HovedretOpskriftThermomix

Boller i Karry på Thermomix (opskrift)

Introduktion

Her er en opskrift på boller i karry på din Thermomix – altså hvor hele retten fra start til slut tilberedes på din Thermomix (TM5/TM6). Søger en almindelig super velsmagende opskrift på Boller i karry (direkte link), så se opskriften som jeg tidligere har lagt på hjemmesiden via linket.

Hvis du ikke kender Thermomix TM6, så er det en maskine, der kan stege, dampe, varme, hakke og meget mere. Der kommer en anmeldelse af den senere på bloggen. Det gør det let at lave det hele i en maskine.

Boller i Karry (Thermomix) er let, da du ikke skal have gang i en massen andre ting. Det hele tilberedes let på din Thermomix. Da den laves i Thermomixmaskinen, så bruges her en lille smule kartofler til at gøre saucen tyk. Du kan også lave en klassisk jævning, og hælde i til sidst, hvis du ikke har et par kartofler i køleskabet.

God fornøjelse.

 

boller i karry thermomix tm6 tm5 opskrift hjemmelavet thermomixer

Boller i Karry på Thermomix

Let opskrift, og det hele laves på een gang i din Thermomixer. Sådan 🙂
4.63 fra 8 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 personer
Kalorier: 386kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
Fars til kødboller
  • 50 gram løg (Zitauer)
  • 400 gram hakket svine/kalvekød
  • 1 æg
  • 40 gram hvedemel
  • 1 dl mælk
Grønt ved siden
  • Broccoli, ærter, bønner (frit valgt)
Karry Sauce
  • 1 alm. løg (prøv halvt løg og halvt æble)
  • 30 gram olie
  • 3 tsk karry
  • 2 bouillionterninger (okse- eller svine)
  • 150 gram kartofler (i små stykker) (150g = 2 mellemstore kartofler)i stedet for mel jævning)
  • 800 gram vand
  • 1,5 dl fløde (skal i til allersidst)
Ris
  • 200 gram ris (Basmati / Jasmin)
Udstyr
  • Thermomix TM5 eller TM6
Fremgangsmåde
Fars
  • Kom løg i, og hak 5 sekunder, hastighed 5
  • Tilsæt resten af ingredienserne til farsen (melet først, så det ikke klistrer op af siderne)
  • Rør sammen i 30 sekunder, hastighed 2 (med omvendte drejeretning).
  • Brug lidt fedtstof på dit Varomafad, og læg bollerne heri, og stil til side indtil resten er klar.
Grøntsager
  • Kom dine grøntsager (broccolibuketter el. lignende) i Varomabakken - altså den der sættes i oven over kødet. Stil til side indtil de sidste 5-6 minutter.
Karrysauce
  • Kom løg i og hak i 5 sekunder, hastighed 5.
  • Tilsæt olie og karry og lad det stege i 4 minutter, 120 grader, hastighed 1
  • Tilsæt resten af ingredienserne pånær fløden.
Ris
  • Risen kommes i dampindsatsen og sættes ned i røreskålen.
  • Varomafadet med kødboller (ikke grønt) placeres ovenpå skålen og sæt Thermomix'eren til 28 minutter, 110 grader, hastighed 1.
  • 5 minutter før tiden løber ud kan du røre i risene, og du kan sætte grøntsagsbakken ind øver i Varoma'en (indstil tiden på f.eks. 23 minutter i trinnet ovenfor, hvis du vil være sikker).
Lige før servering
  • Når tiden er udløbet, så tag Varomaindsatsen af sammen med risen, og sæt tilside (dækket af et viskestykke eller lignende).
  • Tilsæt fløde til karrysaucen. Blend saucen 30 sekunder, hastighed 6.
  • Smag til med salt, peber og evt. karry. Blend igen i 10 sekunder, hastighed 2.
  • Servér karrysaucen i et fad med bollerne i (alternativt ved siden af). Grøntsager og ris kommes også i en skål.
Opskriftsnoter
  • Prøv at tilsætte et æble sammen med løget, der blendes. Æblet skal være skrællet og uden kernehus. Det giver et ekstra lille pift 🙂
Velbekomme til jer alle 🍀
Ps. Kalorieberegningen er baseret på 1/4 af de samlede ingredienser dvs. både kødboller, karrysauce og ris. Så faktisk en ret "sund" ret selv om der er lidt fløde i.
Ernæringsfakta
Antal: 1person | Kalorier: 386kcal | Kulhydrater: 63g | Protein: 9g | Fedt: 9g | Kolesterol: 53mg | Natrium: 21mg | Kalium: 89mg | Fibre: 1g | A vitamin: 3IU | Calcium (kalk): 1mg | Jern: 2mg

følg mig på instagram

 

Billeder

 

Hvad synes du om opskriften?

Hvis du kunne bruge opskriften vil jeg sætte kæmpe stor pris på, hvis du vil trykke på de 5 små stjerner under billedet oppe i opskriften. Det betyder meget. Du kan også tilføje stjerner hvis du skriver en kommentar nederst.

Kommentarer og spørgsmål?

Du er altid meget velkommen til at stille et spørgsmål i kommentarfeltet (hop derned). Har du gode tips til, som du vil dele med andre, så skriv dem endelig. Du kan også dele billeder, hvis du har lyst.

Rigtig god dag 🍀

 

Inspiration

Indisk Butter Chicken – den klassiske udgave (opskrift)
Svensk pølseret – den originale udgave (opskrift)

4.63 from 8 votes (6 ratings without comment)
Følg
Giv besked ved
guest

5 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Inga Grøn
Inga Grøn
1 År siden

Retten smager dejligt. Men jeg reducere vandet til det halve, fordi jeg syntes at der er alt for meget væske.

Jesper Holm
Jesper Holm
2 år siden

Når du skriver f. eks: “4 minutter, 120 grader, hastighed 1”. Er de 4 minutter så fra når den når 120°C eller er det fra kold?

Jens peter engels
Jens peter engels
3 år siden

Super opskrift. Takker 🙂
Jeg vil lige give et fif videre. Hvis man vil lave det uden ris, så tag ca. 1/3-1/2 af vandet væk (da risene suger en del af det). Ellers bliver det for tyndt.

Fin blog du har dig her.

5
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x