Lyd og BilledeTests

Test: SuperEQ S1 høretelefoner med ANC og transparency mode

Introduktion

Der findes i dag rigtig mange høretelefoner med aktiv støjdæmpning, og priserne bliver mindre efterhånden som flere spillere kommer på markedet. Her har jeg haft fat i Super EQ S1 høretelefoner fra kinesiske OneOdio (udtales One Audio). Super EQ S1 er et billigt alternativ til de dyrere mærker så som Bose/Dali/Sony etc.

I denne gennemgang vil jeg beskrive lidt om de gode og dårlige ting – og om de fungerer efter hensigten. I skrivende stund er de på tilbud til ca. 56 dollars, hvilket kun er lige omkring 350 kroner – men er de overhovedet pengene værd? Læs med… (

 

Specifikationer

Produktnavn: SuperEQ S1 – Hybrid Active Noise Cancelling Headphones
Active Noise Cancellation (28-33dB): Modes: ANC on / Transparency mode / ANC off
Vægt: 280 gram
Håndfri telefoni
Bluetooth version 5.0, rækkevidde 10m
Batteri, høretelefoner: 50 mAh
Batteri, etui: 300 mAh
Batteritid: Afspilning af musik: 45 timer (Bluetooth on, ANC off), 40 timer (Bluetooth on, ANC on)
Højtalerstørrelse (driver): 40mm
Impedans (32 Ohm +/- 10%)
Opladetid, høretelefoner: 2,5 time
Frekvensområde 20Hz-20KHz, Impedans (16Ohm)
Sensitivitet 98 +/- 3dB
Sved- og vandafvisning (IPX4)
Garanti: 24 måneder ved registrering på hjemmesiden

 

Indhold i kassen

1x SuperEQ S1 hovedtelefoner
1x Opbevaringspose
1x Flyadaptor (hun-minijack -> 2 han-minijack)
1x USB-C opladerkabel
1x 3.5mm lydkabel (minijack)
1x Brugsvejledning (engelsk)
supereq1 høretelefoner hovedtelefoner test af styre kontrol knapper

 

 

 

Design / byggekvalitet

Jeg har haft modellen i hvid til test, og den ser godt ud, som du kan se på billederne, længere nede. Ørekoppen er af plastik, som virker stabilt. Bøjlen over hovedet samt ørepuderne er beklædt med blød “læder-agtig” skum, som sidder godt og behageligt. Det er Faux Leather – men det føles godt. Knapperne er stadig lidt plastikagtige, men de er robuste, og de fungerer fint. Der er små markeringer, så du let ved hvilken knap fingere hviler på.

Det hviler behageligt på hovedet, og gør det muligt at bruge dem i timevis uden trykproblemer.

 

– Knapper og betjening

Der er 4 knapper i alt. Tre af disse sidder side om side, og er den måde du tænder, slukker, besvarer opkald etc. Derudover er der en ekstra knap i “bunden” af ørekoppen, hvor du skifter mellem ANC/Transparency mode ved et enkelt tryk. Holder du denne knap inde, så slukkes ANC.

manual super eq s1 supereq oneodio
Manual – billede siger mere end 1000 ord (Klik for stort)

 

Musik

Jeg har igen testet med forskellige numre i “Master kvalitet (Tidal)”, og høretelefonerne gør det rigtig god. Over-the-ear gør at du har bedre kontrol med lyden. Bassen er lidt for kraftig til min smag – men resten er dejligt afbalanceret. SuperEQ S1 sidder behageligt, og det gør at man kan lytte til musik i timevis uden at du får ondt i hovedet (pga. tryk).

Telefoni

Telefonien fungerer super fint. Da det er over-the-ear hovedtelefoner, så vil de altid isolere dig godt fra omverdenen. Det gør også at lyden går fint igennem, så du klar hører hvad der bliver sagt i den anden ende. Jeg har efterhånden ringet en del gange, og jeg har på intet tidspunkt hør klager over at lyden ikke gik tydeligt igennem den anden vej, så mikrofonen må være ganske fin.

