Indisk Butter Chicken – den klassiske udgave (opskrift)
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Indisk mad står for mig som noget helt vidunderligt – og specielt den klassiske Butter Chicken. Indisk Butter Chicken, og kendt som murgh makhani, består af lækre kyllingestykker i en lækker, blød og cremet smør/fløde tomatsauce. Oprindelig blev den opfundet af Kundan lai Gujral, som ejede en populær restaurant i Delhi kaldet Moti Mahal.
Vi har selv rejst rundt i Indien og har sågar familie derfra, og det her er en af vores absolutte favoritter. Børnene er helt vilde med den lækre sauce. Her er en super god og faktisk meget let udgave af den indiske klassiker – Butter Chicken!

Indisk Butter Chicken
Ingredienser
Marineret kylling
- 6 kyllingebrystfilet (eller lignende uden ben) (ca. 1000 g / 6 personer)
- 1,5 spsk garam masala krydderi (kan købes færdigt - eller laves selv)
- 2 fed hvidløg (finthakket/knust)
- 1 tsk salt
- 1 tsk gurkemeje
- 6 spsk yoghurt (foretrækker græsk yoghurt)
Butter sauce
- 2 spsk olivenolie
- 75 gram smør
- 2 løg (medium/stort - finthakket)
- 2 fed hvidløg (finthakket)
- 1,5 spsk ingefær (finthakket/blendet)
- 3,5 spsk garam masala
- 1 tsk spidskommen
- 400 gram tomater (finthakket, 400 gram = 1 ds hakkede tomater)
- 140 gram tomatpuré (140 gram = 1 stor dåse tomatpuré)
- 1 tsk chilipulver (alt efter behag)
- 1 tsk stærk paprika
- 1 tsk salt
- 1/4 liter piskefløde
- 1 spsk sukker
- 3 laurbærblade (kan undlades)
Tilbehør
- Ris (f.eks. Basmati ris)
- Naanbrød (Opskrift på Naanbrød)
- Frisk koriander
Udstyr
- Dyb stegepande
Fremgangsmåde
Marinade + kylling
- Skær kyllling i mindre stykker
- Tilsæt alle krydderier og yoghurt. Rør det godt sammen. Stil det i køleskabet i mindst 3 timer og gerne 12-16 timer. Jeg laver det normalt om morgenen, og så står det hele dagen.
Butter sauce
- Tilsæt olien og steg den marinerede kylling i mindre portioner, så du kan få lidt stegefarve. Kom op i en tallerken ved siden af efterhånden som det er stegt. Ca. 3 minutter pr. del. Kylling varmes videre til sidst i saucen også.
- Når kyllingen er stegt, så kom smøret i den "tomme" pande.
- Kom den finthakkede (evt. blendede) hvidløg, løg og ingefær i og svits til det får lidt farve. Skru lidt ned og tilsæt garam masala og spidskommen.
- Tilsæt så de hakkede tomater og tomatpuré. Tilsæt de resterende ingredienser (uden fløde, laurbærblade og kylling), og lad det simre i ca. 10 minutter. Blend evt massen, for at få saucen helt jævn.
- Herefter kommer du kyllingen retur i den lækre cremede sauce, og smider 2-4 laurbærblade ved. Lad de simre på varmen i yderligere ca. 10 minutter inden servering.
- Tilsæt fløden til allersidst, når retten tages af varmen. Serveres umiddelbart efter.
Opskriftsnoter
- Retten er fantastisk dagen efter, så du kan lave den på forhånd, hvis du f.eks. får gæster dagen efter.
- Kan fryses selv om der er fløde og yoghurt i retten. Den får en lidt grovere sauce-struktur, men smager stadig himmelsk.
- Lad gerne marinade+kylling stå i minimum 12-16 timer. Det er tricket for en super velsmagende kylling.
- Hvis saucen er for tyk, så tilsæt 0,5-1 dl. vand ekstra.
- Prøv at tilsætte 3 spsk finthakkede mandler de sidste 5 minutter. Det giver en super lækker fylde/smag til saucen.
Ernæringsfakta
Billeder
Inspiration
Indiske naanbrød med hvidløg (opskrift)
Chicken Tikka Masala – Let og super velsmagende (opskrift)
Simpel spicy spidskål (opskrift)
Hjemmelavet garam masala krydderiblanding (opskrift)
Spørgsmål eller kommentarer
Du er velkommen til at uploade et billede i kommentarfeltet længere nede. Du må selvfølgelig også stille spørgsmål, eller fortælle, hvad du synes om opskriften på butter chicken (hop derned). Har du nogle fif til, hvordan du plejer at lave den, måske, endnu bedre, så giv gerne lyd…
- Fix: Apple Music Family sharing does not work - 7. februar 2023
- Xpeng G9 elbil – SUV elbil med 1500kg på krogen - 5. februar 2023
- Soya sauce med chili til asiatisk / østens mad (opskrift) - 5. februar 2023
- Tur til alperne i Tesla Model 3 SR+ - 4. februar 2023
- Hjemmelavet smør i Thermomix (opskrift) - 31. januar 2023
- Test: ProScreenCast SC01 – 4K streaming med Airplay/Cast - 22. januar 2023
- Muffins med blåbær – glutenfri og laktosefri (opskrift) - 19. januar 2023
- Chokoladeroulade med kakaocreme (opskrift) - 15. januar 2023
Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.
Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...
SÅDAN DER… Jeg undskylder lige de store bogstaver men wauuuuu, hvor smagte det godt. Det er den bedste ret jeg har fået meget meget længe. Den gik rent ind hos vores 3 drenge. Den ene gik før i seng fordi han havde spist meget butter chicken… haha… sådan kan det gå når det smager godt.
Det er hermed min nye yndlingsopskrift. Jeg tror faktisk vi bliver nødt til at lave endnu en portion her i weekenden. Vi ELSKER butterchicken herhjemme nu… Kæmpe thumbs up herfra
Kære Pernille.
Mange tak for de fine ord 🙏👏🙏👏
Så kan man da kun blive glad. Vi er også ællevilde med Butter Chicken hos os. Rigtig god dag og mange tak igen 🙌❤️
KH Lars 🍀
Velbekomme. Skriv endelig, hvis I har spørgsmål til min butter chicken opskrift
KH Lars 🍀