OpskriftTilbehør

Hjemmelavet guf med jordbær-, lakrids- eller din egen smag (opskrift)

Introduktion

Sommeren nærmer sig stille og roligt, og hvad rimer mere på sommer end en gammeldags isvaffel med hjemmelavet guf på toppen. Det er super let at lave, og så kan du lave din helt egen smag. Her er et par tips til hvad jeg synes du skal prøve. Min egen favorit er klar lakridspulver. Jeg ELSKER lakridssmagen sammen med sødmen fra guffen.

Du behøver selvfølgelig ikke tilsætte noget, da du også sagtens kan lave den helt klassiske guf uden anden smag en “sødme”.

 

hjemmelavet guf isvaffel med sukkerskum jordbærguf rødt hvidt gammeldags isvaffel med hindbær guf

Hjemmelavet guf f.eks. med jordbær, hindbær, blåbær eller lakrids?

Vil du lave hjemmelavet guf til isvaflen, eller bare som topping til lidt is? Det er super let, og tager ikke mange minutter. Til gengæld slipper du for alle mulige tilsætningsstoffer.
4.62 fra 13 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Forb. tid: 7 minutter
Pisketid: 8 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Antal: 8 personer
Kalorier: 131kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
Klassisk guf
  • 250 gram sukker
  • 1 dl vand
  • 100 gram æggehvider (ca. 30-35g æggehvide pr. æg)
Egen smag
  • 2-4 spsk lakridspulver eller syltetøj med jordbær/hindbær/blåbær (blend evt. først for at undgå klumper)
Udstyr
  • Køkkenmaskine med piske-funktion (alternativ elpisker)
Fremgangsmåde
  • Varm vand og sukker op i en gryde indtil sukkeret er opløst (sukkerlage). Stil den til afkøling (til lillefinger varm).
  • Pisk æggehviderne helt stive. Brug helst en køkkenmaskine, så du har hænderne frie.
  • Tilsæt så sukkerlagen i en tynd stribe under samtidig piskning.
  • Når alt er kommet i, så pisk videre i ca. 5-8 minutter, indtil guffen får en fin konsistens og bliver "blank og glat"
  • Tilsæt så den smag du ønsker og pisk et øjeblik igen. Prøv lakrids, hvis du ikke har prøvet det før.
  • Opbevares på køl indtil du skal bruge den.
Opskriftsnoter
Server på toppen af en isvaffel, eller bare til is.
Når du tilsætter din egen smag, så smag undervejs. Der kan være meget forskel på hvor kraftige marmelade etc er.
Hvis du gerne vil have lidt ekstra "farve", så brug evt. en lille smule frugtfarve. Det kan være svært at farve den meget rød med jordbærsyltetøj alene.
Velbekomme
Ernæringsfakta
Antal: 1portion | Kalorier: 131kcal | Kulhydrater: 31g | Protein: 1g | Sukker: 31g

 

Inspiration

Hjemmelavet jordbæris / hindbæris
Hjemmelavet jordbærtærte
Pandekager – den bedste opskrift på pandekagedej

 

Spørgsmål eller kommentarer

Du er velkommen til at uploade et billede i kommentarfeltet længere nede. Du må selvfølgelig også stille spørgsmål, eller fortælle, hvad du synes om opskriften på hjemmelavet guf (hop derned).

4.62 from 13 votes (11 ratings without comment)
Følg
Giv besked ved
guest

7 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Mette Eriksen
Mette Eriksen
3 år siden

Jeg vil prøve opskriften til årets vejfest, hvor vi jo har fest for børn og voksne. Men kan man lave det flere timer inden brug og hvor mange er opskriften til (ca antal is)?

Birgit Jepsen
Birgit Jepsen
4 år siden

God opskrift. Elsker guf og den er altså super god. Brugte min ankarsrum maskine og den var super let. Tak 👏💪

Michelle
Michelle
Svar til  Birgit Jepsen
1 År siden

Vil man kunne lave det dagen før og så have det på køl ?

7
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x