Test: SuperEQ Q1 Pro by OneOdio – støjreduktion og fornuftig lyd

Introduktion

SuperEQ Q1 Pro er et sæt in-ears høretelefoner fra kinesiske OneOdio. Det er de første in-ears fra OneOdio med aktiv støjdæmpning og transparency mode, som vi også kender fra f.eks. Apple Airpods Pro, som jeg tidligere har testet. Her er et meget billigt alternativ.

UPDATE:
Modellen er lige blevet taget af markedet inden den blev lanceret. Der kommer en opdateret udgave senere. Den ser vi frem til.

 

Specifikationer

Produktnavn: True Wireless Earphones with ANC Mode & Transparency Mode
Model: SuperEQ Q1 Pro
Active Noise Cancellation (25-28dB) / Transparency mode
Håndfri telefoni
Bluetooth version 5.0, rækkevidde 10m
Batteri, høretelefoner: 50 mAh
Batteri, etui: 300 mAh
Batteritid: Afspilning af musik: 5 timer (Bluetooth on, ANC off), 4 timer (Bluetooth on, ANC on)
Højtalerstørrelse: 10mm
Opladetid, høretelefoner: 1 time
Opladetid, etui: 1 time
Frekvensområde 20Hz-20KHz, Impedans (16Ohm)
Sensitivitet 96 +/- 4dB
Sved- og vandafvisning (IPX4)

 

Indhold i kassen

1x SuperEQ Q1 Pro ANC earphone
1x USB-C opladerkabel
1x Brugsvejledning (engelsk)
2x øredutter (Small/Medium) – Large er monteret fra start (I den testede version er medfølger kun Large, da den første test-sending var lavet sådan).

 

 

Design / byggekvalitet

De små earbuds er relativt lette, men virker alligevel af god kvalitet. Det er ikke samme kvalitetsfornemmelse som Apple Airpods, som er referencemodellen. Der er ikke så meget at sige til selve designet. På billedet herover kan du se at der er skrevet L/R, og så er der det lille “grå” panel i toppen på ydersiden, hvor du kan “tappe” på når du betjener dem. Allerøverst er der en lille LED, som viser om du har forbindelse (blå langsom blink) eller er i parringsmode (skiftevis rød/blå). Egentlig meget standard.

Opladningsboksen er plastikagtig og let. Den fungerer som den skal, men virker lidt billig. De 2 høretelefoner opbevares let deri, og begynder med det samme at lade. Når du tager earbuds ud af holderen, så kobler de automatisk sammen med din telefon/ipad. Det fungerer fint.

 

– Knapper og betjening
  • Pause / Play – et kort tryk på en af de to earbuds
  • Aktiver Voice assistant (Siri/Alexa etc) – tap 3 gange (bruges til f.eks. at skrue op/ned etc).
  • ANC / Transparency mode – tap og hold i 2 sekunder, så skifter du mellem de to.
  • Besvare opkald – kort tap på earbud’en
  • Afvise opkald – dobbelt tap på earbud
  • Afslutte opkald – kort tap på earbud (som når du besvarer)

 

Musik

Musikken er det vigtigste når det kommer til høretelefoner hvad enten det er in-ears eller over-the-ear. OneOdio’s SuperEQ Q1 Pro gør det godt. Der reklameres med en smart Equalizer, som sørger for at justere lyden alt efter lydstyrken, så du ikke mister bassen når du skruer ned. Problemet er ofte at bassen bliver alt for dominerende når du skruer op/ned for lyden, men det fungerer forbavsende godt. Bassen er velbalanceret i modsætning til flere billige kina-høretelefoner jeg har haft testet fra Wish/Ebay etc. Et nummer som Billie Eilish’s Bad Guy er en sang som hurtigt mister detaljer, hvis højtaleren i enheden ikke er god nok, men her fungerer det. Lyder en ikke helt så skarp som på Airpod Pro, men gør det godt. De er fine til både podcasts og alm. musik.