Active Noise Cancellation – ANC

SuperEQ S1 Pro har både ANC, transparency mode eller ANC OFF (Slukket). ANC er den aktive støjreduktion, som de fleste kender. Det er mega lækkert i toget, bussen eller flyet, hvor den konstante baggrundsstøj filtreres fra. SuperEQ S1 har en rigtig god støjdæmpning selv når ANC er slukket. Når du tænder vil du opleve en virkelig god støjreduktion. Jeg plejer at teste hvor jeg står foran emhætten (kørende på fuld skrue), og her virker ANC’en rigtig godt. Man kan tydeligt høre forskel, og støjen reduceres til en svag susen i baggrunden. Tænder du musik/film etc, så har du glemt den lette baggrundssusen i løbet af få sekunder. Sådan!

Et sted, hvor ANC også kommer til sin ret er på kontoret. Sidder du i et åbent kontorlandskab, hvor der er mange computere tændt, flere der går rundt etc etc, så er det genialt. Her få du ro til at koncentrere dig uden problemer. Du kan let besvare et opkald, eller hvis nogen henvender sig, så kan du enten hive hørebøfferne af eller blot aktivere transparence mode.

 

Transparency mode

Du kan få lyden igennem, så du kan fornemme hvad der sker omkring dig. Det foregår ved at lyde “optages” af mikrofonerne på ydersiden, og sender det ind via højtaleren. Det fungerer ok, men jeg synes stadig den filterer lidt for meget med. Men en god funktion, hvis man går rundt derhjemme eller bare vil være opmærksom på omgivelserne.

 

Batteritid

Batteritiden er super. Ingen problemer. De står angivet til 40 timer med bluetooth og ANC, og det passer sikkert meget godt. I praksis har jeg ikke spillet dem tør, men jeg har ikke oplevet det som et problem. Jeg benytter dem typisk nogle timer af gangen, og en gang imellem har jeg så sat høretelefonerne i laderen (USB-C), og så er de klar til mange mange timers afspilning igen.

 

Pris

I skrivende stund er SuperEQ S1 sat ned fra 99$ til 59.99$ svt. ca. 360 kroner. Til den pris får du et sæt fine hovedtelefoner med støjdæmpning og dyb, fin lyd. Aktuelt sælges de kun fra deres egen europæiske hjemmeside (så du er inden for EU og dermed ikke ekstra Told/afgifter). Tjek det ud på OneOdio.com

Billeder

 

instagram follow følg mig på Livets små ting

 

Det med småt
For en god ordens skyld skal nævnes at høretelefonerne er stillet til rådighed af OneOdio. De har ikke haft indflydelse på testens udformning, ordlyd eller konklusion. Den står jeg som altid 100% inde for. Links på siden kan være såkaldte "reklamelinks", som støtter bloggen i tilfælde af køb. Prisen vil altid være den samme for dig hvad enten du benytter links eller ej – så jeg håber du vil støtte, hvis du alligevel overvejer at købe.

 

 

Inspiration

Her kan du læse mine gennemgange af nogle andre fine høretelefoner.

Apple Airpods Pro med trådløs opladning (model 2019)
Wavell ONE – trådløst sports headset
Dali IO-6 bluetooth høretelefoner – Referencemodel mht. bedste lyd!
Bose QuietComfort 35 II (fremragende støjreduktion og smuk lyd)

Se hele udvalget af høretelefon-tests i sektionen “Lyd og Billede“.

 

Konklusion

SuperEQ S1 høretelefoner med ANC/Transparency
  • Design / Byggekvalitet
  • Daglig brug
  • ANC / Transparency mode
  • Lyd - Musik / Streaming
  • Lyd - Telefoni
  • Pris
4.3

Min samlede vurdering

SuperEQ S1 høretelefonerne er et billigt alternativ, som gør det godt. Det er en god løsning til kontoret, til rejsen eller til børnene. Der er lang batteritid og en ret god ANC.

Du kan læse mere på SuperEQ S1 hjemmesiden, hvor de også kan bestilles.

Gode ting

  • Active Noice Cancelling (ANC)
  • God bas / dybde
  • Pris
  • Sidder godt
  • Designet er fint

Dårlige ting

  • Transparency mode kunne være bedre
Følg
Giv besked ved
guest

0 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x