Luksus træstammer med smørcreme (opskrift) | Livets små ting

Luksus træstammer med smørcreme (opskrift)

Introduktion

De fleste har smagt træstammer, og det smager altså fantastisk godt. Der er selvfølgelig lidt kalorier i sådan en omgang, men det er der jo i al kage. Min opskrift tager udgangspunkt i, at du ikke har “kagerester”, men længere nede på siden kan du også læse, hvordan du skærer mindst en times arbejde væk, hvis du i forvejen har gemt lidt kagerester.

I denne udgave af luksus træstammer er “kagedejen” i midten smurt med en smørcreme, som lige giver det sidste pift. Opskriften er let at følge, men det tager lidt tid – men det hele værd. Smørcremen kan undlades, hvis det skal være lidt lettere og gå lidt stærk.

god opskrift på hjemmelavede træstammer med smørcreme hjemmelavet træstamme marcipan lækkert fyld rom romessens hvordan laver man sådan laver du

Hjemmelavede træstammer

Lækre hjemmelavede træstammer med smørcreme og lækker marcipan (blandet med flormelis). Super god opskrift. Standardopskriften giver mellem 16-24 træstammer alt efter hvor store du laver dem. I den størrelse jeg laver bliver der ca. 24 stk.
5 fra 6 stemmer
Udskriv Pin Kommentér
Ret: Dessert og Kage
Køkken: Dansk
Forb. tid: 1 time 30 minutter
Køletid inden brug: 30 minutter
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Antal: 20 stk
Kalorier: 328kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
Trøffel (midten af træstammen)
  • 700 gram chokoladekage eller kagerester (klik for opskrift - se også under noter)
  • 150 gram marcipan (i mindre stykker)
  • 2 spsk hindbærmarmelade
  • 3 spsk kakaopulver (den rene)
  • 4 spsk mørk rom / rom essens
  • 150 gram mørk chokolade (smeltet - gerne >60% kakao)
Smørcreme
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100 gram flormelis
  • 50 gram smør (blødt - tag ud i god tid)
  • 1.5 spsk varmt vand
Marcipanlaget
  • 400 gram marcipan
  • 180 gram flormelis
  • 60 gram glukosesirup (kan undlades)
Overtræk til enderne på træstammer
  • 200 gram mørk chokolade - måske lidt mere (smeltet - gerne >60% kakao)
Fremgangsmåde
Trøffel - del 1
  • Kom chokoladekagen / kagerester op i din køkkenmaskine. Brug spartlen. Kør det godt igennem till en ensartet masse. (kagen skal være afkølet, hvis du lige har bagt den)
  • Tilsæt den smeltede chokolade, marcipan (i mindre stykker), kakao, rom/essens og marmelade. Rør det godt sammen til en rimelig samlet masse (2-3 minutter i røremaskinen). Stil skålen på køl.
Smørcreme
  • Brug ventetiden på at lave smørcreme. Pisk smør, flormelis, vaniljesukker og vand sammen til en luftig masse med din elpisker. Stil også denne skål på køl.
Marcipan-laget
  • Arbejd marcipanen godt sammen med flormelis og glukosesirup. Når det er arbejdt godt sammen, så del massen i fire lige store dele, og stil på køl igen.
Trøffel - del 2
  • Tag trøffeldejen ud, og del den i 4 lige store dele. Rul hver del til en aflang pølse på 2-3 cm i diameter. Læg dem på et bræt, og kom tilbage på køl.
Samling af træstammerne
  • Drys bordet med lidt flormelis. Rul en marcipan del (1 af 4) til i en pølse der nærmer sig længden på dine trøffelruller. Brug herefter en kagerulle til at få "bredde på". Den skal rulles ud så den er ca. 3 x diameteren på din trøffelrulle, og samme længde. Brug gerne en kagespartel til at løsne marcipanpladen fra bordet så den ikke klistrer fast.
  • Smør et tyndt lag af smørcreme på marcipanen, så du lige har kanterne fri.
  • Læg så trøffelpølsen på marcipanen. Rul forsigtigt marcipanen omkring. Lægges tilbage på køl. Lav de resterende ruller, og stil også dem på køl.
  • Smelt chokoladen over et vandbad / alternativ kan du gøre det som sous vide (se video). Bare stil temperaturen på 40 grader, kom en skål ned i vandet (uden for høje kanter), og lad chokoladen smelte der i. Pas på den ikke bliver for varm, da den så ikke rigtig vil størkne igen.
  • Når chokoladen er smeltet, skærer du træstammerne til i den størrelse du ønsker. Dyp så enderne i chokoladen og stil på et skærebræt/bradepande med bagepapir. 
  • Stil de færdige træstammer på køl i minimum en halv times tid. Velbekomme
Video
Opskriftsnoter
  • Glucosesirup gør marcipanen lidt mere blød at arbejde med, men den kan undlades.
  • Chokoladekagen tager ca. 1 timer fra du går i gang til den er klar til at komme i køkkenmaskinen.
  • Lav træstammerne i forvejen. De kan holde sig en uges tid på køl. Kom dem i en boks med låg, så de ikke tager smag af andre ting.
  • Træstammerne kan fryses, og her kan du gemme dem i 2-3 måneder. Tages op dagen før du skal bruge dem.
  • Et godt tip til fremtidige træstammer/romkugler er at gemme diverse kagerester i stedet for at smide dem ud. Kom dem i en frysepose, og smid dem i fryseren. Så kan du stille og roligt samle sammen. Du kan bruge stort set alle kager.
  • Du kan også lave romkugler af samme dej. Så skal du bare droppe smørcreme og marcipan. Du kan med fordel vende dem i chokolade, og komme lidt drys på.
Ernæringsfakta
Antal: 1stk | Kalorier: 328kcal | Kulhydrater: 41.4g | Protein: 5.9g | Fedt: 15.5g | Mættet fedt: 0.9g | Flerumættet fedt: 0.3g | Monoumættet fedt: 0.7g | Kolesterol: 16.3mg | Natrium: 29.4mg | Kalium: 5mg | Fibre: 0.7g | Sukker: 21.6g | A vitamin: 160IU | Calcium (kalk): 5mg | Jern: 0.3mg

