæmpe plus, da det giver mere af den vidunderlige flødesauce, der bare smager FREMRAGENDE…
Havde helt glemt denne koteletter i fad… Den kommer hermed på menuen igen.
Tusind tak 🤩
Lea Husbond
Hej Lea.
Tusind tak for de fine ord ❤️. Det er en SÅ skøn opskrift og man kan lave d til flere dage. Love it 👌
KH Lars 🍀
Skriv endelig, hvis du har spørgsmål.
Det er seriøst en af de letteste retter at lave overhovedet – og så smager det altså bare helt fantastisk. God fornøjelse.
KH Lars 🍀