Chicken Tikka Masala – Let og super velsmagende (opskrift)
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Chicken Tikka Masala er nok den mest berømte indiske ret – og med god grund. Den smager fantastisk, er let at lave, og så er det en mager ret med kylling. Efter at have forsøgt utallige opskrifter over de seneste år var vi i Indien i starten af 2017, hvor vi samlede lidt ekstra gode råd. Det har givet denne super lækre opskrift som er nem at gå til.
Garam Masala er en krydderiblanding, som du kan få hos din lokale grønthandler eller i de fleste større supermarkeder. Den indeholder bl.a. spidskommen, koriander, nelliker og mange andre fine ting.
Opskriften
Herunder er opskriften, så du let kan have den liggende ved køkkenbordet, når du skal lave Tikka Masala. Du kan også let printe den.
Indisk Chicken Tikka Masala (kylling)
Ingredienser
Kylling med marinade
- 500 gram kylling uden skind og ben
- 1 dl yoghurt (drænet, evt. græsk 5-10%)
- 2 tsk groft havsalt
- 1 tsk gurkemeje
- 2 tsk garam masala
- 1 tsk chilipulver (obs at der er forskel på styrke)
- 1 spsk hvidløg (2 store finthakkede fed, evt. presset)
- 1 spsk ingefær (finthakket evt. revet)
- 150 gram limesaft (2 lime)
Tikka Masala sauce
- 200 gram løg (finthakket)
- 2 tsk hvidløg (ca. 2 fed - finthakket)
- 2 tsk ingefær (finthakket)
- 1 tsk gurkemeje
- 1 dåse koncentreret tomatpuré (store dåse el. 2 små)
- 3 spsk mandelmel (evt. 3 skefulde mandler meget finthakket)
- 4 dl vand
- 1 dl piskefløde
- salt
- 3-4 spsk. olie til stegning
Indisk agurkeraita
- 2 dl yoghurt
- 1 agurk i fine små tern
- 0.5 tsk spidskommen (stødt)
- 1 tsk groft havsalt
Fremgangsmåde
Kyllingen forberedes
- Bland yoghurt, salt, gurkemeje, garam masala, limesaft, chili, hvidløg, ingefær sammen i en skål.
- Skær kyllingen i små stykker (ca. 2-3 cm) og bland det godt rundt i marinade. Lad det stå mindst en time på køkkenbordet. Du kan evt. lave det dagen før, og komme det i køleskab. Du kan også blande det hele i en plastikpose.
- Hæld marinaden og kyllingestykkerne op i et ildfast fad, og kom det ind i en forvarmet ovn ved 240-250 grader i 14-15 minutter.
Tikka Masala sauce
- Kom olien i en tykbundet gryde, og steg løg og hvidløg indtil de bliver fine gyldne.
- Skru lidt ned for varmen, og tilsæt så ingefær og tomatpuré og rør godt rundt.
- Til sidst tilsættes gurkemeje og mandler sammen med vandet.
- Kog saucen godt igennem nogle minutter og tilsæt kyllingen (inkl. marinade saucen fra fadet).
- Til sidst smages retten til med salt, og evt. mere chili, hvis den er lavet for mild. Husk at du altid kan sætte chilien på bordet, så børnene også kan være med 🙂Få minutter inden servering tilsættes fløden.
Agurkeraita
- Yoghurt og agurke-tern blandes sammen.
- Smages til med spidskommen og salt. Stil i køleskab indtil servering (serveres bedst helt afkølet)
Opskriftsnoter
Ernæringsfakta
Inspiration
Indiske naanbrød med hvidløg (opskrift)
Indisk ret med oksekød og Garam Masala (opskrift)
Billeder
Her er lidt billeder af processen mens jeg lavede Chicken Tikka Masala.
Spørgsmål eller kommentarer?
Du må meget gerne stille spørgsmål nedenfor, og jeg håber du også vil dele din oplevelse med opskriften (evt. et lille billede). Du må også meget gerne give opskriften 5 stjerner (tryk på stjernerne over billeder) eller ved at skrive en kommentar, hvor du samtidig trykker på de 5 stjerner i kommentarfeltet. Det betyder uendeligt meget for bloggen. På forhånd tak 🙂
[fblike]
.
