Ondwa Semolina brød – indisk svampet fladbrød (opskrift)

Introduktion

Indisk mad er fantastisk. Der eksperimenteres med en masse typer af smage, som vi ikke bruger så ofte i Danmark. Derfor kan de indiske retter også nogle gange være lidt overskuelige når man kigger ned over listen af ingredienser.

Mange kender ikke Ondwa fladbrøddet – og det er faktisk lidt synd. Det er er fladbrød, der er super svampet, velsmagende, og så indeholder det en del grøntsager. Det er meget let at lave – selv om ingredienslisten ser lidt lang ud.

Denne opskrift på Semolina brød (Ondwa) er super let at gå til – og så smager Ondwa brødet bare vidunderligt.

opskrift på de bedste ondwa brød semolina durum grøntsagsbrød indisk

Ondwa Semolina Brød

Det lækreste indiske grøntsagsbrød med fantasisk smag. Brug en kageform på ca. 20x25cm.
5 fra 2 stemmer
Udskriv Pin Kommentér
Ret: Brød
Køkken: Indisk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Peter Frisk
Ingredienser
  • 2 spsk rapsolie
  • 250 gram groft durum mel (evt. Semolina hvedemel)
  • 2.5 dl sødmælksyoghurt
  • 1 hel squash, groft revet (ca 200 gram)
  • 2 gulerødder, groft revet
  • 100 gram ærter
  • 1 alm. løg hakket
  • frisk ingefær, revet (ca. 4 cm. i længde)
  • 1/2 tsk gurkemeje
  • 1/2 tsk chili pulver (pas på styrken, hvis børnene skal spise med)
  • 1/2 tsk salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 dl vand
  • 2 spsk rapsolie
  • 1 rød chili, frisk, finthakket uden frø
  • 1 spsk sorte sesamfrø
  • 1/2 spsk sennepsfrø
Fremgangsmåde
Dejen
  • Tænd ovnen til 200 grader varmluft i god tid
  • Beklæd en kageform på ca. 20x30 cm (eller 20x25) med bagepapir. (Tip: krøl bagepapiret sammen og hold det under vandhanen, så det bliver blødt - pres overskydende vand fra og fold det ud - nu er det meget nemt at beklæde kageformen med)
  • Rør melet godt sammen med olie, yoghurt, squash, gulerødder, ærter, løg, ingefær, gurkemeje, chilipulver, salt og bagepulver.
  • Tilsæt lidt vand af gangen(max. en halv dl.) til dejen har tyk konsistens uden at være for flydende. smag dejen til med salt. Mangler der chili, så kan du altid tilsætte lidt mere.
Tarkablading
  • Så er det tid til tarkablandingen (som er en stærk krydderi-olie).
  • Varm olien på en pande ved middelvarme. Når olien er varm så tilsæt det hakede chili, sesamfrø og sennepskorn.
  • Når sennepskornene begynder at poppe så rør hele blandingen i dejen.
  • Herefter hælder du hele blandingen op i kageformen. Drys godt med sesamfrø og lidt sennepskorn og bag i ovnen i ca. 40-45 minutter (jeg har bagt 2 gange og den ene gang var den færdig efter 45 minutter, den anden gang først efter 55 minutter, variationen kan skyldes hvor meget væske de forskellige grønsager indeholder) Men vær opmærksom på at den skal være kold før du kan skære i den.
  • Brødet er færdigbagt når en skarpkniv kan stikkes i brødet uden noget hænger på - men den er ret ret svampet/soft i konsistensen pga. de mange grøntsager.
  • Lad det køle helt af før du tager det ud af formen og skærer det i passende stykker.
Opskriftsnoter
Smager fantastisk alene, sammen med en chutney, en varm kop chai latte eller bare som tilbehør til en indisk hovedret.
Jeg håber du kan lide dette lækre indiske snackbrød. Kan opbevares i en lufttæt beholder i op til 3 dage.
Inspiration: Meera Sodha
Ernæringsfakta
Antal: 4personer

 

Inspiration

Indisk ret med oksekød og Garam Masala (opskrift)
Ananas pickles / ananas chutney (opskrift)
Chicken Tikka Masala – Let og super velsmagende (opskrift)
Simpel spicy spidskål (opskrift)

Spørgsmål eller kommentarer

Du er meget velkommen til at skrive et spørgsmål, eller fortælle lidt om hvad du synes om opskriften på disse Ondwa Semolina indiske brød.

Tryk meget gerne på de 5 små stjerner over billedet i opskriften, og giv gerne karakter når du skriver en kommentar (her skal du bare lige trykke på de små stjerner i kommentarrfeltet). Det hjælper andre med at finde opskriften i Google.

Om Peter Frisk

Peter elsker mad og vin, og det har været den store hobby i mange år. Han er typen, der altid tager imod udfordringer. Dette, sammen med talentet for excellent madlavning, førte ham langt i MasterChef på TV3. Peter har også været i Finalen til "DM i Toast 2017". Følg med i hans lækre kreationer på Instagram under navnet "MrFreshfood".

Professionelt er Peter forsikringsmægler for erhvervslivet, så hiv fat I ham, hvis du vil have indhentet de bedste vilkår og priser blandt de mange firmaer i Danmark.

Se alle indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vind 2x Sjøbo sous vide stav. Der findes en vinder både på Facebook og på Instagram. Vinderne findes den 13. april! Klik på billedet og læs mere….

Hop til konkurrencesiden

Følg mig på de sociale medier