OpskriftTilbehør

Nem og god rødvinssauce (opskrift)

Introduktion

Jeg har i lang tid gerne ville lave god hjemmelavet rødvinssauce, som smagte godt, men som ikke krævede 1000 timers forberedelse. Den har jeg fundet nu. Opskriften er faktisk meget simpel. Du kan lave den på ca. 30 minutter, og dine gæster (og dig selv) vil med garanti elske den.

 

Opskrift på rødvinssauce

nem Rødvinssauce sovs rødvinssovs opskrift god lækker bedste rødvin til oksesteg mørbrad boullion

Den velsmagende rødvinssauce

Her er den lette og hurtige opskrift på rødvinssauce, som smager fantastisk. Det allerbedste er at den ikke kræver noget specielt og er super let at lave. 
4.41 fra 220 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk, Fransk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer
Kalorier: 100kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
Rødvinssauce
  • 1 spsk smør
  • 1 stk løg (Alm. Zitauer)
  • 2 stk skalotteløg (eller 1 ekstra alm. løg)
  • 1,5 tsk timian (tørret)
  • 3 dl rødvin
  • 2 dl vand
  • 1 stk okseboullion terning (evt. 2)
  • 1 spsk tomat puré
  • 1 tsk akaciehonning (eller alm. honning/sukker)
Ekstra tips
  • 2 spsk oksefond (giver ekstra smag - tag så kun halv bouillon)
  • 0,5-1 dl fløde (giver en ekstra blød smag)
Fremgangsmåde
  • Smelt smør i en gryde, og sæt på middel varme.
  • Kom de hakkede løg i smørret (både skalotte og alm.) Varm dem godt igennem et par minutter. Skal ikke tage farve.
  • Tilsæt så tørret timian, og varm med ca. 1 minut
  • Tilsæt så halvdelen af vand og halvdelen af rødvinen. Kom tomatpuré og okse bouillon i (og evt. okse fond - læs nærmere under tips). Sørg for at bouillon bliver opløst i væsken. Kog godt igennem 3-4 minutter.
  • Hæld det hele gennem en sigte (så det tykke sies fra). 
  • Herefter tilsættes så den resterende rødvin og vand, samt Akaciehonning.
  • Skru op for varmen, så det koger kraftigt. Lad saucen koge 1/3 ind (eller ind til den har den konsistens du ønsker.
  • Smag til med fløde. PAS PÅ med salt. Ofte skal der ikke tilsættes noget overhovedet, da der er meget salt i bouillon, så hvis du primært bruger bouillon, så start med 1 terning. Der er meget forskel på mærkerne.
Opskriftsnoter
  • Jeg elsker når rødvinssaucen er kogt rigtig godt ind. Man skal ikke være bange for den brænder på, så man kan sagtens sætter et ur på f.eks. 10 minutter (ved ovenstående mængder). Hvis man laver dobbelt portion, så er det nærmere 20 minutter.
  • Jeg bruger primært oksefond. Det kan du lave eller købe i mange former. Jeg har købt oksefond på et lille glas i Føtex. Jeg bruger så en halv okse-bouillonterning, og ca. 2 spsk fond. Det kan man altid tilsætte mere af i slutningen, hvis man ønsker mere smag.
  • Fløden er super god til at afrunde smagen til sidst. Den kan godt koges med, hvis man vil have den kogt lidt mere ind efter man har tilsat den. Man kan sagtens undlade fløden, hvis man vil holde saucen lidt sundere...
  • Saucen kan sagtens laves i forvejen, og så varmes når du skal bruge den. Hvis du laver den samme da, så kan du godt tilsætte fløden når du laver den. Hvis du vil fryse saucen, så skal du bruge en fed fløde, eller vil den skille når den tøs op igen. Alternativt, så vent med at tilsætte fløden til når den er optøet.
Ernæringsfakta
Antal: 1person | Kalorier: 100kcal | Kulhydrater: 7g | Protein: 1g | Fedt: 2g | Mættet fedt: 1g | Natrium: 193mg | Kalium: 180mg | C Vitamin: 3mg | Calcium (kalk): 1mg | Jern: 1mg

følg mig på instagram
 

Billeder

 

Hvad synes du om saucen?