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Hej. Kan man erstatte mandelmel med anden type mel? Den opskrift skal dæleme prøves😊 P.S. du må hilse din mor fra mig – vi har arbejdet sammen på KGA😊
Hej Betina. Du kan evt. bare undlade det. Det bliver stadig rigtig godt 😊 Mandelmel giver lige en lille smule “grynethed” til saucen, som er god – men som nævnt, så undlad den bare, hvis du ikke har mandler.
Jeg skal selvfølgelig nok hilse 😁
God weekend
Lars 🍀
Er 150g limesaft måske lige i overkanten?
Det er til marinaden. Og det giver en fin syrlighed. Du kan jo bare reducere til halvdelen hvis du synes det er for meget. Jeg lover dig det smager fremragende hvad enten du gør det ene eller andet 😊😉
God fornøjelse
[…] Butter Chicken – den klassiske udgave (opskrift) Chicken Tikka Masala – den bedste (opskrift) Indiske naanbrød med hvidløg (opskrift) Ananas pickles / ananas chutney (opskrift) Ondwa Semolina […]
[…] Chicken Tikka Masala – den bedste kyllingeret fra Indien (opskrift) Indisk ret med oksekød og Garam Masala (opskrift) Indiske naanbrød med hvidløg (opskrift) […]
[…] pickles passer perfekt til Chicken Tikka Masala. Du kan opbevare denne type ananas chutney i ugevis på køl, men vi plejer at lave det samme […]
Den smagte fantastisk! Jeg rev limeskallen med i marinaden. Det kan anbefales.
Tusind tak 🙏🙌
Og tak for en fantastisk god tip 😍
KH Lars 🍀
Smager fantastis
[…] italiensk lasagne med klassisk kødsauce og bechamelsauce (opskrift) Chicken Tikka Masala – Let og super velsmagende (opskrift) Boller i karry – den hurtige udgave […]
Super god opskrift! Vi lavede den her til aften med ris og den lækre reita. Kan anbefale at komme lidt spidskommen og stødte koriander i ?
Hej Nina. TUSIND tak for de fine ord ?
Både koriander og spidskommen er en del af den garam masala man tilsætter, men hvis man har købt den hos den lokale grøntmand eller lignende, så kan man fint tilsætte mere ? Jeg elsker selv smage af netop de to ting, så jeg er ALL-in ?. Du skulle ikke lige have et billede du kunne smide online her i kommentaren? Ville elsker at se resultatet ?
Super opskrift. Kan anbefale at hakke mandlerne knapt så fint – det giver en lækker “crunchy” fonemmelse 🙂 Lavede også naan-brød som hurtigt blev et hit!
Fedt at høre Ole.
Børnene hos os er mest til de mere fine mandler ? men bestemt en super idé.
Naan brød er fantastisk.
Tak for tilbagemeldingen ❤️
God dag
Jeg har lige lavet Chicken Tikka Masala, og det var super lækkert! Også familien var meget begejstrede.. Næste gang håber jeg, at der er en opskrift på ananas pickles også, så vi kan få det til retten. Jeg lavede blomkålsris til, og det smagte dejligt til.
LKH du mangler at påføre, hvornår vandet skal i retten. Jeg tænker at 3 dl vand er nok!?
Vh
Inge Lise
Hejsa.
Lidt sent svar, men TUSIND tak 🙂
Mht. at tilsætte vand, så står det under punkt 3. Det må have smuttet. Jeg skal nok få lavet en opskrift på de lækre ananas pickles. De er SÅ lækkert til indisk mad.
Godt nytår
Annanas pickles, kan jeg bare ikke finde den? eller måske findes den ikke. Iøvrigt en dejlig opskrift.
https://drkoch.dk/ananas-pickles-opskrift-ananas-chutney/
Værsgo ❤️
Fandt lige opskriften her til eftermiddag og lavede den her til aften. Den er rigtig god, og smager super godt. Takker
Hej Amalie.
Er super glad for du synes om opskriften. Jeg er helt vild med retten selv og alle vores gæster plejer også at synes rigtig god om den ?
God weekend.
KH Lars
Super lækkert, har lige lavet det i dag 😊👍
Tusind tak for den fine tilbagemelding 🙏🙏
Dejligt at kunne inspirere lidt i denne Corona tid.
Rigtig god aften
KH Lars 🍀
Så er der mulighed for at lave din helt egen Tikka Masala. Smager helt fantastisk, og er let at lave…
Velbekomme…