Brød og bagværkHovedretItalienskOpskrift

Italiensk pizzadej i 2 udgaver – hurtig og langtidshævning (opskrift)

Introduktion

Er du vild med italiensk pizza, så er pizzadejen enormt vigtig. Det samme er melet. Der er mange der sværger til specielle meltyper, og det er lidt som med vin – nogle er til det ene og andre til andet.

Her vil jeg komme med 2 versioner af den klassiske italienske hvor hydreringsgraden (altså vandmængden) er på over 60%. Det giver en helt specielt skorpe, når du bager den ved høj temperatur (pizzaovn eller bagestål). Der kan gå sport i at komme så højt op i hydreringsgrad som muligt – men så bliver det lidt nørdet, og man skal kunne arbejde med en vådere type dej.

Den her pizzadejs opskrift er jeg sikker på at de fleste kan benytte med kæmpe succes 🤩. God fornøjelse.

 

Opskrift

klassisk italiensk pizzadej god den bedste opskrift på pizza dej

Fremragende italiensk pizzadej

En italiensk klassisk pizzadej med høj hydrering. Der er både en hurtig version (ca. 3-4 timer) og en version der langtidshæver (24-72 timer).
4.67 fra 42 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 2 timer 20 minutter
Yderligere hævetid: 1 time
Samlet tid: 3 timer 20 minutter
Antal: 4 pizza
Kalorier: 513kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 390 gram vand (koldt)
  • 18 gram salt (fint)
  • 20 gram gær (halv mængde ved langtidshævning)
  • 600 gram hvedemel (Tipo 00, Blå Caputo el. lignende med højt proteinindhold)
Fremgangsmåde
Den hurtige (ca 4 timer)
  • Hæld lillefinger-varmt vand i en skålen.
  • Tilsæt så gær og salt og rør det rundt indtil det er opløst. Tilsæt så hvedemel, og ælt det i ca. 10 minutter (i hånden) eller 5-10 minutter på din køkkenmaskine.
  • Stil til hævning i 2 timer et lunt sted (dejen skal fordoble sin størrelse)
  • Del så dejen i 4-5 stykker, og lav dem til boller ved at trække dejen ind under "bollen". Stil til hævning yderligere 45-60 minutter. Hop ned til "Form af pizzaen"
Langtidshævning - endnu bedre smag
  • Gør som ovenfor men brug kun halv mængde gær (ved langtidshævning kan du benytte koldt vand).
  • I stedet for at stille til hævning, så kommer du dejen i køleskabet, og lader den stå der mindste 24 timer og op til 72 timer.
  • Tag dejen ud 4-5 timer før du skal bruge den, og del den så i de enkelte boller. Lad dem hæve ved stuetemperatur med plastik over indtil de skal laves (4-5 timer).
Form pizzaen
  • Tag så forsigtigt en bolle af gangen, og læg den på et meldækket bord. Her trykker du med fingrene inde fra midten og udaf, så du hele tiden har en lille kant, hvor du "har lidt luft" i. Når den er ca. 12-15 cm, så vender du dejen og gør det samme på den anden side.
  • Tag så den elastiske pizzadej op, og brug den som et rat, hvor du stille drejer den en hel omgang, så dejen udvides, og kommer op i den rigtige størrelse.
  • Pynt pizzaen som du ønsker, og bag så i din pizzaovn / ovn på bagestål. Velbekomme
Opskriftsnoter
En helt tredje model er kun at tilsætte en lille smule gær 2-3 gram, og så lade dejen står på bordet fra aftenen før. En times tid før du skal bage pizzaerne, laver du dem til boller og hæver yderligere den time.
Pizzadej er en lidenskab. Velbekomme 🤩
Ps. Du kan evt. tilsætte lidt ekstra mel, hvis du synes dejen er for våd, når du har æltet den sammen. Det kan godt variere fra meltype til meltype.
Ernæringsfakta
Antal: 1stk | Kalorier: 513kcal | Kulhydrater: 109g | Protein: 17g | Fedt: 1g | Natrium: 1744mg | Calcium (kalk): 10mg

følg mig på instagram

 

Billeder

Jeg tager lidt inspirationsbilleder inden så længe, så der kommer lidt flere lækre billeder at se 🤩

 

Video

I denne video kan du se, hvordan du slår dejen ud, og får formet den perfekte rundt pizza. Hun viser også hvordan du pynter m.m. (ps. den er på engelsk)

 

Kan man genvarme pizza?