Jeg er meget interesseret om du kunne lide saucen, og om den var let at lave. Jeg er selv helt vild med den – men ét er hvad man selv synes, noget andet er hvordan andre ser på den. Smid gerne et billede, en kommentar eller et spørgsmål….

Du må meget gerne give rødvinssaucen stjerne ovenfor. Du kan gøre det ved at trykke på det 5 små stjerner over billeder. En anden mulighed er at gøre det når du skriver et spørgsmål eller kommentar nedenfor.

Velbekomme.
Ps. Prøv evt. min opskrift på en super lækker whisky sauce.

4.41 from 220 votes (191 ratings without comment)
Følg
Giv besked ved
guest

60 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Ole K. Nilsson
Ole K. Nilsson
1 År siden

hej har været på forskellige resturanter hvor man til små retter, kalvemedalion får en kraftig nedkogt sovs hvor man nedkoger med en gastrik så den bliver kraftig og lidt sødlig, findes der en opskrift på denne.

Lone
Lone
2 år siden

Virkelig god opskrift som tilbehør til nytårs oksemørbraden. Tak for den opskrift. Første gang jeg ramte den helt rigtige rødvinssauce.

Trine
Trine
3 år siden

Vanvittig god sovs. Jeg har aldrig været fan af rødvinssovs, så jeg lavede den egentlig bare, fordi min kæreste elsker det.
Jeg endte dog med at fråde den sovs. Wow hvor den bare god. Og så enkel at lave! Tak for opskrift

trackback
3 år siden

[…] forskel på f.eks. Cola og Faxekondi – for ikke at tale om smagen af lækker oksemørbrad og rødvinssauce (som vi prøvede igår). Øv […]

trackback
3 år siden

[…] Nem og god rødvinssauce Nem favorit sauce Bearnaise sauce sous vide […]

Sanne Rasmussen
Sanne Rasmussen
4 år siden

Jeg elsker den her rødvinssauce. Vender altid tilbage. Love it ❤️

trackback
4 år siden

[…] Rødvinssauce (opskrift) Whisky sauce (opskrift) Favorit sauce […]

Helle Jensen
Helle Jensen
4 år siden

Rigtig god sovs. Jeg lavede den til oksemørbrad.
Næste gang vil jeg prøve at erstatte lidt af rødvinen med sherry 🙂

trackback
4 år siden

[…] whisky sauce (opskrift) Nem og god rødvinssauce (opskrift) Bearnaise sauce sous vide […]

trackback
4 år siden

[…] Klassisk bearnaise sauce sous vide – god og let opskrift Hjemmelavet whisky sauce (opskrift) Nem og god rødvinssauce (opskrift) […]

Marsha
Marsha
5 år siden

Super lækker og nemt opskrift! Vi er vilde med den. Saucen passer perfekt til mange forskellige slags kød og kartofler. Tak for opskriften 😊👍

Brian Bak
Brian Bak
5 år siden

Tusind tak for en god opskrift! Jeg har lavet den mange gange efterhånden. Ind i mellem, alt efter rødvinen, bliver den lidt sur, så jeg har læst mig frem til, at det er en god idé at indkoge rødvin med protein. Det tager den sure smag, så jeg tilfører altid lidt bacon i tern og så bliver den perfekt hver gang 🙂

Helle Mehlsen
Helle Mehlsen
5 år siden

Dejlig sauce/sovs. Nem at lave på forholdsvis kort tid. Får gæster i morgen. Saucen står på køl of skal bare smages til med fløde. Det er da let. Tak

Marsha
Marsha
Svar til  Helle Mehlsen
5 år siden

Super lækker og nemt opskrift 😊👍 saucen passer perfekt til mange forskellige slags kød og kartofler! Vi er vilde med den, tak for opskriften!

