FranskHovedretOpskrift

Fondue Comté – Ostefondue (opskrift)

Introduktion

Hvis du har været i Jura området i det nordlige Bourgogne, så er du måske stødt på Fondue Comté når du har besøgt det små restaurationer rundt i området. Fondue kender de fleste, og Comté er en stor hård ost fra området.

I den lille by Arbois ligger restaurantet La Finette, som har ligget der i evigheder. La Finette laver de klassiske franske retter, som løgsuppe og ikke mindst Fondue Comté. Priserne er yderst fine. Ca 100 Euro for 4 personer inkl. drikkevarer. Du kan læse mere her: Tripadvisor eller på Google Maps.

la finette
På La Finette kan du i receptionen se, hvor mange af de store Comté oste de har brugt siden de åbnede… hver ost veje ca 40 kg.

 

Nå, men opskriften på den klassiske franske ostefondue (fondue comté) kommer lige her.

 

Opskriften

opskrift ostefondue oste fondue comte fransk

Ostefondue - Fondue Comté

Opskriften på den klassiske franske ostefondue Fondue Comté fra Jura området i det nordlige Bourgogne.
5 fra 3 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Hovedret
Køkken: Fransk
Forb. tid: 25 minutter
Antal: 4 Personer
Kalorier: 1411kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 600 gram Comté ost - lagret 8 måneder
  • 400 gram Comté ost - lagret 14 måneder
  • 5 dl Côtes du Jura hvidvin
  • 1 knust fed hvidløg
  • Muskatnød
  • Gammelt brød skåret i store tern (eller bare i skiver)
Fremgangsmåde
  • Gnid fonduegryden med hvidløgsfed. Skær Comtéen i tynde strimler, eller riv den, og kom den i gryden.
  • Varm op og tilsæt hvidvinen. Hæld den i lidt efter lidt og rør konstant med en træske, indtil Comtéen er helt smeltet.
  • Du kan justere konsistensen ved at tilsætte lidt mere vin, hvis den er for tyk.
  • Smag til med friskkværnet muskatnød. Bliv ved med at røre rundt hele tiden mens du tilsætter muskatnød. Fonduen skal have udseende af en glat og homogen creme.
  • Tænd fondueblusset på bordet. Sæt gryden henover og rør godt rundt indtil i begynder osteeventyret.
  • Velbekomme
Opskriftsnoter
Bræk stykker af brødet (eller brug tern), og dyp dem i din fondue comté. Du kan også dyppe champignon, kantareller el. lignende men normalt er det kun brød og ost. 
Ernæringsfakta
Antal: 1person | Kalorier: 1411kcal | Kulhydrater: 52g | Protein: 85g | Fedt: 85g | Mættet fedt: 48g | Flerumættet fedt: 6g | Monoumættet fedt: 26g | Transfedtsyrer: 1g | Kolesterol: 275mg | Natrium: 2264mg | Kalium: 436mg | Fibre: 4g | Sukker: 8g | A vitamin: 2372IU | C Vitamin: 1mg | Calcium (kalk): 2663mg | Jern: 4mg

 

Billeder

 

Hvad synes du om opskriften?

Hvis du kunne bruge opskriften vil jeg sætte kæmpe stor pris på, hvis du vil trykke på de 5 små stjerner under billedet oppe i opskriften. Det betyder meget. Du kan også tilføje stjerner hvis du skriver en kommentar nederst.

 

Inspiration

Quiche Lorraine – fransk ostetærte med bacon/flæsk
Tartar med confiteret æggeblomme og chips af skorzonerrødder (opskrift)
Laksefragilité med 2 slags laks (opskrift)

 

Kommentarer og spørgsmål?

Har du prøvet ostefondue, og hvad tænker du om det? Du er altid velkommen til at stille et spørgsmål i kommentarfeltet (hop derned). Har du gode tips til, som du vil dele med andre, så skriv dem endelig. Du kan også dele billeder, hvis du har lyst.

Rigtig god dag 🍀

 

 

5 from 3 votes (2 ratings without comment)
Følg
Giv besked ved
guest

2 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Stephanie Bertelsen
Stephanie Bertelsen
2 år siden

Fondue med Comté ost er super lækkert, men man skal klar have både champignon, portobello etc at supplere med. Ellers kan det godt blive lidt fedt i længden 🙂
Elsker det…

2
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x