Selvfølgelig kan du det. Hele hemmeligheden bag lækker genvarmet pizza er temperaturen. Hvis pizza’en bages alt forlænge i ovnen, så bliver den tør og kedelig. Til gengæld kan du med fordel skrue op på maximal temperatur, og komme en bradepande ind og lade den varme med. Når ovnen er blevet gennemvarm (10-15 minutter efter den har nået sin maximale temperatur, så kommer du dine pizza rester ind og varmer dem indtil osten begynder at boble. Typisk 2-4 minutter.

En alternativ løsning at at benytte en stegepande (optimalt med låg), som du varmer rigtig god op (8-9 ud af 12). Når den er brandvarm, så kommer du dit stykke pizza på panden og kommer låget på. Efter kort tid, så er pizzastykket klar.

 

Kan man bage pizzaen i forvejen?

Det korte svar er ja! Vil du gøre det let for dig selv en aften, hvor I skal have gæster, så overveje at bage pizzabundene med tomat og ost i forvejen. Laver du dem dagen før, så kan de opbevares i køleskabet i en plastpose el. lignende. Du kan også fryse dem ned. Så tager du dem bare fra morgenstunden, så er de optøet og klar til at blive pyntet og bagt senere på dagen.

Du kan let komme pepperoni, prosciutto m.m. på pizzaen og så bage pizza’en lidt kortere end normal. Det bliver super godt og tager det meste af stressen ud af at lave pizza til mange. Det plejer nemlig at være en tidsrøver uden lige…

 

Hvad synes du om opskriften?

Hvis du kunne bruge opskriften vil jeg sætte kæmpe stor pris på, hvis du vil trykke på de 5 små stjerner under billedet oppe i opskriften. Det betyder meget. Du kan også tilføje stjerner hvis du skriver en kommentar nederst.

Kommentarer og spørgsmål?

Du er altid velkommen til at stille et spørgsmål i kommentarfeltet (hop derned). Har du gode tips til, som du vil dele med andre, så skriv dem endelig. Du kan også dele billeder, hvis du har lyst.

Rigtig god dag 🍀

 

Inspiration

Test af Ooni Koda 16 (XL) – pizzaovn på gas
Test af Ooni Koda 12 pizzaovn – imponerende temperatur!
Hjemmelavet tomatsauce til pizza og pasta (opskrift)
Kartoffelpizza med mozzarella og rosmarin (opskrift)
Test: Bagestål – giver rent faktisk bedre bagværk

4.67 from 42 votes (41 ratings without comment)
Følg
Giv besked ved
guest

8 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
lau
lau
3 måneder siden

Hej, jeg kan slet ikke få dejmængden til at passe med 4 pizzaer, hvor store i diameter skal de være?
Jeg kunne også godt bruge et tip eller 2 til hvordan jeg undgår at dejen bliver så tynd nogle steder, så der går hul i dejen og den hænger fast på bagestålet efter bagning.
Tak!

Tina Nicolaisen
Tina Nicolaisen
1 År siden

Hvad hvis man vil bruge tørgær – hvor meget skal man så bruge?

Michael Changkhaen
Michael Changkhaen
1 År siden

20g gær,, tænker det er frisk gær du bruger ?

Peter Jepsen
Peter Jepsen
3 år siden

Den er bare så godt den opskrift. Kan anbefales

8
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x