Ib’s karrykoteletter (opskrift)
Indholdsfortegnelse
Introduktion
En klassiker fra min barndom er koteletter i fad. Koteletter kan du typisk købe ret billigt, og en stor portion kan let strække sig over et par dage. Du kan servere både ris og kartofler til. Denne opskrift har jeg været så heldig at få fra Viki (kollega) for mange år siden. Ibs karrykoteletter smager simpelthen SÅ godt. Blandingen af tomat, fløde, ælble etc samme med ris og koteletterne er fantastisk. Så hvis du lige mangler en let opskrift på noget lækker aftensmad, så prøv den. Herhjemme er den et hit for både de voksne og børnene.

Ib's Karrykoteletter
Ingredienser
- 8 Svinekoteletter (ikke alt for tykke)
- Karry
- Stegemargarine eller olie
- Salt (ialt ca. 1,5 tsk salt pr. portion af 4 personer)
- Peber (friskkværnet)
- 3 Finthakkede løg
- 2 fed finthakkede hvidløg
- 2 Æbler revet på den grove side
- 2 Peberfrugter
- 1 tsk ingefær
- 1 ds hakkede tomater
- 3 dl boullion (1 terning + 3 dl vand / per portion af 4 pers.)
- 2,5 dl fløde
Udstyr
- Ildfast fad
Fremgangsmåde
- Vend koteletterne i tør karry og brun dem i fedtstoffet på panden. De skal lige have lidt stegeskorpe. Det er typisk et 2-3 minutter på hver side.
- Læg dem i et ildfast fad og drys med salt og peber. Du skal ikke være fedtet med peberet.
- Svits løg og hvidløg på den samme pande.
- Tilsæt de revede æbler, ingefær og peberfrugter i tern, drys lidt karry over og lad svitse nogle minutter. Smag til med salt og peber.
- Fordel fyldet rundt om og over koteletterne.
- Tilsæt så hakkede tomater og boullion. Til sidste hældes fløden stille og roligt ud over retten.
- Sæt fadet i ovnen ved 250 grader i 25-30 min.
Opskriftsnoter
- Serveres med ris eller kartofler til. Lad gerne retten køle lidt af inden servering. Så kommer smagene helt frem. Du vil elske det.
- Prøv at servere lidt mango-chutney til
- Hvis du vil lave en lidt større portion, så kan du i stedet for at øge antallet af alle ingredienser også "nøjes" med at tilsætte en ekstra dåse hakkede tomater.
Billeder
Hvad synes du om opskriften på karrykoteletter?
Jeg vil selvfølgelig meget gerne høre, hvad du synes om Ibs karrykoteletter. Har du tips og tricks, så smid dem gerne nedenfor i kommentarfeltet (hop derned). En anden ting jeg også er meget interesseret i er billeder. Du må meget gerne vedhæfte et billede i kommentarsporet, hvis du skulle have lyst til at dele din ret. Det er super fedt at se, hvordan andre har løst opgaven. Det giver en masse inspiration – så gør det endelig ❤️ Tryk gerne på de 5 stjerner under billedet. Tusind tak.
Inspiration
Mørbradgryde – en klassiker (opskrift)
Italiensk Spaghetti Carbonara (opskrift)
Gateau Marcel – den lækreste dessert (opskrift)
God fornøjelse og tak til Viki for at dele den fremragende opskrift 🍀
- Hjemmelavet smør i Thermomix (opskrift) - 31. januar 2023
- Test: ProScreenCast SC01 – 4K streaming med Airplay/Cast - 22. januar 2023
- Muffins med blåbær – glutenfri og laktosefri (opskrift) - 19. januar 2023
- Chokoladeroulade med kakaocreme (opskrift) - 15. januar 2023
- The Taj Mahal (in Danish and English) - 14. januar 2023
- Holder chokoladekage stadig – selvfølgelig. Her er opskrift på en klassiker - 2. januar 2023
- Lidt blandede opskrifter til nytårsmad 2022 - 28. december 2022
- Jul 2022 – de allerbedste juleopskrifter - 11. december 2022
Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.
Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...
Super velsmagende. Vi laver den gang på gang 🙂
Tusind tak Pernille 🙌🙌
Skriv endelig ved spørgsmål. Så skal jeg svare så hurtigt jeg kan.
KH Lars 🍀
Hej Lars. Tak for at dele opskriften, den skal afprøves i aften 😊.
Hvilken fløde bruger du? Fløde 13% eller piskefløde?
På forhånd tak
Du kan bruge begge dele. Jeg plejer at bruge alm fløde men skal den være lidt sundere så kan du sagtens bruge madlavning fløde 😉
Tusind tak! Jeg gik med piskefløde og dobbelt op på sovs, det var et godt valg. Nam nam hvor smagte det godt😋. Tusind tak for en lækker opskrift, der bestemt bliver lavet igen👍.
Dejligt at høre 🙂 Den sauce kan man bare ikke få for meget af. Det smager skønt med lidt ris (også uden kød) i dagene efter. Plejer også at lave en stor portion så jeg har til “frokost” et par dage…
Tak for de fine ord 👏