Chilibearnaise sauce sous vide – a la Thaihouse (opskrift)
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Chilibearnaise er fantastisk til en god hakkebøf eller steak. Laves stort set som den klassiske bearnaise, men indeholde selvfølgelig et par ekstra ingredienser. Den må ikke være for stærk, og heller ikke for tam. Her kommer udgaven som Kim Larsen fra gruppen “Danske Sous Vide Entusiater” har testet sig frem til har den perfekte balance så den ikke er for stærk, men stadig har kant.
Chili Bearnaise a la Thaihouse - sous vide
Ingredienser
- 250 gram smør (lurpak etc - ikke blandingprodukter)
- 4 æggeblommer (20 gram pr. blomme)
- 1 spsk bearnaise essens (hjemmelavet eller købt)
- 1 spsk estragon (tørret)
- 0.5 tsk knust tørret chili (medium stærk)
- 1 tsk finthakket frisk chili (medium styrke)
- 1 tsk forårsløg (finthakket - kun toppen)
Fremgangsmåde
- Kom alle ingredienserne i en pose, der kan klare 60 grader (f.eks. en frysepose el. sous vide pose). Luk posen f.eks. med en poseklemme.
- Læg posen i dit sousvide bad ved 50-60 grader - lad toppen af posen hænge ud over kanten af vandbadet. Når alt smør er smeltet, kan du gå videre. Det tager ikke meget mere end 20-30 minutter.
- Når du er klar til at servere chilibearnaisen, tages posen op af badet, og indholdet hældes op i et højt cylinderformet glas. VIGTIGT at lade æggeblommer synke helt til bunds. Tager ca. 20-30 sekunder, hvorefter det er delt så smørret ligger øverst.
- Blend med stavblenderen fra bunden af, så saucen samles perfekt. Arbejd dig opad når den tager form (ca. 10-20 sekunder ialt). Se video.
- Smag evt. til hvis du synes der mangler salt / chili / estragon.
Video
Opskriftsnoter
- I videoen viser jeg den "almindelige bearnaise version", men fremgangsmåden er den samme.
- Du kan IKKE bruge blandingsprodukter såsom Kærgården istedet for rigtig smør (Lurpak etc).
- Lav evt. flere poser med sauce, hvis du ikke vil lave det hele på én gang. Så kan du tage en pose op efterhånden, som I får spist det der er på bordet.
- Brug evt. frisk Estragon men tilsæt det så først efter du har blendet for et "pænere" udseende.
- Bearnaise sauce skiller, hvis temperaturen kommer over ca. 63 grader. Hold dig under 60 grader. Hvis det sker, så prøv at tilsætte en ekstra blomme og blend igen for at "redde den".
- Synes du saucen er for tyk, så spar på smør, eller tynd med en lille smule vand når den er blendet.
- Ønskes en mere syrlig udgave, så tilsæt lidt ekstra essens når du smager til.
- Lav din egen bearnaise essens eller køb en færdig f.eks. Lagerfeld Bearnaise essens, da de ikke er helt så syrlige som Beauvais. Det er smag og behag.
Billeder
Inspiration
Her har du lidt inspiration til andre lækre saucer
Klassisk bearnaise sauce sous vide – god og let opskrift
Hjemmelavet whisky sauce (opskrift)
Nem og god rødvinssauce (opskrift)
Spørgsmål eller kommentarer?
Du må meget gerne give opskriften 5 stjerner ved at trykke på det små stjerner over det lille billede på opskriften. Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften, eller har du lyst til at dele dit resultat, så skriv i kommentarfeltet længere nede. Her kan du også vedhæfte et billede.
Når man laver bearnaise sauce på vanlig vis bruger man klaret smør, altså hvor man smelter smøret, og fjerne det “hvide” bundfald. Det gør man ikke her og erfaringen er at det ikke betyder noget som helst. Den smager fantastisk. Hvis du meget gerne vil, så kan du smelte smørret inden du kommer det i posen, men husk at lade det køle lidt nede efter du har skimmet det klare lag, så du ikke chokerer æggene.
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Prøvede den selvfølgelig allerede her til aften ?. Den levede helt op til forventningerne. Smager super godt. Min favorit fra nu af.
God aften og tak til Kim og dig for at dele med os andre ??❤️
Tusind tak ? Et pletskud fra Kim Larsen ?
God aften ??
Jeg er helt overbevist om at du vil elsker denne variation af den klassiske bearnaise. Skriv ved spørgsmål, så skal jeg forsøge at svare så godt jeg kan.
Velbekomme ❤️