Bananchokolade muffins / kage (opskrift)
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Er der nogen der ikke synes godt om banan-chokolade muffins eller bare banankage med store chokoladestykker? Det er der i hvert fald ikke hjemme hos os. Vi elsker det. Her er en super let opskrift, som vi plejer at lave sammen med børnene, når vi har fået nogle “mørke” bananer, der ellers ville være endt i skraldespanden.
Du kan lave opskriften, hvor du kommer dejen i en springform, eller du kan komme den op i muffinsforme, så du i stedet får lækre enkelt-kager. Ligegyldig hvad du vælger, så får du en super velsmagende muffins / kage…

Banankage / Banankagemuffins med chokolade stykker
Ingredienser
- 2 æg
- 140 gram sukker
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 200 gram hvedemel
- 2 modne bananer (hele)
- 140 gram blødt smør
- 150 gram chokolade, hakket groft (minimum 50% kakaoindhold)
Udstyr
- Muffinsforme
- Springform ca. 20 i diameter
Fremgangsmåde
- Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.
- Kom æg og sukker i en skål, og pisk det grundigt, så det bliver hvidt og luftigt
- Saml alle de tørre ingredienser i en skål, og bland dem godt.
- Kom smør op i en lille skål. Giv det evt lidt i mikroovnen for at blødgøre det. Det skal være så blød at det let kan røres ud i dejen.
- Mos bananerne godt, og kom så smør, bananer og alle de tørre ingredienser ned i æggemassen. Vend det godt rundt.
- Bland kagedejen fint sammen, og tilsæt så den grofthakkede chokolade.
- Fordel kagedejen enten i en lille springform (ca. 15-20cm i diameter), eller fordel i muffinsforme.
- Kagerne bages ved 175 graders varme (varmluft) i ca. 15 minutter eller til kagerne er gennembagte (stik med en kniv el. lignende og se om der hænger noget ved).
Opskriftsnoter
Tip
Gem dine "gamle brune" bananer i fryseren. Skræl dem, og smid bananen i en frysepose, og så ud i fryseren. Så har du altid til en gang lækker banankage ❤️Ernæringsfakta
Billeder
Inspiration
Lækker drømmekage – med ekstra god topping (opskrift)
Luksus træstammer med smørcreme (opskrift)
Gateau Marcel – den lækreste chokoladekage (opskrift)
Spørgsmål eller kommentarer
Du er meget velkommen til at skrive et spørgsmål, eller fortælle lidt om hvad du synes om opskriften på disse banankage muffins brød.
Tryk meget gerne på de 5 små stjerner over billedet i opskriften, og giv gerne karakter når du skriver en kommentar (her skal du bare lige trykke på de små stjerner i kommentarrfeltet). Det hjælper andre med at finde opskriften i Google.
- Hjemmelavet smør i Thermomix (opskrift) - 31. januar 2023
- Test: ProScreenCast SC01 – 4K streaming med Airplay/Cast - 22. januar 2023
- Muffins med blåbær – glutenfri og laktosefri (opskrift) - 19. januar 2023
- Chokoladeroulade med kakaocreme (opskrift) - 15. januar 2023
- The Taj Mahal (in Danish and English) - 14. januar 2023
- Holder chokoladekage stadig – selvfølgelig. Her er opskrift på en klassiker - 2. januar 2023
- Lidt blandede opskrifter til nytårsmad 2022 - 28. december 2022
- Jul 2022 – de allerbedste juleopskrifter - 11. december 2022
Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.
Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...
Super gode 😊 tak. Rigtig god banankage
Velbekomme. Disse bananchokolade muffins kan selvfølgelig også laves som almindelig banankage med chokoladestykker. Den smager super godt ❤️
Skriv endelig ved spørgsmål