 

Billeder

 

Den lette udgave

Vil du springe over hvor gærdet er lavest, så kan du i stedet for kagerester / chokoladekage købe 1 citronmåne og 4 chokolade muffins, og så eller bare følge opskriften. Så sparer du en times tid, og du kan have resten klar på kort tid. En citronmåne koster ca. 15 kr og 4 muffins ca. det samme i Fakta etc.

citronmånemuffins

 

Hvad synes du?

Har du lavet opskriften, så vil jeg da meget gerne høre fra dig, og endnu bedre også gerne se et billede. Det kan du vedhæfte i kommentarfeltet længere nede. Du er selvfølgleig også velkommen til at trykke på det 5 små stjerner, og give opskriften en fin karakter. Det betyder rigtig meget for mig 🙂

 

Kommentarer eller spørgsmål?

Skriv endelig, hvis du har spørgsmål til opskriften. Jeg skal nok forsøge at svare hurtigst muligt.

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

4 meninger om “Luksus træstammer med smørcreme (opskrift)

  • 6. marts 2019 kl. 19:31
    Permalink

    Hej Lars. Tak for en super god opskrift. Vi prøvede den i sidste weekend sammen med børnebørnene. De var en kæmpe success. Træstammer med marcipan er fra nu af børnenes favorit opskrift.

    Besvar
  • 28. februar 2019 kl. 16:45
    Permalink

    Ser fantastisk lækre ud. Dem må jeg prøve i weekenden 🙂 Tak for en super fin opskrift på træstammer.

    Besvar
    • 28. februar 2019 kl. 17:00
      Permalink

      Hej Anja. Tusind tak ?. Du kan vist roligt glæde sig ?. Serverede dem på jobbet og de faldt i meget god jord. ❤️

      Besvar
  • 26. februar 2019 kl. 23:09
    Permalink

    Velbekomme. Skriv endelig, hvis I har nogle spørgsmål, så skal jeg svar så godt jeg kan.

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *