Gulerodskage med hvid creme (opskrift)
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Her er den klassiske lækre gulerodskage med hvid creme på toppen, der vækker minder hos de fleste. Den perfekte balance mellem kanel, sukker, gulerødder og smør er unik. Der findes mange opskrifter, men den her går du ikke galt i byen med. Kagen forbliver svampet, og den lækre flødeosttopping er super lækker – og jeg synes du skal prøve den, hvis du ikke allerede er ombord. En lækker gulerodskage er perfekt til kaffebordet.
Gulerodskage med hvid creme
Ingredienser
Gulerodskage
- 300 gram smør (blødt)
- 4 æg
- 300 gram hvedemel
- 300 gram brun farin
- 1 spsk kanel
- 3 tsk bagepulver
- 400-450 gram gulerødder (revet)
- 100 gram valnødder/mandler/hasselnødder (hakket - kan sagtens undlades)
- Gem evt. lidt nødder til topping
Flødeost topping
- 2 stk flødeost naturel (a 200gram)
- 1 dl flormelis
- 4 tsk citronsaft (friskpresset)
- 0.5-1 tsk vaniljesukker
- 1 spsk Fintrevet citronskal (øko - kan undlades)
Udstyr
- Fad på ca. 20x30 cm.
Fremgangsmåde
- Tænd ovenen på 175 grader alm. varme og en rist på næst-nederste rille.
- Kom smør, æg og brun farin i din køkken maskine og rør det godt sammen til en jævn masse. Brug evt. en elpisker, hvis du laver det i en alm. skål. Det kan man sagtens.
- Kom mel, bagepulver og kanel ned i massen, og til sidst tilsætter du så de revne gulerødder. Rør det sammen, så melet er godt opløst.
- Kom dejen i dit fad (ca. 20x30 cm), og bag kagen ca. 60 minutter ved 175 grader. Stik evt. i kagen med en kniv når du når 50-55 minutter, og se om noget hænger ved. Hvis ikke, så kan du tage den ud der. Du skal ikke være så nervøs for at give den lidt for længe, da den bevarer fugtigheden pga. gulerødderne.
- Når kagen tages ud af ovnen skal den køle af inden toppingen kommer på. Kom den evt. i køleskab/fryser, hvis du har "travlt".
Flødeost topping
- Kom flødeosten op i en mindre skål sammen med flormelis, citron, vaniljesukker og citronsaft. Rør det godt sammen.
- Når kagen er afkølet, så fordeler du flødeostcremen ud over kagen i et jævnt lag.
- Pynt evt. med hakkede nødder (valnødder/hasselnødder/mandler), og lidt revet citronskal.
Opskriftsnoter
- Du kan også med fordel lave små gulerodskage muffins. Fyld din muffinform ca. halvt op, og bag dem ved alm. varme på 200 grader i ca. 15 minutter. Hvis du laver muffins, så vil jeg anbefale at bruge en sprøjtepose, når du skal fordele din topping.
- Gulerødder kan erstattes af squash, hvis du ønsker at forsøge noget helt andet. Squash indeholder mere væske, så du skal lige klemme de friskrevne strimler for væske inden du smider dem i skålen. Prøv evt. halv/halv med gulerødder/squash.
Ernæringsfakta
Billeder
Spørgsmål eller kommentarer
Skriv meget gerne i kommentarfeltet hvis du har forslag til opskriften, og du kan som altid også dele dit eget billede. Enten i kommentar feltet – men endnu bedre ved at tagge @livetssmaating på dit Instagrambillede.
Inspiration
Der er selvfølgelig mange andre lækre kager, som du kan hoppe ombord i. Prøv nogle af mine favoritter.
Hjemmelavet kanelstang med remonce (opskrift)
Hjemmelavet jordbærtærte med mazarinbund (opskrift)
Drømmekage – den lækre med ekstra god topping (opskrift)
Æblekage med sukker og kanel – super let (opskrift)
Du kan også hoppe ind under min “Dessert og kage sektion“. Der er vanvittigt mange gode kager. Velbekomme
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Hej hvor meget mel skal der i gulerodskagen hilsen Louise
Hej Louise. Sorry ☺️😂 den bliver tilføjet med det samme. Ved ikke hvordan det er smuttet.
Der skal 300 gram hvedemel i kagen 👍👍
Den her er fantastisk. Prøv den endelig hvis du elsker en velsmagende og svampet krydderkage. Love it ❤️👏😇😃
Hej Janne.
Tusind tak for de fine ord ❤️👏🙏🙌