HovedretItalienskOpskrift

Italiensk mørbrad i fad – opskrift med masser af smag

Introduktion

Mørbrad i fad er en genial ret, når det både skal være nemt og lækkert. Man får en ret med masser af smag, uden at man bruger al sin tid og energi i køkkenet.

Tiden udnyttes optimalt idet grøntsagerne forbages i ovnen, mens mørbrad og sovs gøres klar, hvorefter hele retten samles i fadet og passer sig selv i ovnen, så der er tid til at rydde op.

Jeg serverer typisk retten med spaghetti eller lækkert brød, men man kan også sagtens servere den med ris eller kartoffelmos i stedet for.

mørbrad i fad flødesauce opskrift mørbradbøf i tomatsauce pasta spagetthi

Italiensk mørbrad i fad

Her er en super god opskrift på mørbrad i fad med et lækkert italiensk twist. Resultatet er møre og saftige mørbradbøffer med parmaskinke, der ledsages af en dejlig cremet tomat-flødesovs med peberfrugt, soltørrede tomater og frisk basilikum. Kort sagt en ret, der sprænger smagsbarometret.
4 fra 7 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 50 minutter
Samlet tid: 1 time 35 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Simon Glue
Ingredienser
Mørbrad i fad
  • 3 peberfrugter
  • 2 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • Lidt olivenolie
  • 600 gram hakkede tomater
  • 2 spsk soltørrede tomater
  • ½ bundt frisk basilikum
  • 1 tsk oregano
  • 1,5 dl fløde
  • 1 tsk salt
  • Peber
  • 1 svinemørbrad
  • 1,5 dl vand
  • 1 hønsebouillonterning
  • 150 g cherrytomater
  • 10 skiver parmaskinke
Til servering
  • Spaghetti eller brød
Fremgangsmåde
  • Forvarm ovnen til 200 grader.
  • Skyl peberfrugter, og skær dem i små tern (husk at fjerne kerner og de hvide hinder). Pil rødløg og hvidløg og hak begge dele fint. Kom grøntsagerne op i et ildfast fad, og vend dem med lidt olie. Sæt fadet i ovnen, og bag grøntsagerne i 10 minutter.
  • Blend imens de hakkede tomater med de soltørrede tomater og frisk basilikum. Rør blandingen sammen med oregano, balsamico, fløde, salt og peber.
  • Tag fadet med grøntsager ud af ovnen, hæld tomatsovsen over, og bland det godt. Sæt fadet tilbage i ovnen, og giv det 20 minutter, imens mørbraden forberedes.
  • Afpuds svinemørbraden, og skær den ud i bøffer. Bank dem lidt fladere, og krydr med salt og peber. Brun mørbradbøfferne godt af på begge sider ved høj varme i lidt olie. Læg dem til side, og lad dem køle en lille smule af.
  • Kog panden af med vandet, og opløs bouillonterningen heri.
  • Skyl cherrytomater, og skær dem i kvarte. Pak de brunede mørbradbøffer ind i parmaskinken.
  • Tag fadet med grøntsager og tomatsovs ud af ovnen, og tilsæt afkoget fra panden og cherrytomaterne. Rør det godt rundt.
  • Læg mørbradbøfferne ovenpå sovsen i fadet. Sæt fadet tilbage i ovnen, og giv det ca. 20 minutter mere, til bøfferne er møre, men stadig saftige.
  • Kog imens spaghetti eller anden pasta til servering af retten.
Opskriftsnoter
Til hverdag serverer jeg typisk retten med spaghetti, men hvis der er tid, er den helt fantastisk sammen med dette langtidshævede focaccia-brød.

 

 

instagram

 

Billeder

 

Inspiration

Italiensk Spaghetti Carbonara (opskrift)
Langtidshævede italienske durum boller (opskrift)
Ægte italiensk lasagne med klassisk kødsauce og bechamelsauce (opskrift)
Pasta med Kantareller á la Creme (opskrift)

 

Spørgsmål eller kommentarer

Du er meget velkommen til at skrive et spørgsmål, eller fortælle lidt om hvad du synes om opskriften. Tryk meget gerne på de 5 små stjerner oppe ved billedet i opskriften, og giv den også gerne karakter, hvis du skriver en kommentar (her skal du bare lige trykke på de små stjerner i kommentarfeltet). Det hjælper andre med at finde opskriften i Google.

4 from 7 votes (7 ratings without comment)
Følg
Giv besked ved
guest

0 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x