IndiskOpskriftTilbehør

Hjemmelavet garam masala krydderiblanding (opskrift)

Introduktion

Elsker du indisk mad, så kan du selvfølgelig også lave din helt egen blanding af garam masala, som bruges i mange indiske retter. Vi har været så heldige at rejse i Indien af flere omgange med børn, og det giver smag for det indiske køkken. Garam masala indeholder alle de lækre indiske krydderier, og det er let at lave. Her viser jeg dig en god blanding, som du let selv kan lave og gemme til dine fremtidige indiske retter. Kan holde i mange måneder i en lukket beholder.

Selve produktionen tager ikke mange minutter, når først du har fundet alle ingredienserne – og det er det hele værd.

garam masala opskrift på hjemmelavet garammasala hvordan laver man indisk krydderi

Garam Masala - den gode indiske blanding

Vil du lave din egen garam masala, så er her en god opskrift, som du selvfølgelig kan ændre efter dine egne præferencer. Det her i en super god grundopskrift. Opskriften giver en fin portion krydderi, som du kan gemme i et lille glas til fremtidige retter.
4.82 fra 11 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Tilbehør
Køkken: Indisk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Antal: 1 glas
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 2 spsk korianderfrø
  • 2 spsk spidskommen
  • 1 spsk kommen
  • 0,5 spsk kryddernelliker
  • 2 spsk grønne kardemommefrø
  • 1 tsk brune/sorte kardemommefrø
  • 3 tsk sorte peberkorn
  • 2 tsk kanel (stødt - alternativ 1 stang pr. 2 tsk)
  • 2 laurbærblade
  • 1 tsk muskatnød
  • 0,5 tsk stødt chili (kan udlades)
Fremgangsmåde
  • Varm en pande op på middelvarme, og rist stille hver for sig koriander, kommen, spidskommen, sort peber og nelliker. Ristningen gør smagen afrundet, og frigiver lækre smagsnuancer.
  • Kom i en morter / krydderikværn / kaffeblender sammen med de resterende ingredienser. Lav det så fint som muligt.
  • Kom krydderiblandingen mørkt i et lufttæt glas med låg (f.eks. syltetøjsglas).
Opskriftsnoter
Tilsæt din garam masala til gryderetten som noget af det sidste for at bevare smagen bedst muligt. 
Kan holde sig i månedsvis, hvis det opbevares lufttæt og uden sollys. Du kan med fordel vakuumpakke, hvis du vil gemme i længere tid, eller laver en større portion.

følg mig på instagram

 
 

Inspiration

Chicken Tikka Masala – den bedste kyllingeret fra Indien (opskrift)
Indisk ret med oksekød og Garam Masala (opskrift)
Indiske naanbrød med hvidløg (opskrift)

 

Den lette løsning

Garam Masala krydderiblanding kan købes i de fleste større supermarkeder, men jeg vil anbefale at gå ned i den lokale “grønthandler”, hvor de ofte har færdigblandinger, som ikke koster meget mere en 20-25 kr. Der har du til mange gange, hvis du ikke selv vil kaste dig ud i at lave din egen garam masala.

 

Hvad synes du?

Jeg vil selvfølgelig meget gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål eller bare vil komme med din mening omkring ovenstående. Tryk gerne på de 5 stjerner, så opskriften kan komme højere op i søgeresultaterne på Google 🙂 Tusind tak.

4.82 from 11 votes (10 ratings without comment)
Følg
Giv besked ved
guest

2 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
trackback
3 år siden

[…] 1 tsk garam masala (køb el. lav selv – opskrift) […]

trackback
4 år siden

[…] 1 1/2 tsk garam marsala (købes færdigt el. garam masala) […]

trackback
4 år siden

[…] 1,5 spsk garam masala krydderi (kan købes færdigt – eller laves selv) […]

Shanjee D
Shanjee D
5 år siden

Så lidt omstændigt ud til at starte med, men fantastisk velsmagende blanding på garam masala.. Har smidt blandingen i sådan et lille patentglas med gummi-kant fra Ikea… Perfekt.

2
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x