Lis
Lis
5 år siden

Kære Lars, fantastisk rødvinssauce; min mand var helt solgt og nu er jeg blevet bedt om at lave den igen til Kalveculotte ? Guf ?

Carina Jessen
Carina Jessen
5 år siden

Hold op et hit. Super nem at lave. Jeg lavede dobbelt portion og selvom vi kun var 3 sovse spisere, var der kun en lille rest tilbage til dagen derpå, men stadig ligeså god.

Rødvins elskeren
Rødvins elskeren
Svar til  Carina Jessen
4 år siden

Virkelig god og idiotsikker opskrift. Jeg har lavet den en del gange efterhånden. Jeg putter dog altid lidt ekstra grøntsagsboillon-terning i og ekstra honning. Desuden putter jeg fløde i og jævner saucen. Jeg synes ikke jeg kan få en konsistens der giver mening, hvis ikke den jævnes, lige meget hvor længe den har kogt ind. Men pyt. Den smager stadig fantastisk efter at blive jævnet en smule!

Jane Møller
Jane Møller
5 år siden

Fremragende opskrift på rødvinssauce ?? gik perfekt sammen med vores oksefilet bøffer.

Mange gange tak og en masse ønsker om et godt nytår til jer på Livets små ting ???????

Kristian Jensen
Kristian Jensen
5 år siden

Lavede “basisudgaven” uden fløde / fond baseret en chilensk Cabernet Sauvignon og smagen var rigtig god.

Den passede rigtigt fint til kødet (okse rump steak ) og tilbehøret, dog var saucen noget sødere end forventet – om det var rødvinen eller måske lidt for meget tomatpure / honning (lavede kun en halv portion til 2 pers), der gjorde det, ved jeg ikke, men sødmen var noget anderledes, end jeg synes at huske mange andre rødvinssaucer.

Minna Clausen
Minna Clausen
5 år siden

Den perfekte nytårs sauce til oksemørbraden. Har lavet den i forvejen oh den smager simpelthen bare fantastisk ???❤️

Tusind tak.
Minna

Louise Dahl
Louise Dahl
5 år siden

Super nem sauce. Man kan også hælde et skvæt portvin i og lidt koldt smør. Det gør den dejlig fyldig og rund i smagen

Lasse
Lasse
5 år siden

Hej Lars
Jeg glemte søreme tomat puré, av. Hvad tænker du om resultatet?

Janne p
Janne p
5 år siden

Den er jo sindssyg god ❤️

Imi
Imi
5 år siden

Den lyder ellers lækker og overskuelig!
Jeg har et par gæster i morgen aften, som er vegetarer, tror du det er muligt at erstatte okseboullionen med grøntsags i stedet, eller vil det smage helt skørt?

Pernille Jørgensen
Pernille Jørgensen
6 år siden

Jeg er helt vild med den her rødvinssovs. Ikke sauce, da man kan lave den i rigelige mængder 😀 Det tager heldigvis ikke ret lang tid at lave, og man kan lave den i forvejen, så den bare skal lunes, når gæsterne kommer.

Tusind tak

Torben Kristensen
Torben Kristensen
6 år siden

Vi skal have gæster i aften til oksemørbrad og jeg overvejer at lave saucen på forhånd og så varme den op og tilsætte lidt fløde lige inden servering. Er der nogen der har erfaring med om det kan lade sig gøre?
Venlig hilsen
Torben

Anette
Anette
6 år siden

Helt fantastisk opskrift. Lavede en ekstra portion dagen efter til fryseren. Er nu i sommerhuset – uden at sovsen kom med, så jeg må nok igang i morgen med endnu en omgang :o)

60
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x