Telefoni

Telefonien fungerer fint

 

Active Noise Cancellation – ANC

SuperEQ Q1 Pro har som standard enten ANC eller transparency mode. ANC kender de fleste efterhånden og ved det er lækkert når man sidder i tog/bus/fly, hvor konstant støj filtreres fra. Det fungerer bedst i det store over-ear høretelefoner såsom Dali / Bose, men det kan faktisk også fungerer ok i earbuds. Det vigtigste er at du vælger øredutter der slutter tæt. ANC i disse Q1 er rigtig god, så den kan klart anbefales.

 

Transparency mode

Du kan få lyden igennem, så du kan fornemme hvad der sker omkring dig. Det foregår ved at lyde “optages” af mikrofonerne på ydersiden, og sender det ind via højtaleren. Det fungerer ok, men jeg synes stadig den filterer lidt for meget med. Men en god funktion, hvis man går rundt derhjemme eller bare vil være opmærksom på omgivelserne.

 

Batteritid

Batteritiden er ca. 4-5 timer hvilket svarer til andre earbuds, så det er acceptabelt. Det gode er at man let kan oplade dem, så de er klar på ny. Der er til ca. 2-3x opladning i den lille opladerboks, der medfølger. Opbevaringsboksen oplades via USB-C, hvor jeg nok havde håbet på at de kunne oplades trådløst, men man kan selvfølgelig ikke få alt til den pris. Opbevaringsboksen kan desværre ikke oplades trådløst, hvilket er ærgerligt. Jeg har vænnet mig til trådløs opladning herhjemme, hvor jeg har 3-4 lader rundt i huset, og der “plejer” jeg at lægge mine høretelefoner, så de altid er klar til farten. Men det fungerer sådan set fint med kablet, og de lader hurtigt.

 

Pris

Da modellen er taget af markedet, så er prisen heller ikke aktuel.

Billeder

 

instagram follow følg mig på Livets små ting

 

Det med småt
For en god ordens skyld skal nævnes at høretelefonerne er stillet til rådighed af OneOdio. De har ikke haft indflydelse på testens udformning, ordlyd eller konklusion. Den står jeg som altid 100% inde for. Links på siden kan være såkaldte "reklamelinks", som støtter bloggen i tilfælde af køb. Prisen vil altid være den samme for dig hvad enten du benytter links eller ej – så jeg håber du vil støtte, hvis du alligevel overvejer at købe.

 

 

Inspiration

Her kan du læse mine gennemgange af nogle andre fine in-ear høretelefoner.

Apple Airpods Pro med trådløs opladning (model 2019)
Wavell ONE – trådløst sports headset

Hvis du derimod søger de bedste over-the-ear høretelefoner, så tjek disse ud:

Dali IO-6 bluetooth høretelefoner – Referencemodel mht. bedste lyd!
Bose QuietComfort 35 II (fremragende støjreduktion og smuk lyd)

Se hele udvalget af høretelefon-tests i sektionen “Lyd og Billede“.

 

Konklusion

  • Design / Byggekvalitet
  • Daglig brug
  • Lyd - Musik
  • Lyd - Telefoni
  • Batteritid
  • Pris
3.9

Min samlede vurdering

OneOdio’s SuperEQ Q1 Pro høretelefoner gør det rigtig fint, og de fleste vil være tilfredse med dem. Kvaliteten af lyd (både musik og telefoni) er fin, hvorimod byggekvaliteten er noget plastikagtig – dog uden at virke som noget bras. Til prisen får du et god sæt in-ears høretelefoner – perfekt til børnene etc. Jeg kunne ikke få dem til at passe 100% med de medfølgende øredutter – så lidt udfordringer der.

Gode ting

  • Pris
  • Lydkvalitet
  • ANC / Transparency mode
  • Balanceret bas
  • Styring af Siri/Alexa etc.
  • Trådløs telefoni

Dårlige ting

  • Plastikagtige
  • Opbevaringsboks kan ikke oplades trådløst
  • ANC kunne være kraftigere, men ok.

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *