Indiske naanbrød med hvidløg (opskrift)

Introduktion

På vores rejse rundt i indien oplevede vi mange forskellige måder at lave naanbrød på. Her er den opskrift jeg synes bedst om. Det er jeg sikker på du også vil gøre. Naanbrød med hvidløg passer super godt til det meste indiske og asiatiske mad. Prøv at lave dem – det fortryder du med garanti ikke.

 

Opskriften

I opskriften er der lavet til 4 voksne. Du kan selvfølgelig altid lave mere eller mindre, hvis du ikke ønsker så mange brød.

 

5 fra 6 stemmer
Naanbrød med hvidløg
Print opskriften
Naanbrød med hvidløg (eller uden)
Forberedelse
40 min
Tilberedning
48 min
Samlet tid
1 t 28 min
 

De indiske naanbrød er fantastiske. De smager simpelthen så godt at man skal huske at spise noget af den resterende mad også. Her er en opskrift, hvor du kan let kan lave dem både med og uden hvidløg.

Kategori: Tilbehør
Køkken: Indisk
Antal: 12 brød
Kalorier: 260 kcal
Ingredienser
Naanbrød
  • 40 gram gær
  • 2 dl vand (lunkent)
  • 1,5 spsk honning (f.eks. akasiehonning)
  • 1,5 dl yoghurt (græsk - ca. 160 gram)
  • 3 tsk salt
  • 100 gram groft mel (fuldkorn etc.)
  • 450-500 gram hvedemel
Hvidløgs smør til pensling
  • 40 gram smør
  • 3-4 fed hvidløg (finthakket el. presset)
Fremgangsmåde
Naanbrød
  1. Kom gæren i vandet og opløs den. Tilsæt så sukker, yoghurt, salt og groft mel. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt. Brug gerne en røremaskine. Ælt dejen til den er glat, men ikke klistret. Tager 5-8 minutter.

  2. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Dæk med en opklippet plastikpose. Tager ca. 45 minutter, hvis det står lunt.

Lav hvidløgssmør / smørelse
  1. Smelt smøret i en lille gryde, og pres de 3 fed hvidløg ned i smøret, hvor de "steger" med i ca 2 minutter. Herefter hælder du det over i en lille skål, så det er klar til at pensle brødene med. Hæld evt. gennem en lille si for at få "hvidløgsstykkerne" væk.

  2. Hvis du vil lave naan brød uden hvidløg, så smelter du bare noget smør som nævnt lige ovenfor.

Bagning af naanbrød
  1. Del den hævede dej i 12 stykker.

  2. Rul dem ud i passende størrelse på ca. 0.5 cm i tykkelsen.

  3. Pensl med hvidløgssmøret på den ene side, og kom på en varm pande i 2 minutter på hver side. Pensl den manglende side inden du vender brødet.

  4. Server straks hvis muligt. Kan også stables på en tallerken og serveres samlet (evt. dækket med staniol)

Opskriftsnoter

Naanbrødene serveres straks. Velbekomme.

 

Tips

  • Smag det første brød du har lavet. Hvis der mangler lidt salt, så drys evt. lidt på når du har penslet brødet og det er klar til panden.
  • Hvis du laver mange brød, så kan du varme dem op i ovnen lige inden servering
  • Smager fantastisk som tilbehør til Tikka Masala (link til min gode opskrift)
  • Du kan sagtens gemme dem til dagen efter i en plastikpose, og så kortvarigt varme dem på brødristeren/mikroovnen.

 

 

 

 

Inspiration

Chicken Tikka Masala – Let og super velsmagende indisk mad (opskrift)
Indisk ret med oksekød og Garam Masala (opskrift)

Billeder

 

Spørgsmål eller kommentarer?

Du må meget gerne stille spørgsmål nedenfor, og jeg håber du også vil dele din oplevelse med opskriften (evt. et lille billede). Du må også meget gerne give opskriften 5 stjerner (tryk på stjernerne over billeder) eller ved at skrive en kommentar, hvor du samtidig trykker på de 5 stjerner i kommentarfeltet. Det betyder uendeligt meget for bloggen. På forhånd tak 🙂

Velbekomme 🙂

 

.

print

.

Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Blogger at Livets små ting
Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.
Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.

5 tanker om “Indiske naanbrød med hvidløg (opskrift)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *