Dessert og kageGlutenfriOpskrift

Marengs / kyskager med chokolade (opskrift)

Introduktion

Vil du lave en lækker lille ting til isen eller kagen, så er marengs super lækkert. Her er den klassiske kyskage, som jeg mindes fra min mormor Kirstine, som desværre ikke er blandt os mere. De skønne marengs med store stykker chokolade var altid et stort hit blandt os børn – og det er det stadig.

Herhjemme har marengs fået en revival efter en masse afsnit med Den store bagedyst på DR, som vores datter Emma elsker at følge med i. Derfor skulle vi selvfølgelig også lave kyskager – og det er der kommet denne opskrift ud af. Velbekomme.

 

Opskrift kyskager

kyskager med chokolade opskrift marengs chokolademarengs opbevaring sprød bagetid chokoladestykker

Kyskager / Marengs med chokolade

Den lækre klassiske super sprøde marengs (aka. kyskage) med store stykker chokolade. Du kan pifte den op med lidt flagesalt - men det behøves ikke.
4.75 fra 24 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Dessert og Kage
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Køletid: 2 timer
Samlet tid: 3 timer 15 minutter
Antal: 14 stk
Kalorier: 124kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
Chokolade kyskager
  • 4 æggehvider
  • 160 gram sukker
  • 40 gram flormelis
  • 1 tsk citronsaft (presset fra økocitron)
  • 150 gram mørk chokolade
Ekstra tip
  • 1 tsk flagesalt (kan undlades)
Udstyr
  • Piskeris / Elpisker
Fremgangsmåde
  • Tænd ovnen på 120 grader alm. varme og hak chokoladen i "grove" stykker.
  • Kom æggehvider og sukkeret i en mellemstor skål. Pisk det grundigt sammen, så det bliver en helt hvid og stiv masse. Du skal kunne vende skålen på hovedet.
  • Sigt flormelis i blandingen og vend det roligt rundt.
  • Tilsæt chokoladestykkerne og vend dem roligt rundt igen.
  • Kom bagepapir på en bradepande, og form så kyskagerne med f.eks. en spiseske. Jeg plejer at lave dem ca 7-8 cm i diameter og 2 cm høje.
  • Kom dem i ovnen i 60 minutter ved 120 grader. Sluk herefter ovnen, og lade dem blive i ovnen de kommende timer til de er kølet af. Det sikrer den lækreste sprøde overflade.
Opskriftsnoter
Lad dem blive helt kolde, hvis du gerne vil have en helt sprød marengs og de lækre sprøde chokoladestykker inden i. Du må ikke komme dem i køleskab, da de så bliver bløde og kedelige.
Pakkes i lufttæt beholder eller pose, og kan gemmes i 1-2 uger.
Velbekomme
Ernæringsfakta
Antal: 1stk | Kalorier: 124kcal | Kulhydrater: 19g | Protein: 2g | Fedt: 5g | Mættet fedt: 3g | Flerumættet fedt: 1g | Monoumættet fedt: 1g | Transfedtsyrer: 1g | Kolesterol: 1mg | Natrium: 17mg | Kalium: 91mg | Fibre: 1g | Sukker: 17g | A vitamin: 4IU | C Vitamin: 1mg | Calcium (kalk): 9mg | Jern: 1mg

 

 

Billeder

 

Hvad synes du om opskriften?

Hvis du kunne bruge opskriften vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil trykke på de 5 små stjerner under billedet oppe i opskriften. Det betyder meget. Du kan også tilføje stjerner hvis du skriver en kommentar nederst.

Kommentarer og spørgsmål?

Du er velkommen til at stille et spørgsmål i kommentarfeltet (hop derned). Har du gode tips til, som du vil dele med andre, så skriv dem endelig. Du kan også dele billeder, hvis du har lyst.

Rigtig god dag 🍀

 

Inspiration

Daim cookies – sprøde og lækre (opskrift)
Lækre chokolade cookies (chocolate chip cookies) – den bedste opskrift

 

God fornøjelse

4.75 from 24 votes (21 ratings without comment)
Følg
Giv besked ved
guest

14 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Eva Lillie
Eva Lillie
15 dage siden

Hej
Hvornår skal flagesalt evt kommes i? Eller skal det drysses ovenpå?
mvh Eva

Susanne Maretti
Susanne Maretti
1 måned siden

Hvornår kommer jeg citronsaften i?

Kristine
Kristine
8 måneder siden

Hej
jeg bruger normalt en sprøjte pose med tyl så de får mønster har du prøvet det.? El tror du ikke det bliver godt.?
mvh kristine

Anni
Anni
2 år siden

Hej,
Tak for god opskrift!!
Mine blev til Negernumser… jeg ved det godt – men det hed de i..
2 stk af kyskagerne lagt sammen med flødeskum med chokoladestykker i, og derefter er 1/3 del af kagen dypppet i smeltet chokolade😉👍🏻🍁🍂🤗 og så en god kop kaffe til🤗

Charlotte Anna Marie Petersen
Charlotte Anna Marie Petersen
2 år siden

Hvornår kommer man citron i?

Thomas Abazi
Thomas Abazi
3 år siden

Super let at lave og de smager rigtig godt 👍🙌 mange hilsner fra en dansk følger i Albanien 👏👏

Janne Hymøller
Janne Hymøller
3 år siden

Endelig fik jeg taget mig sammen. I går forsøgte jeg for første gange at lave dine kyskager med chokoladestykker. Det var ekstremt let (ved ikke helt hvad jeg havde forestillet mig) – og det blev bare super lækre.

Tak for en god hjemmeside og en masse inspiration.
Janne 🙂

14
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x