BilerModel STesla

Eftermontering af anhængertræk på Tesla Model S

Introduktion

I 2020 købte vi vores første elbil – en brugt Tesla Model S fra december 2015. Det var en helt ny oplevelse at går fra en almindelig forbrændingsmotor til en elbil. Accelleration m.m. er vanvittig og elektronikken i bilen er helt på højde med de biler der sælges i 2020/2021 endda endnu sejere. Vildt.

En ting vi savnede var et anhængertræk. En Tesla Model S er ikke typegodkendt til at måtte trække noget i Danmark. Det er den i USA og i Norge, men det gælder desværre ikke i DK, hvor man ikke må køre med trailer etc – heller ikke hvis du importerer en bil udefra hvor den er godkendt. ØV.

 

Eftermontering af anhængertræk

Vi har en bil nummer 2, der har træk, så de få ture om året, hvor der er behov for en tur med trailer, der klarer vi det på den måde. Til gengæld savnede vi muligheden for at kunne have cykler bagpå vores Tesla Model S, da det er vores “store” bil. Jeg undersøgte derfor markedet, og man kan godt få eftermonteret et anhængertræk, hvor man må have f.eks cykler eller bagageboks bagpå. Du må dog trække noget efter så som en campingvogn eller trailer.

Jeg tog derfor kontakt til Hinnerup Auto ved Aarhus, som har stort erfaring i at montere anhængertræk på Tesla Model S. Der er flere andre der gør det samme. Det vigtigste er, at man får skærmet mellem aluminium og jern, da der kan opstår erosion, hvis det ikke er lavet ordentligt.

 

Daglig brug af anhængertrækket

Det aftagelige anhængertræk til vores Tesla monteres let ved at klappe beskyttelseshætten til side, og så klikke trækket op i hullet. Det klikker og sidder så super godt fast. Det kan låses med en nøgle, så det ikke kan hugges af nogle med lange fingre. Selve strømstikket vippes ned, og er klar til brug.

Anhængertrækket kan let afmonteres og lægges til side igen når man ikke bruger det. Det anbefales generelt for at undgå at trække “irrer”/sætter sig fast. Det gør man ved alle anhængertræk. Stikket vippes op igen, og trækket tages af, og beskyttelseshætten vippes for hullet igen. Herefter er det helt skjult.

 

Forbrug ved kørsel

Vi har lige været en tur i sommerhus, og på turen derover var forbruget væsentligt højere end normalt. Bilen var fyldt, og der var 2 voksne, 2 børn, og så en masse drikkevarer, bagage etc. Bagpå cykelholderen var yderligere 4 cykler, så der var meget vægt bilen skulle trække. Det var en tur på 130 km, og forbruget var på køreturen til sommerhuset helt oppe på 365 Wh/km. Dagen efter kørte vi turen uden oppakning og cykler, og her var forbruget 204 Wh/km.

 

Billeder

5 hurtige spørgsmål (FAQ)

1. Må bilen trække en trailer?

Nej bilen har rent juridisk lov til at trække 0 kg. Derimod må den laste svarende til det anhængertræk du har fået monteret.

2. Sker der noget ved at trække en trailer?

I princippet kan bilen sagtens trækket trailer og campingvogn, men der foreligger ikke en typegodkendelse i Danmark til dette. Der arbejdes på at det forhåbentlig bliver godkendt – men aktuelt findes denne ikke. Det betyder at du får en stor både, samt at du i tilfælde af uheld ikke dækkes af forsikringen – og det kan blive en MEGET dyrt affære. Så lad vær’.

3. Må jeg montere en cykelholder til 4 cykler?

Ja, det er fuldt lovligt.

4. Skal bilen synes efter montering af anhængertræk?

Nej. Bilen skal ikke synes, da du ikke må trække noget. Dvs. Der er ikke et krav om nyt syn.

5. Kan anhængertrækket synes efterfølgende?

Ja og Nej. Hvis det monterede træk er typegodkendt i andre lande, så kan du få synet din bil hvis din Tesla Model S når der foreligger en dansk typegodkendelse. Er trækket ikke godkendt i andre lande, så kan du ikke få det godkendt i DK heller.

 

Pris

Vi fik monteret vores i starten af 2021. Den samlede pris blev 7995,- inklusive alt hos Hinnerup Auto. De er nogle af dem der har monteret flest anhængertræk på Tesla Model S og X gennem tiden. Selve monteringen tager 1 dag på værkstedet, og du kan hente den bagefter. Bilen skal ikke synes, da det kun er til cykler etc. Hvis Tesla på et tidspunkt får typegodkendelsen igennem – som de burde – da den er godkendt i andre EU lande, så skal man “bare” have bilen synet, og så skulle det være det.

Aktuelt må du dog ikke trække noget efter bilen !

 

Spørgsmål eller kommentarer?

Giv endelig lyd, hvis du har et spørgsmål eller to, så skal jeg svare så godt jeg kan.

 

Andre indlæg

Køb af brugt Tesla Model S fra år 2014-2015-2016 (købsguide)
Mobil aircondition i campingvogn – gør det selv.
Overnatning på vej sydpå til f.eks. Italien (Gardasøen, Livigno) – et kæmpe hit hos vores børn!
Test: Renault Megane ST (2017) er både pendler- og familievogn
Test: Thule Velocompact 927/926 (cykelholder til 3-4 cykler)

 

instagram follow følg mig på Livets små ting

 

Bedste tracker til din Tesla?

Tessie – ingen tvivl længere… Hvis du ligesom jeg synes det er fedt at kunne følge med i din Tesla’s køreture, ladninger, “life-time” kørselskort, batteriets degradering og meget mere, så skal du tjekke Tessie ud. Den klarer det hele automatisk. Jeg har tidligere brugt TeslaMate og TeslaFi. Teslamate er gratis, men kræver egen server og dårlig brugerflade. TeslaFi er dyr – du skal betale 50$ pr. bil pr. år for at bruge det, og samtidig er der ikke en app / mobilsite til din iPhone/Android telefon (eller iPad/Tablet for den sags skyld).

Tessie app iPhone teslafi tracker teslamate iPad tablet android mobile version

 

Ved Tessie koster det 49.99$ pr. år lige gyldig hvor mange biler du har, og du har adgang fra alle platforme, hvilket er super smart. Tessie kan også benytte den til stemmestyring via f.eks. Apple Watch. Hvis du benytter mit link, så får du en gratis måned, hvor du kan teste det ud

Klik her (eller på billedet ovenfor: https://share.tessie.com/rTgGPZsuGxb

 

Følg
Giv besked ved
guest

4 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Michael
Michael
2 år siden

Har du hørt noget nyt om dansk typegodkendelse, så man kan køre med trailer?

Jakob Lager
Jakob Lager
Svar til  Lars Koch Hansen
2 måneder siden

Hej Lars
Super fed side. Gentager lige spm fra Michael, ved du om der er nyt vedr træk på gammel TMS?
Mvh en anden jysk medicinermand

4
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x